Tryksårssygeplejerskens anbefaling: husk at "HUSKE"
Danmarks første tryksårssygeplejerske anbefaler klinikere, der arbejder med forebyggelse og behandling af tryksår, at anvende og dokumentere brugen af HUSK...
Privatfoto.
3-5-23
Danmarks første tryksårssygeplejerske anbefaler alle klinikere, der arbejder med forebyggelse og behandling af tryksår, at anvende og dokumentere brugen af HUSKE – et "care bundle"-redskab, som bygger på Den Nationale Kliniske Retningslinje for Forebyggelse af Tryksår. Det gælder både under indlæggelse på hospitalerne og i hjemmet.
Husk at "HUSKE" dagligt
Sårsygeplejerske Åse Fremmelevholm har været med til at udarbejde "National Klinisk Retningslinje for Forebyggelse af Tryksår hos voksne over 18 år". Retningslinjen anbefaler "care bundle"-konceptet, som beror på en tanke om, at implementering af et sæt af 3-5 evidensbaserede interventioner har en bedre effekt end implementering af enkeltstående indsatser.
En care bundle-indsats, som Åse Fremmelevholm og kollegerne i Region Syddanmark arbejder ud fra og anbefaler andre at bruge, er "HUSKE". HUSKE er en pakke af 5 interventioner til forebyggelse af tryksår. Pakken består af: huden, underlag, stillingsændring, kost og engagér og inddrag patienten.
- Det er vigtigt at bruge HUSKE hver eneste dag som forebyggelsesindsats. Det er et rigtig godt redskab, der sikrer den grundlæggende sygepleje. På den måde undgår vi, at sygeplejen bliver glemt ved patienter med livstruende sygdom, for eksempel et svækket hjerte, der ud over sygeplejen kræver forskellig behandling, siger Åse Fremmelevholm.
Målet er at "HUSKE" i hele landet
HUSKE anvendes allerede bredt i det danske sundhedsvæsen i både kommuner og på hospitaler.
Kommuner, der allerede har brugt HUSK systematisk, har opnået positive resultater.
- Håbet er at få alle, der arbejder med tryksår, til at anvende HUSKE i deres daglige arbejde, selvom det kan være vanskeligt med begrænsede ressourcer på området, siger Åse Fremmelevholm.
De forebyggende tiltag i HUSKE er nemlig afgørende for at nedbringe antallet af dybe tryksår, gener for patienten og kirurgisk behandling.
Men det er ikke nok at anvende forebyggelsesproceduren, som mange allerede gør i et omfang. Åse Fremmelevholm påpeger i den forbindelse, at HUSKE skal bruges som en plejepakke, og at dokumentation er en afgørende del af proceduren.
HUSKE-redskabet
- HUSK stammer fra Dansk Selskab for Patientsikkerheds "Tryksårpakken til kommuner" fra 2013.
- HUSKE er en pakke bestående af 5 elementer, der kan implementeres samlet som en enkel måde at vurdere tryksår på, der er let at handle på. Det sikrer hurtig handling og forhindrer dybe tryksår.
- HUSKE er kendt som "HUSK" nogle steder i landet. E'et (engagér patienten) er tilføjet lokalt - blandt andet i Region Syddanmark på baggrund af evidens.
HUSKE-lommekortet er udarbejdet af Den Regionale Tryksårsgruppe og indgår som del af den regionale retningslinje for forebyggelse af tryksår.
Tryksår-eksperter deler ud af viden og erfaringer
Ifølge Åse Fremmelevholm kan der være mange årsager til, at tryksår opstår. Dog er det ofte mangel på viden om forebyggelsen af den røde plet, der gør udslaget. Mange gør først opmærksom på tryksåret, når det begynder at væske eller lugte, og der er det for sent. Den røde plet skal tages alvorligt, og selv en minimal rød plet kan blive et kæmpe problem, hvis ikke man sætter ind tidligt.
- Derfor er HUSKE god at bruge. Er man i tvivl, bør man bruge de ressourcepersoner, der ved noget om sår, siger Åse Fremmelevholm.
Tryksår er dog et felt med begrænsede ressourcer, og derfor er de fagprofessionelle afhængige af hinandens viden og erfaringer med blandt andet stillingsændringer og trykaflastende puder og madrasser. Der findes et nationalt tværfagligt netværk med ressourcepersoner, hvor fagprofessionelle deler viden og erfaringer til at forebygge og behandle tryksår. – En viden, de glædeligt stiller til rådighed for andre sundhedsprofessionelle, der støder på tryksår i deres arbejde. Netværket har eksempelvis bragt en procedure for at tjekke madrasser med sig.
Åse er Danmarks første tryksårssygeplejerske
Åse Fremmelevholm er uddannet sårsygeplejerske og arbejder på Plastikkirurgisk Afdeling Z på Odense Universitetshospital. Åse er senere hen blevet specialiseret tryksårssygeplejerske som den første i Danmark.
Siden 2012 har Åse arbejdet med at reducere antallet og omfanget af tryksår både på sygehuset, ved hjemmebesøg og gennem basal undervisning i tryksårsforebyggelse for både sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende. Hun har blandt andet været med til næsten at halvere antallet af tryksår fra 2012 til 2018 (1, s. 30).
Tryksårssygeplejerske-funktionen
I Danmark er der tre sygeplejersker, der arbejder med tryksårsforebyggelse og –behandling på fuldtid (Odense, Aalborg og Sønderborg).
Åse Fremmelevholm oplever et behov for flere tryksårssygeplejersker, da hun behandler personer med tryksår hver dag i sit arbejde – også ofte dybe sår, som kræver revision fra en kirurg. I nogle tilfælde følger tryksårssygeplejerskerne patienter gennem halve og hele år, frem til såret er helet. Ellers tilbyder de ambulant opfølgning på sårene eller telesårsvurdering, hvor de hjælper kommunerne med at vurdere sår gennem fotos og tilbyder hjælp til rensning af sår i hjemmet.