Kom til åbent hus og vær med til at fejre Regionshospitalet Hammel Neurocenters 25 års jubilæum som højtspecialiseret neurorehabiliteringsenhed i Vestdanmark. Hospitalet byder alle velkommen fredag den 8. september.

Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Anne Sofie Bomholt giver her en kort sammenfatning af formål og anbefalinger i Den Nationale Kliniske Retningslinje for Forebyggelse af Tryksår hos voksne over 18 år, der er udarbejdet i Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, HE Midt.

ViC har talt med tre personer med en rygmarvsskade, der har erfaringer med tryksår på egen krop. Læs Bentes, Mikkels og Viggos ærlige beretninger om at leve med konsekvenserne af at få et tryksår. Læs også deres bud på at nedbringe antallet af tryksår og forbedre behandlingen, og hvordan de arbejder for visionen gennem deres frivillige arbejde i Tryksårsalliancen. 

Sårsygeplejerskerne i Kolding Kommune bruger "pleje.net" i deres daglige arbejde med sårbehandling af tryksår i samarbejde med andet sundhedspersonale i kommunerne, på hospitalet og hos de praktiserende læger. Det hjælper sundhedspersonalet til at følge sårene tæt, fremmer tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og involverer borgerne i egen sårbehandling.

Aarhus Kommunes sårteam og siddestillingsteam arbejder tværfagligt omkring tryksår. De to teams arbejder hen imod en fast arbejdsgang i Aarhus Kommune, som skal uddanne sundhedsprofessionelle og sikre forebyggelse af tryksår og behandling i de tilfælde, hvor skaden er sket.

Knærke Søgaards ambition er at forebygge tryksår hos personer med en rygmarvsskade. Det gør hun med sit ph.d.-projekt, der består af 3 delstudier. Hendes vigtigste budskab er: forebyg og sæt ind med det samme, du ser en rød plet. Det kan være med til at nedbringe antallet og udviklingen af reelle tryksår og sikre en hurtigere og bedre behandling af potentielle tryksår.

Danmarks første tryksårssygeplejerske anbefaler alle klinikere, der arbejder med forebyggelse og behandling af tryksår, at anvende og dokumentere brugen af HUSKE – et "Care Bundle"-redskab, som bygger på Den Nationale Kliniske Retningslinje for Forebyggelse af Tryksår. Det gælder både under indlæggelse på hospitalerne og i hjemmet.

Sengeafsnit 11 og Satellitten på Regionshospitalet Hammel Neurocenter hjælper personer med en erhvervet hjerneskade med at blive bevidste om og håndtere symptomer på træthed samt finde balancen mellem krav og ressourcer i en forandret hverdag med mindre energi. I tilbuddet "Forstå din hjerne" kan patienterne dele erfaringer med hinanden i gruppesessioner.

Ph.d., neuropsykolog Mille Møller Thastum introducerer til begreberne træthed og energiforvaltning i neurorehabilitering.

Ungementorer hjælper unge med lavt energiniveau efter en hjerneskade med at finde mening og overskud i en ny hverdag. De bruger ofte visuelle tilgange for at hjælpe den unge med at skabe overblik over sit energiforbrug og lave prioriteringer. Det gør de ud fra et fokus på den unges ønsker for livet. Få indblik i deres arbejde her.

Forvaltning af ressourcer hos personer med en rygmarvsskade er en integreret del af arbejdet hos klinikere på området. Dog er der endnu ikke udviklet konkrete metoder eller interventioner til brug i praksis på de højtspecialiserede afdelinger i Danmark. Få her en status fra Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Rigshospitalet og Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Hospitalsenhed Midt.

Ergoterapeuter konstaterer, at der mangler viden og oplysning om vigtigheden af energiforvaltning hos personer med hjernetræthed som følge af en neurologisk sygdom eller skade. Det er vigtigt at sætte fokus på energiforvaltning som grundsten for anden træning i rehabiliteringen, da hjernetræthed har stor indvirkning på aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.

Patienter med Parkinsons sygdom har mange energidrænende symptomer, som gør en helt særlig rehabiliteringsindsats nødvendig for at få hverdagslivet til at fungere. I et post.doc-studie giver Trine Hørmann Thomsen sit bud på to hverdagsrehabiliterende indsatser: patientuddannelse og et nyt redskab "PD GOAL", som skal øge egenomsorgen hos Parkinsons-patienter med inddragelse af de pårørende.

