Hjertet slår igen, men det kan være svært at identificere, hvilke usynlige funktionsevner, som er svækket efter et hjertestop.

På Aarhus Universitetshospital tilbydes alle patienter, som overlever et hjertestop uden for hospitalet, en screening for kognitive udfordringer med testredskabet MoCA (Montreal Cognitive Assessment).

MoCA er udviklet til at undersøge for let kognitiv svækkelse. Testen måler på syv forskellige kognitive domæner: Opmærksomhed, koncentration, eksekutive funktioner, hukommelse, abstrakt tænkning, regneevner og orientering.

Selv om MoCA oprindeligt er målrettet screening for demens, har den også vist sig brugbar ved hjertestopoverlevere. Ergoterapeuterne ved Afsnit 1, Fysio- og Ergoterapi, AUH, har benyttet testen de seneste år.

- Den er god på den måde, at den kan give et hurtigt overblik, fortæller ergoterapeut Christina Kjærgaard Højberg.

Testen udføres med papir og blyant og kan gennemføres på ca. 15 minutter. Patienten bliver blandt andet bedt om at tegne en urskive med visere på fastsat klokkeslæt samt at huske og genkalde ord og talrækker.

- Typisk ser vi, at patienten viser problematikker omkring arbejdshukommelsen og de eksekutive funktoner som bl.a. overblik og planlægning. Ofte er de ramt af tanketræghed og de udtrættes hurtigt i hovedet, fortæller Christina Kjærgaard Højbjerg.

Resultatet af MoCA indgår som et supplement i den tværfaglige vurdering af patienten, som sker i samarbejde med sygeplejersker, læger og i nogle tilfælde også specialister fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Christina Kjærgaard Højbjerg understreger, at MoCA aldrig kan eller må stå alene.

- Det er rigtig vigtigt, at vi også får koblet noget aktivitet på, så vi kan se, hvad patienten kan i praksis, forklarer Christina Kjærgaard Højbjerg.

Tilbuddet om MoCA til hjertestopoverlevere på AUH indgår som en del af et igangværende forskningsprojekt i en pakke, som også inkluderer to aktivitetsbaserede redskaber; dels et interview om almindelig daglig livsførelse, som bygger på patientens egen oplevelse (ADL-I), dels en test af to selvvalgte, kendte dagligdagsaktiviteter (AMPS).

På hospitalsstuen har ergoterapeuterne blandt andet mulighed for at lade patienten skifte sengetøj, støvsuge, pudse vinduer, stryge en skjorte eller dække bord.

I aktiviteten står patientens evner tydeligt frem. Men ved skrivebordstesten oplever Christina Kjærgaard Højbjerg, at patientens baggrund godt kan skinne igennem i resultatet.

- Hvis du er veluddannet, kan du godt komme omkring testen, uden at den fanger dine vanskeligheder. Men er du gået ud efter 9. klasse, kan testen være svær. Nogle patienter kan føle sig lidt fortørnede og kan tage en lav score personligt. Derfor taler vi altid på forhånd med patienten om, hvilke evner de havde, inden de blev indlagt. Hvad kommer de af, og hvad har de arbejdet med tidligere, fortæller Christina Kjærgaard Højbjerg.

Hver opgave i testen giver point, som tælles sammen til en samlet score mellem 0 og 30. Når man vurderer resultatet, er det dog nødvendigt, at man kigger ind bag ved den samlede score.

- Det er vigtigt, at man ikke kun hæfter sig ved tallet. Du kan godt score 26 point og ligge inden for normalt kognitivt funktionsniveau, men hvis alle de point, du misser, er på arbejdshukommelsen, så kan det godt blive en udfordring, siger Christina Kjærgaard Højbjerg.

Testresultatet bruges i en samlet tværfalig vurdering af patienten og er med til at identificere hvilken type af genoptræning, der er behov for efter udskrivelse.

Læs også VIC TemaNyt, juni 2024, om kognitiv screening