Hos hver anden person, der overlever et stroke udløst i højre hjernehalvdel, og hos knap hver tredje ramt i venstre hjernehalvdel, vil man som følgevirkning se neglekt.

Neglekt betegner en opmærksomhedsforstyrrelse, hvor patienten ikke orienterer sig mod den ene halvdel af kroppen og omgivelserne, hvilket kan have stor betydning for evnen til at gennemføre almindelige, daglige gøremål.

Tidligere beroede den sundhedsfaglige vurdering af neglekt på en aktivitetsanalyse og dagligdagens observationer. Men i løbet af de seneste to år har det højtspecialiserede Sengeafsnit 2 for svært skadede patienter ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter taget fat på og accelereret brugen af testredskabet KF-NAP (Kessler Foundation Assessment Process). Det har gjort undersøgelsen af neglekt mere systematisk, og det har tilføjet dybde, fortæller ergoterapeut på Sengeafsnit 2, Hammel Neurocenter, Berit Marqvard Kramer.

- Det er en stor fordel, at vi har fået lukket begrebet neglekt op. Vi er blevet opmærksomme på, at der kan være mange grader af neglekt, og at det kan komme til udtryk på forskellige områder. Neglekt er blevet meget mere nuanceret, forklarer Berit Marqvard Kramer.

KF-NAP er et aktivitetsbaseret redskab, som tester graden af neglekt ud fra observation af 10 dagligdags gøremål. Inden Berit Marqvard Kramer og hendes kolleger tager redskabet i brug, har de typisk observeret patienten i et par uger.

- Vi laver altid en aktivitetsanalyse ved indlæggelse og forholder os undersøgende til, hvilke udfordringer patienten kan have. Hvis min hypotese er, at neglekt kan være årsag til, at patienten eksempelvis kun får skjorten på den ene halvdel af overkroppen, så vil jeg lave en KF-NAP, fortæller Berit Marqvard Kramer.

KF-NAP er udviklet på baggrund af CBS (Catherine Bergego Scale) i 2012 og er siden oversat til dansk. Testen er sammensat, så observationerne af patientens gøremål passer ind i en morgenrutine. Den ser blandt andet på patientens evne til at finde personlige ejendele, klæde sig på, udføre personlig pleje og indtage et måltid.

Berit Marqvard Kramer viser et foto, hun for nylig har taget ved spisebordet, hvor en patient netop er færdig med sit måltid. Den ene halvdel af tallerkenen er tom, den anden halvdel er urørt. Så tydeligt viser neglekt sig dog langt fra altid.

- Neglekt findes i alle sværhedsgrader og kan fluktuere afhængigt af tid og ydre påvirkninger. Det kan gå fra at være et meget synligt handikap til at være usynligt. Der kan være tvivlstilfælde, hvor det kan ligne en følelsesforstyrrelse eller en forstyrrelse på hørelsen eller synet. Så neglekt kan være en svær størrelse at vurdere, fortæller Berit Marqvard Kramer.

Resultatet af KF-NAP tælles sammen til en score mellem 0 og 30, som angiver, om der findes neglekt i mild, moderat eller alvorlig grad – eller slet ikke. Testen tydeliggør desuden, om der er nogle udfordringer, patienten har sværere ved end andre.

- Hvor vi tidligere kunne tale om, at en patient var 'hårdt ramt', taler vi nu om, hvor udfordringerne er størst. På den måde har testen give os flere nuancer, forklarer Berit Marqvard Kramer.

Indimellem oplever hun og kollegerne dog, at der er patienter, som KF-NAP ikke er finmasket nok til at fange.

- Vi oplever nogle patienter, som ikke bonner ud på testen, men hvor vi alligevel synes, at der er noget. Så må vi lave en mere kompleks aktivitetsanalyse, fortæller Berit Marqvard Kramer.

Det vil typisk ske ved at vælge en mere kompliceret aktivitet, som patienten er fortrolig med.

Berit Marqvard Kramer fortæller om en patient, som de tog med i køkkenet for at bage en kage. Bagningen gik fint. Men da testsituationen var slut, gik patienten tilbage for at pynte med glasur, som kun blev lagt på den ene halvdel af kagen.

- Det er et godt eksempel på, at nogle kognitive udfordringer først viser sig, når aktiviteterne bliver mere komplekse, og der måske samtidig kommer forstyrrelser udefra, siger Berit Marqvard Kramer.

På trods af det er KF-NAP blevet et godt arbejdsredskab og et supplement i det tværfaglige arbejde omkring patienten på Sengeafsnit 2.

- Det kan godt være lidt overvældende at komme i gang. Der følger en manual på 20 sider med testen, men når man først har fået den implementeret i praksis, så giver det god værdi, siger Berit Marqvard Kramer.

Læs også VIC TemaNyt, juni 2024, om kognitiv screening