Når patienten vender hjem, venter hverdagens afgørende prøve
Kognitive screeningstest er et godt fundament, når borgere med erhvervet hjerneskade udskrives til genoptræning i hjemkommunen.
De usynlige konsekvenser efter stroke, som kan påvirke evnen til bl.a. opmærksomhed, sprogforståelse og koncentration, viser sig som regel tydeligst, når patienten udskrives fra hospitalet og vender hjem til sine vante omgivelser.
Sådan lyder erfaringen fra Maria Damtoft Kristensen, der som ergoterapeut i Ringkøbing-Skjern Kommunes Sundhedscenter Vest tager imod borgere, som bliver udskrevet fra hospitalet med neurologiske skader.
Efter udskrivelse overtager kommunen formelt ansvaret for borgerens genoptræningsplan og tilrettelæggelsen af det videre forløb. I Ringkøbing-Skjern Kommune indgår de neurofaglige ergoterapeuter i et formaliseret samarbejde med Jobcentret, så Maria Damtoft Kristensen følger ofte borgere i forløb fra udskrivelse og frem til afklaring af, om de skal tilbage i arbejde på ordinære vilkår, i fleksjob eller bevilges førtidspension. Samarbejdet mellem kommunens jobcenter og Sundhedscenteret er målrettet borgere med en erhvervet hjerneskade, hvor der er en vis grad af kompleksitet, og hvor det vurderes relevant med neurofaglig viden i den arbejdsrettede rehabilitering.
- Virkeligheden viser, at vi nogle gange først kan afdække de kognitive færdigheder, når borgeren er tilbage ved sit skrivebord og skal holde overblik over mange opgaver. Det stiller store krav at indgå i en arbejdsplads, og derfor giver det rigtig god mening for os, at de neurofaglige terapeuter er med, når hverdagen bliver allermest kompleks, fortæller Maria Damtoft Kristensen.
Screening er et godt fundament
I arbejdet med at finde tilbage til hverdagen er kognitiv screening et godt sted at begynde, fortæller Maria Damtoft Kristensen. Også selv om resultatet ikke nødvendigvis afspejler det fulde billede af de udfordringer, som borgeren vil møde, når hverdagen genoptages.
- Det er en fordel for os, hvis der er lavet en test af de kognitive funktioner på hospitalet. Det skaber et fundament for et godt samarbejde med patienten, at vi kan indlede en samtale om, hvad testen viser, og hvad borgeren tænker om det. Testresultatet kan aldrig stå alene, men det kan være et godt udgangspunkt for den videre udredning, fortæller Maria Damtoft Kristensen.
De borgere, som vender hjem til Ringkøbing-Skjern Kommune efter stroke, er som regel testet med redskaberne MoCA (Montreal Cognitive Assessment) eller OCS (Oxford Cognitive Screen). Begge er skrivebordstests, som i løbet af ca. 20 minutter afprøver deltagerens evner inden for relevante kognitive domæner.
Er der ikke lavet en kognitiv test under indlæggelsen, vil kommunens neurofaglige ergoterapeuter typisk gennemføre en. De fleste borgere er positivt indstillet og vil gerne deltage i en test, fortæller Maria Damtoft Kristensen.
- Inddragelse af borgeren og borgerens perspketiv er mega vigtigt. Samarbejde er en forudsætning for, at vi kan arbejde med kognitiv træning. Det kan godt være, at borgeren har én oplevelse af sin egen situation, og jeg har en anden. Det kan vi så have en dialog om. Men oftest oplever jeg, at det er rart for borgeren at finde ud af, hvordan deres hjerne reagerer, efter den har fået en skade, siger Maria Damtoft Kristensen.
Planlægger vejen tilbage
Resultatet af screeningstesten kan indikere, hvilke situationer og aktiviteter, der kan blive vanskelige for borgeren at klare sig i, og skabe afsæt for yderligere undersøgelser og aktiviteter. Screeningen giver derimod ingen konklusion, der kan sættes to streger under.