Den seneste evidens inden for stroke af "Clinical Pathways in Stroke Rehabilitation. Evidence-based clininal recommendations 2021", der har Thomas Platz som redaktør, kan nu læses i danske pixiudgaver.

Tidlig forudsigelse af patientens funktion kan hjælpe fysio- og ergoterapeuter i valg af behandling til patienter med en lammet arm efter stroke. Det kan sikre en mere målrettet og personcentreret tilgang til patienterne.

Intensiv træning med udgangspunkt i patientens potentiale er afgørende, når det handler om genoptræning af armfunktion efter stroke. Det konkluderer forsker og fysioterapeut Iris Brunner, som samtidig påpeger, at intensiteten er mere afgørende for resultaterne end valget af træningsmetode.

Ph.d.-projekt belyser positive ændringer i skulderfunktion og bevægelse hos personer med stroke, mens de gennemgår intensivt træningsforløb af arm- og håndfunktion. Den positive udvikling er dog svær at vedligeholde for personerne med stroke efter træningsforløbet.

Et nyere systematisk review og meta-analyse om behandling og forebyggelse af skuldersmerter hos personer med en rygmarvsskade gør status på områdets litteratur. Artiklen konkluderer, at der mangler forskning og viden på området – især inden for forebyggelse.

Hvordan kan vi på tværs af sektorer blive bedre til at hjælpe børn og unge med erhvervet hjerneskade? Det spørgsmål er på dagsordenen i november på en national konference for fagprofessionelle i neurorehabiliteringen, som samtidig bliver startskuddet for et landsdækkende tværfagligt netværk.

Ny forskning har vist, at der er et begrænset fokus på sygepleje i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Det kan have betydning for muligheden for at sikre, at patienterne får sygepleje af høj kvalitet.

For at understøtte neurorehabiliteringsindsatsen og forskning i neurorehabilitering på Hospitalsenhed Midt, som støt vokser, dannes der nu 6 forskningsgrupper på tværs af de to centre Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Det danner grundlag for en ny organisering, der i højere grad skal gøre det fælles forskningsmiljø til en naturlig del af den kliniske praksis.

I anden del af årsmødet i Dansk Selskab for Neurorehabilitering 2022 gav Thomas Maribo sit bidrag til, hvordan vi bedst muligt forholder os til vigtigheden af personcentreret neurorehabilitering. Det gjorde han ud fra Hvidbog om rehabilitering, som blev udgivet i foråret, og efterfølgende på årsmødets paneldebat. Fokus for oplægget var definitionen af rehabilitering, rehabiliteringens grundlæggende værdier, hvidbogens anbefalinger her også omkring sundhedsprofessoinelles nødvendige kompetencer indenfor rehabilitering.

En undersøgelse fra 2018 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter viste, at en specialeansvarlig funktion ikke kan stå alene til at løfte opgaven med at sikre udvikling af evidensbaseret praksis. Helene Honoré gav i sit oplæg bud på mulige årsager til udfordringen til årsmøde i Dansk Selskab for Neurorehabilitering 2022.

Iris Brunner brugte sin taletid til årsmødet i Dansk Selskab for Neurorehabilitering 2022 til at give nogle eksempler på, hvordan de arbejder med motorisk rehabilitering på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Oplægget tog udgangspunkt i en intervention, en prognostisk undersøgelse og implementeringen af standardiserede redskaber, som har formålet at bidrage til, at patienter med erhvervet hjerneskade opnår bedst mulig motorisk funktion og personaliseret rehabilitering.

Til årsmødet i Dansk Selskab for Neurorehabilitering 2022 delte Lars Evald sin viden om de mange subsymptomer ved neglekt. Netop at udbrede viden om forskellige typer af neglekt og udbrede kendskab til værktøjer til udredning og behandling var fokus for hans oplæg. I den forbindelse lænede han sig op ad en ny retningslinje for neglekt som eksempel på, hvordan man kan stille evidensbaseret viden til rådighed for praksis.

Dokumentation og udveksling af viden på tværs af fag og sektorer i neurorehabiliterings-indsatsen er en forudsætning for en målrettet, personcentreret indsats af høj faglig kvalitet, der af borgere, deres pårørende og fagprofessionelle opleves som sammenhængende forløb.

Det nationale projekt "Den Gode Genoptræningsplan" (GGOP), der blev afsluttet i 2020, fylder stadig i landskabet hos de mange fagprofessionelle, der arbejder inden for hjerneskadeområdet. Og der er endnu et stykke vej til bedre kvalitet i praksis omkring genoptræningsplanen, hvis man spørger daværende projekts nationale projektleder Karin Spangsberg. Her et kort genbesøg af GGOP-projektet og dens ambitioner, hvor udfra Karin Spangsberg kommer med tre gode råd.

