KUF Optimering af Patientforløb har uddelt midler til følgende projekter i 2023.
Sammenligning af effekten af gipsbehandling versus aftagelig håndledsskinne til patienter, der har pådraget sig et håndledsbrud
Støttet med 20.000
Håndledsbrud (distal radius fraktur) er den hyppigste brudtype i Danmark med en forekomst på ca. 15.000 brud på landsplan hvert år. For de patienter, hvor knogleenderne ikke er forskudte og som hverken kræver reponering eller operation, er vanlig behandling at anlægge en gips på skadestuen. Det gøres for at opnå smertelindring og for at beskytte bruddet under ophelingen.
Der er imidlertid forskning, der tyder på, at en aftagelig håndledsskinne kan give patienten den samme støtte som en gips. En håndledsskinne kan justeres og sidenhen fjernes af patienten selv, og derved undgår patienterne yderligere besøg på hospitalet.
Formålet med dette projekt er at sammenligne håndledsfunktion og smerter hos patienter med håndledsbrud behandlet med enten gips med 5 ugers opfølgning på hospital eller en aftagelig håndledsskinne uden hospitalsopfølgning.
Dette undersøges i et randomiseret kontrolleret studie, hvor der skal inkluderes 1.894 patienter fra hospitaler i England og Danmark. Patienterne bliver ved lodtrækning tildelt behandling med gips i 5 ugers eller en aftagelig håndledsskinne. De primære effektmål er håndledsfunktion målt med et spørgeskema. Der er endvidere en række sekundære effektmål herunder smerte, livskvalitet og samfundsøkonomiske omkostninger.
Resultaterne forventes at kunne anvendes direkte i klinisk praksis til optimering af forløbet for de patienter, der pådrager sig et ukompliceret håndledsbrud.
Projektgruppen i Hospitalsenhed Midt består af forskningsansvarlig terapeut Helle K. Østergaard og fysioterapeut Emilie Drogesen. Forsøget udføres i et internationalt forskningssamarbejde med Professor Mathew Costa, Oxford Universitet, England som er forsøgsansvarlig i England.
Læs mere: DRAFT3 – CASP — Nuffield Department of Orthopaedics, Rheumatology and Musculoskeletal Sciences (ox.ac.uk)
Initiativtagere for forsøget i Danmark er professor Inger Mechlenburg, lektor overlæge Theis Thillemann, og lektor afdelingslæge, Per Gundtoft (Forskningsansvarlig), Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Implementering af systematisk test til måling af funktionsevne
Støttet med 80.000 kr.
Fysio- og ergoterapien, Diagnostisk Center, Regionshospital Silkeborg er påbegyndt implementering af systematisk måling af fysisk funktionsevne på de medicinske sengeafsnit M1 og M2 på tværs af diagnoser, så vi får et kvantitativt mål for funktionsevne. Der benyttes tre test: Cummulated Ambulation Score (CAS), som er et udtryk for basismobilitet, Rejse/sætte-test, som er et udtryk for muskelstyrke i underekstremiteterne og håndgrebsstyrke, som er et udtryk for generel muskelstyrke. Resultaterne dokumenteres i EPJ, og videregives via genoptræningsplan til kommunale samarbejdspartnere.
Vi ønsker med systematiske test:
- At få et kvantitativ mål på funktionsevne som kan fortælle os noget om patientforløbene.
- At få data vi kan bruge i både vores monofaglige, tværfaglige og tværsektorielle arbejde
Vi har fra KUF Optimering af Patientforløb modtaget midler til at:
- Afdække, hvilke patientgrupper/diagnoser lykkedes det at gennemføre test på
- Afdække, hvor mange og hvilke test gennemføres
- Undersøge, hvad kan vi bruge data til
Vi ønsker blandt andet at undersøge følgende:
- Kan vi bruge data i vores daglige prioritering af patienter?
- Kan vi se udviklingen i funktionsevne under indlæggelse evt. sammenlignet med ydelser givet fra Fysio- og ergoterapien?
- Se udviklingen i funktionsevne ved genindlæggelser
- Kan vi se behov for genoptræningsplan?
- Kan vi få viden om bestemte diagnosegrupper, belastningen på de to afsnit og terapien
- Kan data prædiktere fx risiko for genindlæggelse
- Kan vi få viden om hvem, som har størst behov for Fysio- og ergoterapi?
Projektet gennemføres i Fysio- og ergoterapien, Diagnostisk Center ved:
- Fysioterapeut Jannie Bloch-Nielsen
- Fysioterapeut Loui Hannibal Møller
- Udviklingsergoterapeut Helene Nørgaard Kristensen
- Fysioterapeut Louise Søllingvrå Madsen
- Ergoterapeut Pernille Ruiz
- Forskningsansvarlig terapeut Anne Mette Schmidt
Screening for spise-, drikke- og synkeproblemer hos ældre patienter indlagt på medicinsk afdeling
Støttet med 100.000 kr.