- De kognitive færdigheder udvikler sig både over tid og efter hvilken sammenhæng, man er i. Efterhånden som man finder ind i sine vante roller og opgaver, stilles der flere og flere krav. Og der er stor forskel på, om man skal hjem til en børnefamilie og varetage et job med komplekse opgaver, eller om man er pensionist og gerne vil passe haven og gå til banko, fortæller Maria Damtoft Kristensen.
Det afgørende for borgeren er at komme tilbage til det meningsfulde liv, og derfor er det væsentlige omdrejningspunkt hverdagens gøremål.
- De fleste vil gerne leve det liv, de levede før deres hjerneskade. Både i forhold til at løse praktiske opgaver, at indgå i sociale sammenhænge og at være en del af deres arbejdsplads, siger Maria Damtoft Kristensen.
Særligt de sociale sammenhænge uden for hjemmet kan det være nødvendigt for borgeren at forberede sig på.
- Det letteste er de håndgribelige opgaver med synlige arbejdsprocesser som at støvsuge, lave mad og tage tøj på. Det er ofte, når vi kommer uden for hjemmet, at det bliver svært. Jeg tror ikke, at man vil kunne screene for, hvordan man vil klare at gå til forældremøde, eksempelvis. Derfor handler rigtig meget af vores arbejde med borgeren om, hvordan de tilrettelægger en aktivitet. Det kan være ved have en dialog om, hvordan de placerer sig i lokalet og sørger for at få hvilet sig før og efter, fortæller Maria Damtoft Kristensen.
Pludselig var hukommelsen helt væk
Arbejdet med at vende tilbage til livet og hverdagen kender 57-årige Bjørg Nilsen fra Videbæk. I maj 2022 blev hun ramt af en hjernehindeblødning. I de første fire uger lå hun i koma på Aarhus Universitetshospital. Senere blev hun indlagt på Hammel Neurocenter, først i Hammel og efterfølgende i Lemvig, hvor hun måtte lære stort set alt forfra.
Under indlæggelsen i Hammel deltog hun i en neuropsykologisk undersøgelse, og her blev det tydeligt for hende, at særligt hendes hukommelse er svækket
- Jeg fik forskellige opgaver, jeg skulle løse. Jeg fik blandt andet nogle billeder, som jeg skulle huske rækkefølgen på. Det kunne jeg ikke, fortæller Bjørg Nilsen.
Indsigten var for hende hverken forbundet med ærgrelse, skam eller sorg.
- Jeg tænkte bare; Wauw, det er helt væk. Det er en underlig fornemmelse, fortæller Bjørg Nilsen.
I rehabiliteringsforløbet oplevede hun det gentage sig. I dag har hun stadig svært ved at huske og koncentrere sig, men i samarbejde med ergoterapeuterne er hun blevet klogere på, hvordan hun kan håndtere det.
- Jeg skriver mange ting ned. Jeg har brug for planlægning og meget tid. Hvis jeg for eksempel skal i bad, så går jeg situationen igennem først og tager det trin for trin, fortæller hun.
Inden sygdomsforløbet arbejdede Bjørg Nilsen som pædagog og var i gang med at uddanne sig til psykoterapeut. Uddannelsen blev sat på pausen, og knap et år efter slagtilfældet måtte hun erkende, at hun ikke ville vende tilbage til studiet.
- Efterhånden som tiden gik, kunne jeg godt se; Det dér, det kan du ikke. Du kan ikke læse, du kan ikke huske. I dag kan jeg læse i 10 minutter, men sommetider skal jeg tilbage igen for at se, hvad jeg har læst, fortæller Bjørg Nilsen.
Hun er fortsat i et arbejdsevneudviklings- og afklaringsforløb med en neurofaglig ergoterapeut fra Sundhedscenteret med henblik på at afklare, om et fleksjob eller en førtidspension er det næste skridt.
Bjørg Nilsen hæfter sig ikke ved, hvad hun har mistet. Hun fremhæver derimod sin taknemmelighed over det positive og opmuntrende sundhedspersonale, hun har mødt, og den behandling, hun har modtaget, de seneste to år.
- Jeg synes selv, at jeg har en god hverdag i dag. Jeg ser alle de gode ting, jeg kan, og jeg får det bedste ud af det, fortæller Bjørg Nilsen.