26-11-2021

af Simon Svanborg Kjeldsen, Erhard Trillingsgaard Næss-Schmidt og Lena Aadal.

Relevante, valide og systematisk indsamlede data er kernen i datadrevet kvalitetsudvikling, men inden for ernæring er de data, der indsamles, ofte dokumenteret på forskellige måder i EPJ, hvilket gør det vanskeligt at få et samlet overblik over indsatser og ikke mindst resultater.

Ernæringsindsatser er ufravigelige i rehabilitering, hvor underernæring, vægttab og ændret vævssammensætning er forbundet med øget dødelighed, flere komplikationer, længere indlæggelse samt et reduceret funktionelt niveau ved udskrivelsen (1-3). Ernæringsindsatser er komplekse og involverer således flere faggrupper, kultur og patientpræferencer ligesom interventionerne omfatter anbefalet indtag af energi og protein, varierende tilbud af kostformer, strategier til sikker spisning, spisemiljø og måltidet som deltagelse i sociale fællesskaber (4-6).

Ernæringsindsatser er individuelt formet af patienternes præferencer, kultur og tilstand. Derfor er fritekst særdeles værdifuld som data i forhold til kontinuitet, patientcentrering og patientens subjektive oplevelse. Udfordringen er, at den slags dokumentation ikke giver samme adgang til datatræk.

Aktuelt har vi ikke sufficiente data på, hvad patienterne faktisk får af næring. Der registreres righoldige data, men de er af varierende validitet og der savnes systematik på ernæringsområdet fra samtlige patientforløb. Forudsætningen for kunne sikre datatræk på brugbare data af høj kvaliteter er, at entydige objektive data afleveres i prædefinerede felter. Ernæringsindsatser er individuelt formet af patienternes præferencer, kultur og tilstand. Derfor er fritekst særdeles værdifuld som data i forhold til kontinuitet, patientcentrering og patientens subjektive oplevelse. Denne type data er også nødvendig, når der stilles mere kvalitative forskningsspørgsmål med henblik på kvalitetsudvikling. Udfordringen er dog, at den slags dokumentation ikke giver samme adgang til datatræk, og at den for nuværende er blandet sammen med de objektive data. Derfor er det hensigtsmæssigt at være særligt skarp på, hvornår fritekst dokumentation er nødvendig, og sikre at objektive data afleveres i prædefinerede felter.

Hvordan arbejdes der for en systematisering af dokumentation?

Systematisk og ensrettet dokumentation i elektroniske patientjournaler er nøglen til at arbejde med komplette datasæt og datadrevet kvalitetsudvikling. Datatræk og databehandling varetages af specialister i databehandling og er en tidstung proces, der kræver flere midler end der aktuelt er til rådighed. Erfaringen fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter er, at dokumentationspraksis er en mastodont at vende, hvis dokumentations praksis skal ændres eller ensrettes, men der arbejdes allerede såvel lokalt som regionalt på udvikling og ensretning af dokumentation med henblik på øgning af patientsikkerhed og datakvalitet. 

Alle sundhedsfaglige opgaver dokumenteres i elektroniske patientjournaler (EPJ), så der er således ikke behov for nye data, men derimod et øget fokus på hvilken dokumentationspraksis, der giver muligheden for at trække de ønskede data fra et regionalt BI-datavarehus. Der kan trækkes store mængder historisk data registreret i klinikken ved de nævnte etablerede systemer og på den baggrund etablere erfaringsbaseret evidens baseret på mange patientforløb og ikke kun fra subjektive erfaringer eller stikprøver. Prognosemodellerne er et eksempel på dette. 

Fordele og udfordringer ved datadrevet kvalitetsudvikling af ernæringsindsatser

Opsummeret er fordele og ulemper ved datadrevet kvalitetsudvikling af ernæringsindsatser følgende:

Fordele:

• Store mængder historiske data registreret i klinikken
• Vi kan trække historiske data vha. de etablerede systemer
• Vi kan etablere erfaringsbaseret evidens på baggrund af virkelig mange patientforløb og ikke kun subjektive erfaringer eller stikprøver
• Det fordrer et godt samarbejde mellem klinik, forskning og udvikling

Udfordringer:

• Ernæringsdata er dokumenteret på meget forskellig vis i mange forskellige SFIér hvilket besværliggør syntese
• Vi har kun sporadiske data på, hvad patienterne faktisk får af næring
• Datatræk og databehandling er en specialist opgave, der er tidstung og kræver flere midler, end der aktuelt er til rådighed
• Dokumentationspraksis er en mastodont at vende, hvis dokumentations praksis skal ændres og ensrettes

1. de van der Schueren MAE, de Smoker M, Leistra E, Kruizenga HM. The association of weight loss with one-year mortality in hospital patients, stratified by BMI and FFMI subgroups. Clinical nutrition (Edinburgh, Scotland). 2018;37(5):1518-25.

2. Denes Z. The influence of severe malnutrition on rehabilitation in patients with severe head injury. Disability and rehabilitation. 2004;26(19):1163-5.

3. Holst M, Beermann T, Mortensen MN, Skadhauge LB, Kohler M, Lindorff-Larsen K, et al. Optimizing protein and energy intake in hospitals by improving individualized meal serving, hosting and the eating environment. Nutrition (Burbank, Los Angeles County, Calif). 2017;34:14-20.

4. Sundhedsstyrelsen. Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinsk patient. (Discussion paper abour nutririon efforts for the elderly medically ill patient. København: Sundhedsstyrelsen; 2017. Contract No.: Report.

5. Beck M, Birkelund R, Poulsen I, Martinsen B. Hospital meals are existential asylums to hospitalized people with a neurological disease: A phenomenological-hermeneutical explorative study of the meaningfulness of mealtimes. Nursing open. 2019;6(2):626-34.

6. Beck M, Martinsen B, Poulsen I, Birkelund R. Mealtimes in a neurological ward: a phenomenological-hermeneutic study. Journal of Clinical Nursing. 2016;25(11-12):1614-23