20-04-2022

Projekt Apo65+, der har til formål at hjælpe ældre borgere efter stroke tilbage til et liv med aktivitet og mening, er ved at nå til vejs ende. Og resultaterne fra det fireårige forskningsprojekt ser positive ud både for de ældre, som er blevet ramt af stroke, og deres pårørende.

Forskningsansvarlig fysioterapeut og ph.d. Hanne Pallesen har i de seneste fire år stået i spidsen for Projekt Apo65+, som er gennemført sammen med en tværsektoriel styregruppe og en forskergruppe fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Projektets formål var at finde ud af, om man på tværs af sektorer og fagligheder kan støtte ældre efter stroke (en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen) gennem en fokuseret indsats på selvhåndtering (self-management). Målet er, at borgere med stroke skulle kunne genoptage hverdags- og fritidsaktiviteter og sociale netværk.

Om projektet

Projektet var opdelt i 3 faser: et indledende pilotstudie, et randomiseret studie (RCT) og implementering af projektets positive resultater. Sidste fase skal løbe af stablen til efteråret 2022, hvor resultater og erfaringer fra projektet vil blive præsenteret på et seminar rettet mod kommunerne.

Det indledende pilotstudie havde formålet at identificere faktorer af betydning for, at borgere med stroke kunne genoptage flest mulige aktiviteter, der støtter op om deres handlekompetence og sociale liv. 6 temaer blev identificeret:

  1. Skræddersyet tilgang
  2. Relation
  3. Kommunikation
  4. Samarbejde med pårørende
  5. Transfer
  6. Aktiv refleksion

Disse temaer lå til grund for udvikling af interventionen, der efterfølgende blev testet i RCT-studiet.

RCT-studiet blev gennemført med 69 ældre borgere efter stroke, som var bosiddende i Aarhus Kommune. Borgerne blev inddelt i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Både interventionsgruppen og kontrolgruppen fik det neurorehabiliterende tilbud, som allerede eksisterer. Tilbuddet indebar blandt andet 2-3 måneder med 2-3 ugentlige sessioner og 3 koordineringsmøder. Interventionsgruppen i projektet blev derudover tilbudt integreret mentorstøtte i op til 9 måneder efter udskrivelse og 6-8 mentorsessioner med en ergoterapeut eller en fysioterapeut.

Der blev gennemført interviews med de sidste 10 inkluderede i interventionsgruppen efter afsluttet træning. Dette med henblik på at få viden om, hvordan de oplevede at deltage i interventionen.

Positiv effekt på patienter og pårørende

Studiets positive resultater viser, at den tværfaglige og tværsektorielle indsats giver en betydelig fremgang i forhold til borgerens egen oplevede handlekompetence. Det gælder for både kontrolgruppen, der fik traditionel neurorehabilitering på Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Neurocenteret i Aarhus, og for  interventionsgruppen, der fik den ekstra indsats påbegyndt ved afslutning af borgerens indlæggelse og de efterfølgende 9 måneder. Dermed leverer projektet et flot skudsmål til rehabiliteringsindsatsen på Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Aarhus Kommune.

Interventionsgruppen havde i forhold til selvhåndtering mere fremgang end kontrolgruppen, men fremgangen var ikke så stor, at den kan kaldes signifikant. Samme tendens sås i forhold til at fastholde sociale kontakter, aktiviteter og livskvalitet. Studiet peger dog på, at interventionen fører til lavere grad af belastning hos de pårørende end for kontrolgruppen.

Resultaterne fra både RCT-studiet og interviews tegner et billede af, at man gennem denne intervention kan skabe rammer og muligheder, som kan forbedre kvaliteten af den kommunale rehabilitering. I forskningsprocessen er der udviklet tilgange, midler og metoder, der gør det muligt at fastholde tidligere aktiv livsførelse eller at skabe nye meningsbærende sammenhænge på måder, der er tilpasset det enkelte liv, ressourcer, præferencer og behov for ældre efter stroke.

Borgere udviser stor tilfredshed med forløbet

Baseret på interviews ses det, at både borgere med stroke og deres pårørende udtrykker stor tilfredshed med forløbet. De roser de terapeuter, der har støttet dem for deres evne til at skabe en god kontakt, god stemning og løse opståede konflikter. Det har været betydningsfuldt, at terapeuterne har haft stor viden og erfaring i forhold til sygdommen stroke, og det har været trygt at vide, at man som ramt af stroke havde kompetente støttepersoner. 

- Borgerne fortæller, at de efter afsluttet rehabiliteringsforløb føler, at de er blevet sig selv igen. De har lært at finde løsninger på problemer, der opstår, og tror på, at de også kan i fremtiden, siger Hanne Pallesen.

Resultaterne skal deles med kommunerne

De foreløbige resultater er allerede præsenteret på Verdenskongressen RICW 21 i efteråret 2021, på den europæiske konference "Life After Stroke" og på "Fysioterapeuternes Fagkongres" i foråret 2022. Resultaterne vil også blive præsenteret til ergoterapifaglig konference "Ergo22" i juni 2022. Den 27. oktober 2022 skal resultaterne og erfaringerne deles bredt med kommunerne til en temadag på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.