Når stroke i form af en blodprop eller blødning i hjernen medfører fysiske følgevirkninger som halvsidig lammelse, er skaden tydelig. De usynlige skader på kognitive funktioner som hukommelse, koncentration og sprogforståelse er langt sværere at identificere.

Screeningsredskabet OCS (Oxford Cognitive Screen) er udviklet på den baggrund som en test, der på 20 minutter afprøver de kognitive funktioner, som ofte bliver ramt som følge af stroke.

Hos Hammel Neurocenters Sengeafsnit 14 i Lemvig Sundhedshus, hvor voksne med erhvervet hjerneskade er indlagt til rehabilitering, er OCS i spil som en del af arbejdet med at bringe patienterne tilbage til en meningsfuld tilværelse.

- Hovedparten af patienterne hos os er strokepatienter. OCS er netop lavet til den patientgruppe, og derfor er den oplagt at ty til, hvis vores hypotese er, at patienten har kognitive funktionsnedsættelser, fortæller ergoterapeut Marie Lybecker Hansen.

Det kan være observationer af, at patienten har svært ved at huske aftaler, ikke kan genkende personalet eller kører ind i ting med kørestolen, som udløser testen.

Men testen kan aldrig stå alene, understreger Marie Lybecker Hansen. Desuden er det altid en individuel vurdering, om testen er relevant for patienten.

- Vi kan bruge det øjebliksbillede, som testen giver os, i det tværfaglige samarbejde med bl.a. neuropsykologen med henblik på den videre genoptræningsplan. Men vi vil også altid se patienten i aktivitet. Det er aktiviteterne, der fylder i deres hverdag, og det er som regel aktiviteterne, der betyder noget for patienterne; At de kan komme tilbage og udføre de daglige gøremål, forklarer hun.

OCS-testen foregår ved skrivebordet og består af 10 delopgaver, som afprøver patienten i fem kognitive domæner: sprog, hukommelse, opmærksomhed, talbearbejdning og motoriske øvelser (apraksi). Deltageren bliver blandt andet bedt om at læse højt, lave hovedregning, benævne objekter, spejle håndbevægelser og forbinde figurer.

Testen kan også bruges til patienter med afasi, da den findes som multiple choice, hvor deltageren kan pege på svaret.

- Som terapeut, der udfører testen, skal man være ret skarp på, hvad man laver. Spørgsmålene skal stilles på en bestemt måde, du skal tage tid og holde styr på mange papirer. Men når man først kender testen, er den hurtig at udføre, siger Marie Lybecker Hansen.

Det er dog vigtigt både at kende testens muligheder og dens begrænsning.

- Ligesom man kan sige, at det er en fordel, at den undersøger på fem domæner, kan man sige, at det er en ulempe, at den kun undersøger på fem domæner. Hvis testen ikke viser funktionsnedsættelse, kan vi ikke være sikre på, at patienten ikke har nedsættelse på nogle områder. Så har vi brug for at lave en mere kompleks undersøgelse, forklarer Marie Lybecker Hansen.

Med OCS-testen følger en figur, som kan bruges til at visualisere patientens kognitive udfordringer. Det gør, at testen også med fordel kan bruges til at hjælpe patienten med at forstå sin egen situation.

- Patienterne kan godt være ramt på indsigten i og erkendelsen af deres kognitive udfordringer. Men når vi sidder med hjulet foran os og kan skravere de områder, hvor testen viser, at de har udfald, så bliver det meget tydeligt for dem, fortæller Marie Lybecker Hansen.

Indsigten i egne evner giver patienten bedre forudsætning for at deltage i et samarbejde omkring genoptræning og kompenserende strategier.

Læs også VIC TemaNyt, juni 2024, om kognitiv screening