Foto af Simon Svanborg Kjeldsen.

20-11-2023

Videnscenterleder og forsker i døgnrytmer Simon Svanborg Kjeldsen introducerer til søvnområdet og danner rammen for november måneds ViC TemaNyt, der belyser søvn i relation til neurorehabilitering.

Søvn er mere end blot en tilstand af passivitet og inaktivitet; det er en evolutionær nødvendighed, en gådefuld tilstand, som har overlevet årtusinders naturlig udvælgelse. Forestil dig, hvis søvnen ikke tjente et formål - ville den ikke være forsvundet under evolutionens gang? Det virker usandsynligt, at en tilstand, der ligner koma i sit fravær af umiddelbar bevidsthed, aktivitet og deltagelse, skulle have bevaret sin eksistens gennem årtusinder, hvis ikke den indeholdt et biologisk formål. I lyset af den seneste forskning er det tydeligt, at søvn er mere end bare en biologisk nødvendighed; det er en uundværlig faktor for vores generelle sundhed.

Et biologisk mysterium

Der findes fire grundlæggende behov for overlevelse: at spise, drikke, formere sig og sove. Det sidste punkt, søvn, har længe været et biologisk mysterium.

Matthew Walker, forfatteren bag bogen "Derfor sover vi", beskriver betydningen af, at ny viden gennem de sidste 20-30 år er tilvejebragt om det tidligere mysterium. Eksemplet, han bruger, tager udgangspunkt i den sidste besked fra lægen, inden den nye familie forlader fødeafdelingen: "Tillykke med jeres baby, alt ser godt ud, og barnet er sundt og raskt. Dog er der lige det faktum, at én gang i døgnet vil barnet automatisk henfalde til en komalignende tilstand og være umiddelbart ukontaktbar. Barnets hjerne vil udvise sære elektriske mønstre, og det vil opleve sære hallucinationer. Denne tilstand vil skulle finde sted resten af barnets liv og optage cirka 1/3 af livet. Jeg aner i øvrigt ikke, hvorfor dette forekommer... Held og lykke med din lille :-)".

Den besked kunne man forestille sig ville tage pippet fra alle forældre, hvis ikke det var fordi, søvn er en betingelse for alle mennesker. Heldigvis er vi blevet klogere.

Effekten af søvn

Formålet med søvn forblev længe en af biologiens sidste gåder, men selvom vi ikke har afdækket formålet med søvn fuldt ud, ved vi nu meget mere om, hvad søvn og især mangel på søvn gør ved os. Der er utallige dokumenterede effekter af søvn på vores helbred, både fysisk og mentalt.

Søvn kan betragtes som en daglig mirakelkur, der forbereder os mentalt, finjusterer vores evne til at lære, huske, træffe beslutninger og stabilisere os psykologisk i mødet med andre. Det regulerer vores stofskifte, appetit, blodtryk og holder vores hjerne og hjerte sunde. Med andre ord er søvn det ultimative værktøj til at bevare og genoprette både fysisk og mental sundhed.

Søvn og neurorehabilitering

Set i lyset af de tidligere beskrevne opdagelser er det klart, at søvn spiller en afgørende rolle for mennesker med neurologiske lidelser. Det gælder ikke kun for den svært hjerneskadede person i den subakutte fase, hvor søvn og koma bliver uadskillelige for det blotte øje, men også for den rygmarvsskadede patient, der antages at have øget risiko for søvnapnø. Søvnapnø påvirker vejrtrækningen og iltningen af blodet om natten, og det kan have vidtrækkende konsekvenser. Ligeledes er den scleroseramte person, der har tre gange større risiko for at opleve søvnforstyrrelser end den generelle befolkning, et tydeligt eksempel på, hvordan neurologiske lidelser kan forstyrre søvn.

I neurorehabilitering er forståelsen af søvnens betydning afgørende. I den subakutte fase kan det være afgørende at overveje, hvordan man kan bevare eller genoprette en biologisk døgnrytme hos patienterne. Det kan have indflydelse på rehabiliteringsstrategier, både i forhold til vekslen mellem aktivitet og hvile, men også i forhold til, hvordan miljøet omkring patienten tilrettelægges. Det er ikke relevant kun i den subakutte fase, men igennem hele rehabiliteringen.

Hvordan bør vi tænke søvn ind i neurorehabilitering?

For personer med neurologiske lidelser er anerkendelsen af søvnforstyrrelser som en potentiel konsekvens af lidelsen afgørende. Monitorering og behandling af søvnforstyrrelser kan være afgørende for at forhindre yderligere komplikationer og støtte rehabiliteringsprocessen og livet med en neurologisk lidelse som helhed. At tænke søvn, hvile og vekslen mellem aktivitet og hvile kan bidrage til en forbedret livskvalitet og en mere effektiv håndtering af sygdommens udfordringer.

I neurorehabilitering bør søvnens kompleksitet og betydning integreres i behandlingsplaner for at optimere resultatet for patienter med neurologiske lidelser. En helhedsorienteret tilgang, der adresserer både den neurologiske tilstand og behovet for søvn, kan åbne døren for mere effektiv rehabilitering og forbedret livskvalitet for dem, der kæmper med disse udfordrende tilstande. Så lad os sove på det - for søvn og neurorehabilitering er vigtigere for hinanden, end vi måske først antager.

Læs ViC TemaNyt om søvn

Herunder finder i ViC TemaNyt for november 2023, som netop har søvn som tema. Her præsenterer vi forskeres input til søvnens relation til neurorehabilitering og giver eksempler på nogle af de aktiviteter, der foregår med fokus på søvn. Søvn er et meget bredt område, og der er fine tiltag i gang mange steder, så alt kan ikke dækkes. Vi giver jer et udpluk, som I forhåbentlig finder meningsfuldt.

Find det her.

God læsning!