Arkivfoto af Lisbeth Hasager Justesen.

4-5-23

Hovedforfatter: Skovgaard B., Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, HE Midt.

Resumé af klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Anne Sofie Bomholt.

Formålet med den nationale kliniske retningslinje er, at bidrage til en ensartet og evidensbaseret tilgang til forebyggelse af tryksår på nationalt plan.

Et tryksår defineres som en lokal beskadigelse af huden og/eller underliggende væv og er et resultat af tryk eller tryk i kombination med forskydning af væv. Tryksår forekommer sædvanligvis over et knoglefremspring, men kan også forekomme ved kontakt med medicinsk udstyr. Tryksår er en alvorlig komplikation til pleje- og behandlingsforløb. De er smertefulde, dyre og kan ofte forebygges.

Ni prævalensundersøgelser har vist, at forekomsten af tryksår i Danmark er 11-22 % (Skovgaard, s. 9). En pointe i denne kliniske retningslinje er fokus på udvikling af en pakkeløsning (care bundle), som er et sæt af evidensbaserede interventioner, der vil resultere i et væsentligt bedre resultat, når de implementeres sammen end ved implementering af individuelle enkeltstående indsatser.

Desuden pointeres vigtigheden af, at alle patienter/borgere ikke skal tilbydes den samme løsning ("one size fits all"). Det er nødvendigt at individualisere og tilrettelægge forebyggelsestiltag ud fra patientens/borgerens konkrete situation og de muligheder og præferencer, der er aktuelle i det enkelte patient-/borgerforløb. Der er dermed også et øget fokus på at inddrage patienter/borgere/pårørende i den tryksårsforebyggende indsats.

Retningslinjen præsenterer anbefalinger i forhold til fem kliniske problemstillinger, som vedrører forebyggelsesindsatser for borgere/patienter, der er vurderet i risiko for udvikling af tryksår. Evidens for anbefalingerne er vurderet ved hjælp af GRADE-metoden.

1. Bør patienter/borgere i risiko for udvikling af tryksår få tilbudt en systematisk forebyggende indsats sammenlignet med ingen systematisk indsats?
   • Anbefaling (stærk): Anvend en systematisk samlet indsats (care bundle) kombineret med enkeltstående indsatser for individuel forebyggelse af tryksår hos den enkelte patient/borger.
2. Bør patienter/borgere, som er vurderet i risiko for udvikling af tryksår, systematisk inddrages i planlægning af den tryksårsforebyggende indsats sammenlignet med ingen systematisk inddragelse?
   • Anbefaling (stærk): Anvend en systematisk inddragelse af patienten/borgeren i forebyggelse af tryksår med hensyntagen til vedkommendes ønsker, ressourcer og behov.
3. Bør patienter/borgere i risiko for tryksår, som ikke rettidigt selv kan skifte liggende stilling, tilbydes individuel systematisk tilpasset lejringsplan sammenlignet med ingen individuel, systematisk tilpasset lejringsplan?
   • Anbefaling (svag): Overvej, at patienter/borgere, der ikke rettidigt selv kan skifte stilling, skal lejres ved hjælp af 30° tilt (venstre side, ryg, højre side, ryg). Særlig overvejelse: Hyppigheden af stillingsskifte op til fire timer skal planlægges ud fra en individuel vurdering af patientens/borgerens helhedssituation.
4. Bør patienter/borgere med nedsat mobilitet og/eller nedsat sensibilitet tilbydes en systematisk og individuel analyse med fokus på størst muligt trykfordelingsareal og mindst mulig påvirkning af forskydningskræfter sammenlignet med ingen systematisk analyse?
   • Anbefaling (konsensus): Det er god praksis at overveje en systematisk og individuel analyse hos patienter/borgere, der anvender medicinsk udstyr og har nedsat mobilitet og/eller sensibilitet. Særlig overvejelse: En systematisk og individuel analyse skal tage hensyn til patientens/borgerens helhedssituation.
5. Bør patienter/borgere i risiko for tryksår igennem den daglige kost og/eller ved hjælp af ernæringstilskud tilbydes proteiner ≥ 1,5 gram/kg legemsvægt sammenlignet med proteinindtag ≤ 1,5 gram/kg legemsvægt?
   • Anbefaling (konsensus): Det er god praksis at anbefale patienter/borgere i risiko for tryksår mellem 1,25 - 1,5 gram protein/kilo legemsvægt/dag.