Privatfoto.

3-5-23

Knærke Søgaards ambition er at forebygge tryksår hos personer med en rygmarvsskade. Det gør hun med sit ph.d.-projekt, der består af 3 delstudier. Hendes vigtigste budskab er: forebyg og sæt ind med det samme, du ser en rød plet. Det kan være med til at nedbringe antallet og udviklingen af reelle tryksår og sikre en hurtigere og bedre behandling af potentielle tryksår.

Sygeplejerske Knærke Søgaard har sat sig for at forebygge tryksår hos personer med en rygmarvsskade. Det gør hun gennem 3 studier i sit ph.d.-projekt. Aktuelt har hun påbegyndt det 3. studie. Dommen lyder, at mange tryksår kan undgås, hvis den røde plet tages alvorligt.

De foreløbige resultater af Knærkes studier viser, at forebyggelse er vejen frem mod færre tryksår. Den røde plet skal nemlig tages alvorligt af både borgeren selv og de sundhedsprofessionelle. En rød plet på huden kan være et varsel om, at et tryksår er under udvikling. Derfor skal huden ses efter mindst én gang i døgnet, så man opdager den røde plet så hurtigt som muligt. Når det røde mærke først er opstået, kræver det aflastning for at forhindre udvikling af et tryksår. Og hvis såret er opstået, er der behov for tidlig indsats og en god behandlingsplan lavet af sundhedsprofessionelle.

Tryksår hos personer med rygmarvsskade er en kompleks opgave, som allerbedst lykkes i et tværfagligt samarbejde mellem blandt andet ergoterapeuter, siddestillingskonsulenter og sårsygeplejersker.

- Der er god evidens for, at man kan forhindre såret i at udvikle sig, hvis der er den rette opmærksomhed på det røde mærke, og hvis man sætter ind fra starten af, siger Knærke Søgaard.

Ph.d.-projektet består af 3 delstudier. Det første studie er en litteraturgennemgang (review), som afdækker den forskning, der allerede findes om forebyggelse af tryksår i overgangene fra indlæggelse til eget hjem. 15 internationale studier af forskellige typer er inkluderet i litteraturgennemgangen: seks kvalitative studier, fire randomiserede kontrollerede studier, tre kohortestudier, et tværsnitsstudie og et interventionsstudie.

Studiet viser, at systematisk målrettet undervisning og information om forebyggelse af tryksår til personer med rygmarvsskade er væsentlig for forebyggelse af tryksår.

En rygmarvsskade kræver tilretninger i hjemmet og adgang til nødvendigt udstyr, men også adgang til specialiseret pleje og behandling efter udskrivelsen.

Forskning viser desværre en diskrepans imellem de leverede sundhedsydelser, de internationale anbefalinger og borgernes behov. Konsekvensen er lavere livskvalitet og højere risiko for tryksår for personer med rygmarvsskade.

Reviewet er publiceret og tilgængeligt her.

Ph.d.-projektets 2. studie er kvalitativt og baserer sig på åbne interview med 10 personer med en rygmarvsskade og tryksår. Formålet med studiet er at identificere, hvordan det opleves at have et tryksår for personer med rygmarvsskade.

Resultatet af studiet viser, at deltagerne ikke oplever, at der bliver taget hånd om situationen, når de henvender sig til sundhedsvæsenet med en rød plet eller et begyndende tryksår. Det fører til utilstrækkelig observation og dokumentation af sårets udvikling, som fører til en forværring af såret, uden der gribes ind. Derudover vejledes den enkelte ikke altid i aflastning, der kan fremme sårheling.

- Når borgeren henvises til en specialist, for eksempel på en plastikkirurgisk afdeling, er tryksåret ofte meget dybt og alvorligt. Det kan i sidste ende bringe borgeren i en livstruende situation, siger Knærke Søgaard.

Behandling af et tryksår består af selve sårbehandlingen og aflastning af området med sår for at fremme sårheling. Det kvalitative studie viser desværre, at flere af deltagerne ligger i sengen i flere år, uden af såret heler. Det har store menneskelige konsekvenser for de ramte, som bliver socialt isoleret. Det påvirker blandt andet deres ægteskab, forældreskab og sociale liv og har stor negativ indvirkning på livskvaliteten og øger risikoen for depression. Derudover er det en stor økonomisk belastning for sundhedsvæsenet.

Tryksår hos personer med rygmarvsskade er en kompleks situation, som de fleste sundhedsprofessionelle ikke har tilstrækkelig viden om. Den manglende viden, observation og dokumentation fører til unødvendig forværring af tryksåret og en sårbehandling, som er langt fra optimal, og som fører til meget længere behandlingstid. 

Med sit ph.d.-projekt går Knærke Søgaard nu ind i sidste fase med ambitionen om at samle de internationale evidensbaserede anbefalinger for tryksår hos personer med en rygmarvsskade i en dansk vejledning. Den viden skal udbredes til personer med rygmarvsskade og til sundhedspersoner på hospitaler og kommuner i Danmark. Det skal være let og ligetil at finde opdateret viden om, hvordan tryksår hos personer med rygmarvsskade skal håndteres, så den enkelte straks kan gribe ind med ved et begyndende tryksår.

- Min forhåbning er, at mange af de røde pletter ikke når at blive til reelle tryksår, fordi de bliver opdaget i tide, siger Knærke Søgaard.