Måler vi egentlig dét, vi tror, vi måler? Og får vi resultater af god kvalitet?

Vil vi screene for kognitive udfordringer hos personer med erhvervet hjerneskade, er det væsentligt at anvende redskaber med så høj grad af evidens som muligt. I et systematisk review (Measurement properties of performance-based instruments for assesing mental function during activity and participation in persons with stroke: A systematic review) har Aarhus Universitetshospital vurderet kvaliteten af 20 redskaber, som alle bruges til at undersøge kognitiv funktion hos personer ramt af stroke gennem simple dagligdags aktiviteter.

Studiet er blevet til på baggrund af et ønske opstået blandt ergoterapeuter på Aarhus Universitetshospital. I den daglige praksis har de ofte anvendt redskaberne MoCA (Montreal Cognitive Assessment) og OCS (Oxford Cognitive Screen), som også er anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Ergoterapeuterne stillede sig nysgerrige over for, hvilke andre redskaber, der er tilgængelige, hvis man også ønsker at se patienten på aktivitets- og deltageniveau. Det fortæller Lola Qvist Kristensen, ergoterapeut og ph.d.-studerende ved Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital (AUH).

- MoCA og OCS er såkaldte skrivebordstests, som undersøger ét kognitivt domæne ad gangen. Resultaterne kan være svære at bygge rehabiliteringsstrategier på, da redskaberne ikke tester patienten i aktivitet og deltagelse. Der var derfor et ønske om, at vi kunne samle den viden, der allerede eksisterer om kvaliteten af de redskaber, som tester patienten i konkrete gøremål, fortæller Lola Qvist Kristensen, som er førsteforfatter på reviewet, der er lavet i samarbejde med medforfattere fra Fysio- og Ergoterapi på AUH, Defactum, Syddansk Universitet og Vrije Universitet, Amsterdam.

Reviewet bygger på en systematisk gennemgang af 50 artikler, som beskæftiger sig med 20 redskaber til aktivitetsbaseret test. Artiklerne er vurderet med COSMIN, en generel tjekliste til kvalitetsvurdering af studier i sundhedsfaglige måleredskaber.

Forfattergruppen har i sin undersøgelse opdelt redskaberne efter kognitive domæner. I gruppen 'globale kognitive funktioner', som ser på fire eller flere kognitive domæner, finder forfattergruppen højest evidens i redskabskombinationen FIM+FAM (Functional Independence Measure and Functional Assessment Measure combined).

- Her finder vi høj evidens i dele af validiteten, der indikerer, at de teoretiske forventninger til redskabets konstruktion kan bekræftes. Det vil sige, at vi måler på det, vi tror, vi måler. Vi finder også evidens for responsiveness, som er udtryk for, at vi er i stand til at måle ændringer i funktionsevne hos patienten, forklarer Lola Qvist Kristensen.

Blandt de redskaber, som ser alene på perception, finder forfattegruppen høj kvalitet i KF-NAP (Kessler Foundation Neglect Assessment Process).

- Her finder vi også høj evidens inden for validitet, som fortæller os at redskabet måler på det, vi tror det måler. Vi finder også god reliabilitet, altså at resultaterne er pålidelige, forklarer Lola Qvist Kristensen.

To redskaber ser på sproget for sig, og i denne gruppe finder gennemgangen høj evidens for redskabet Scenario Test.

For fire redskaber finder gennemgangen god evidens. Det drejer sig om SBS (Short Behavioural Scale) som måler på opmærksomhed, hukommelse og eksekutive funktioner, BIT (Behavioural Inattention Test), som måler på perception, samt MET (Multiple Errands Test) og EFPT (Executive Function Performance Test), som begge måler på eksekutive funktioner.

- Her finder vi god evidens for nogle af de spektre, vi måler på, primært inden for validitet, men altså ikke hele vejen rundt, siger Lola Qvist Kristensen.

Den systematiske gennemgang finder således syv redskaber, der har tilstrækkelig evidens på flere af de parametre, de vurderes på. Andre parametre er ikke tilstrækkeligt belyst.

Trods fundet af evidens på flere parametre for syv af de 20 redskaber, konkluderer forfattergruppen, at den videnskabelige evidens samlet set er sparsom.

- Der mangler viden og forskning på området. De redskaber, der ikke er fundet tilstrækkelig evidens for, er ikke nødvendigvis dårlige. De er bare ikke undersøgt godt nok, forklarer Lola Qvist Kristensen.

Det stiller krav til klinikerne, når de skal vælge, hvilket redskab, de vil bruge. Lola Qvist Kristensen anbefaler, at man altid stræber efter så høj evidens som muligt, og at man også inkluderer en klinisk vurdering af den enkelte patient.

- Vi har leveret en oversigt over, hvilke redskaber der findes, og samlet den eksisterende viden om deres kvalitet. Vi kan ikke levere den kliniske ræsonnering, men man kan bruge gennemgangen som udgangspunkt for at tage stilling til, hvad der giver mening at bruge i egen praksis, siger Lola Qvist Kristensen.

Flere af de redskaber, som er vurderet i reviewet, er ikke oversat til dansk og er derfor ikke anvendelige i dansk praksis, før de er oversat og tilpasset dansk kontekst.

Læs også VIC TemaNyt, juni 2024, om kognitiv screening