Thomas Maribo, som er professor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og forskningsleder ved DEFACTUM, Region Midtjylland, ved en helt masse om sektorovergange i rehabilitering i Danmark. Selvom, det er svært at skabe evidens på området, giver han nu 7 bud på, hvad der er vigtigt at have for øje, når man taler om tværsektorielle overgange i rehabilitering.

De seneste tre år har der været gang i udviklingen af et tværsektorielt flowchart, som skal målrette kommunikationen og gøre arbejdsgangen bedre mellem hospital og kommuner. Det skal være med til at skabe tryggere og mere forudsigelige patientforløb. Initiativet, som er blevet til mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og de 19 kommuner i Region Midtjylland, har nu nået implementeringsfasen, og der er mange positive tilbagemeldinger på at tage flowchartet i brug.

I Klassisk Neurologi på Regionshospitalet Viborg har de ansat en APN-sygeplejerske. Hun skal være med til at sikre bedre overgange i neurorehabiliteringsforløb mellem almen praksis, sygehuse og kommuner og samtidig forebygge genindlæggelser.

​Tryksår efter rygmarvsskade er et stort problem. En række aktører på tværs af sundhedsområdet tager nu initiativ til en landsdækkende indsats, der skal skabe øget opmærksomhed om tryksår hos personer med skade på rygmarven. Målet er bedre forebyggelse og behandling.

Hospitalsenhed Midt har valgt at investere i et nyt indsatsområde, der skal koble klinik, uddannelse og forskning tættere på hinanden i en faglig synergi. KUF (Kliniske, Uddannelses- og Forskningsfællesskaber) danner tilsammen en ny organisering. Den skal fremme samarbejde, udvikling og videndeling på tværs af hospitalsenheden. Det skal sikre en hurtigere omsætning af viden til gavn for patienterne.

På Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) i Viborg har de sammen med flere samarbejdsparter dokumenteret effekten efter 1 år af en pacemaker i hoften, der nu har hjulpet rygmarvsskadede patienter på benene igen. De videnskabelige resultater for operationen, der kaldes SCI LION, er lovende, men peger på krav om yderligere intensiv behandling for, at behandlingen kan siges at være succesfuld.

Et to-årigt projekt, hvor en udgående funktion fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter har tilbudt sparring til ansatte i kommunerne i Vestdanmark, er afsluttet med positive tilbagemeldinger fra medarbejdere i både kommuner og hospital. Det viser evalueringerne fra projektet.

Projekt Apo65+, der har til formål at hjælpe ældre borgere efter stroke tilbage til et liv med aktivitet og mening, er ved at nå til vejs ende. Og resultaterne fra det fireårige forskningsprojekt ser positive ud både for de ældre, som er blevet ramt af stroke, og deres pårørende.

Logopæder på Regionshospitalet Hammel Neurocenter har i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet sat et nyt forskningsprojekt i søen. Projektet, som er støttet af midler fra Novo Nordisk, skal afdække konkrete behandlingsforløb hos mennesker med afasi for at identificere problematikker, der påvirker personer med afasi og deres pårørende i hverdagen. Forskerne bag projektet vil samtidig bruge projektet til at styrke opmærksomhed og viden om konsekvenserne af afasi på hverdagslivet.

"Har du svært ved at spise og drikke?" er titlen på en ny animationsfilm om dysfagi, som er produceret i et samspil mellem Viborg kommune og Hospitalsenhed Midt. Filmen er produceret med det formål at oplyse og hjælpe borgere ramt af problemer med at spise/drikke/tygge og synke.

Et nyt samarbejde om rehabilitering mellem klinik, uddannelse og forskning (KUF Rehabilitering) har netop fået bevilliget 1,2 millioner kroner til deres etablering på tværs af 9 afdelinger i Hospitalsenhed Midt. Tre projekter inden for neurorehabilitering får del i bevillingen her i 1. fase af den 5-årige strategi for fællesskabet i KUF Rehabilitering.

Region Midtjyllands ungementorer vil udvide erfaringsnetværket med nye initiativer på tværs, som kan fremme de bedst mulige vilkår for unge og deres netværk i livet efter en hjerneskade eller hjernerystelse. Det helt særlige ved det voksende erfaringsnetværk er, at det går på tværs af både kommuner og landegrænser, men også fagprofessionelle, pårørende og de unge imellem.

Forskning peger på, at patienters forskellige oplevelser af aktivitet er knyttet til trivsel. Med dette udgangspunkt arbejder ergoterapeuter fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter med en hypotese om, at patienterne opnår højere grad af meningsfuldhed og selvstændighed, når deres rehabilitering tager udgangspunkt i deres oplevelse af hverdagslivets engagerende aktiviteter før skaden.

Det skal være muligt at undgå tryksår for personer med rygmarvsskade, og skulle uheldet alligevel være ude, skal den ramte kunne få den helt rette og sammenhængende behandling. Øget specialiseret viden, stærkere tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og øget inddragelse er en løsning.

Kan man forbedre genoptræningen efter en rygmarvsskade ved at påføre hjernen kraftig magnetisme? Det har forskere fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade forsøgt at undersøge. Resultaterne fra studiet yder på, at behandlingsformen kan øge effekten af genoptræning på langt sigt.

Udviklingen af et nyt tilbud skal hjælpe borgere, som er ramt af langvarige følger efter en hjernerystelse. Et forskningsprojekt på Regionshospitalet Hammel Neurocenter har givet en større viden om behandling af hjernerystelse og skal nu klæde kommunale terapeuter bedre på til at møde borgere, der er langtidssygemeldte med gener efter en hjernerystelse.

ViC har en ambition om at gøre den nyeste højtkvalificerede faglige viden let tilgængelig for dygtige sundhedsprofessionelle. Derfor har ViC nu fået sin egen LinkedIn-profil.

Vestdansk Videnscenter for Neurorehabilitering (ViC) har fået nye kræfter. Mette Berg er pr. 1. januar 2022 blevet ansat som kommunikationskonsulent i ViC og udgør nu en del af det kommunikative ViC-team sammen med videnscenterleder, Lene Bastrup Jørgensen.

Følelsesmæssigt belastende arbejde kan være hårdt – men samtidig meningsfuldt og givende. Det peger forfatterne af en artikel i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen på efter at have kigget nærmere på en række tiltag på Hammel Neurocenter.

Relevante, valide og systematisk indsamlede data er kernen i datadrevet kvalitetsudvikling, men inden for ernæring er de data, der indsamles, ofte dokumenteret på forskellige måder i EPJ, hvilket gør det vanskeligt at få et samlet overblik over indsatser og ikke mindst resultater.

Skal jeg have en tube resten af mit liv og kommer jeg til at kunne tale og spise igen? Det er nogle af de spørgsmål, patienter med en cuffet trakealtube kan have om fremtiden. En prognosemodel for fjernelse af tuben kan hjælpe klinikere med at svare på disse spørgsmål og målrette indsatsen i den enkelte patients forløb.

En tæt sammenhæng mellem klinik og forskning er afgørende for et hospital som Regions Hospitalet Hammel Neurocenter, og ifølge ledende overlæge og ph.d., Kåre Eg Severinsen står vi på langt mere stabil grund, når vi har data til at støtte os i til i kliniske og driftsrelaterede beslutninger.

Med et nyt forskningsprojekt håber logopæder på Regionshospitalet Hammel Neurocenter Lisbeth Frølund og Dorthe Hansen at kunne gøre en forskel for patienter med afasi og deres pårørende og være forgængere for mere forskning på området.

Forestil dig, at du ikke opdager, når andre kommer ind i rummet, eller at du ikke ser bilerne fra den ene side, når du skal krydse vejen. Symptomerne opstår hos mange patienter, som har haft en blodprop eller en blødning i hjernen, men Virtual Reality (VR) kan gøre genoptræningen mere målrettet og intensiv.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter har knækket koden og fundet en ny vej til at få vigtig viden, der kommer både patienter, pårørende og personale til gavn. Gennem en stor tværfaglig arbejdsindsats har ansatte udviklet en række nye digitale værktøjer, der bygger på big data fra patienter og blandt andet bliver brugt til at stille prognoser for de indlagte patienter.

Hvornår kan jeg spise igen? Det spørgsmål fylder meget for patienter, der får mad igennem en sonde. Et nyt digitalt værktøj skal give sundhedsansatte mulighed for at komme med et kvalificeret bud på dette.

ViC er navnet på det nye Vestdansk Videnscenter for Neurorehabilitering. 

Med rehabiliteringspraksis, forskning og uddannelse på højeste internationale niveau skal det nye videnscenter sikre midtjyske patienter den absolut bedste behandling.