Dysfagi er ofte et usynligt problem, hvor patienterne lider i stilhed uden at få den støtte og vejledning, som de har brug for. Patienterne har vanskeligt ved at indtage føde og væske, hvilket kan medføre utilsigtet vægttab og dehydrering. Dysfagi kan også resultere i fejlsynkning, så føde og væske fejlagtigt føres ned i lungerne med risiko for at forårsage lungebetændelse. Følgevirkningerne er altså alvorlige og kan få konsekvenser som nedsat livskvalitet og funktionsevne, længere indlæggelses- og genoptræningsforløb, genindlæggelser, øgede sundhedsøkonomiske udgifter – og i værste fald død.
Dysfagi skyldes aldersbetingede, strukturelle forandringer i mund og svælg eller sygdomme i nervesystemet. Tilstanden kan være midlertidig eller permanent, og den kan forværres over tid, afhængigt af årsagen.
Hvert år er der 187.000 indlæggelser af ældre patienter på medicinske afdelinger, og halvdelen af de indlagte ældre patienter har dysfagi. Hos patienter med moderat til svær KOL er forekomsten af dysfagi 66%, mens den hos patienter med demens er op til 84%. Antallet af ældre medicinske patienter stiger. De er ofte multisyge, med polyfarmaci og oplever fysiske, psykiske og kognitive udfordringer, som gør det svært at redegøre for egen situation. Patientgruppen er altså kompleks og i øget risiko for at opleve manglende sammenhæng i deres forløb samt unødvendige indlæggelser på de i forvejen overbelagte og underbemandende medicinske afdelinger.
Formålet er at optimere patientforløbene hos ældre (≥65 år) patienter indlagt på en medicinsk afdeling ved at indføre en tværfaglig screeningsprocedure for spise-, drikke- og synkeproblemer (dysfagi).
Når dysfagi opspores ved hjælp af screening, kan de rette indsatser (fx kosthensyn og ergoterapi) iværksættes tidligere, og dermed kan underernæring, dehydrering, lungebetændelse og i værste fald død forebygges. Patienterne vil dermed opleve bedre sundhedstilstand, kortere indlæggelsestid og færre genindlæggelser.
Projektet opstartes på medicinsk afsnit M2, Regionshospitalet Silkeborg i efteråret 2023, hvorefter der forventes en kvalitativ og kvantitativ evaluering inden opskalering til flere medicinske afsnit i HEM.
Projektet er forankret i Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg ved:
- Udviklingsergoterapeut Helene Nørgaard Kristensen
- Ergoterapeut Lene Mark
Projektet gennemføres i samarbejde med Region Sjælland
Optimering af forløb for patienter med forstoppelse
Støttet med 150.000
I projektet er der udviklet materiale til en serie af tekst og informationsfilm til patienter med forstoppelse, interviews med patienter samt workshops med sundhedsprofessionelle fra hospitalet og praktiserende læger.
Teksten og filmen sættes op i et undervisningsprogram via appen Digital Forløbsguide. Forventningen er, at appen er medvirkende til, at patienterne i højere grad selv vil kunne tage vare på egen behandling og opleve bedring af deres tilstand. Ligeledes forventes, at appen vil kunne udbrede viden om behandling af forstoppelse til både interne og eksterne samarbejdspartnere. Appen pilottestes til efteråret, og midlerne i 2023 skal bl.a. bruges til at evaluere denne del.
Baggrunden for udvikling af den Digitale Forløbsguide er at støtte de mange patienter med forstoppelse, der findes overalt i sundhedssystemet. En nylig pilotundersøgelse viser bl.a., at op mod 40-50 % af patienterne, der henvises til kikkertundersøgelse, viser sig at have forstoppelse. Trods information og udlevering af en skriftlig patientvejledning, oplever klinikken mange henvendelser fra patienterne, og der er en klar oplevelse af, at forløbet for disse patienter kan optimeres.
Projektet gennemføres i Diagnostisk Center ved:
- Overlæge Lotte Vinskov Fynne
- Forskningsansvarlig sygeplejerske Charlotte Weiling Appel
Behandling af patienter med scapula alata - En kortlægning af behandlingstilbud i Danmark og en kvalitativ undersøgelse af patientperspektivet
Støttet med 100.000 kr.
Scapula alata (englevinge) er en tilstand, der er karakteriseret ved, at skulderbladet vinger medialt ud fra thorax ved elevation af armen, og som vanskeliggør funktioner, hvor armen skal arbejde ud fra kroppen. Tilstanden rammer ofte folk i den erhvervsaktive alder, og kan være til stor gene, særligt for personer i skulderbelastende erhverv. På Regionshospitalerne Viborg og Silkeborg ses ca. 50-60 nye patienter årligt med denne tilstand. Behandlingen inkluderer tilbud om øvelsesterapi og/eller en såkaldt skulderbrace (specialdesignet plastikkorset, der tilpasses individuelt til den enkelte). Der er manglende evidens for, hvilken konservativ behandling der har størst effekt, dog synes en kombinationen af øvelsesterapi og brace at være blandt de foretrukne behandlingsmetoder i Danmark. Det er dog uklart, om andre behandlingstiltag (herunder kirurgiske behandlingsmetoder) anvendes i andre dele af landet. Derfor ønsker vi at 1) kortlægge hvilke behandlingsmuligheder der er i Danmark til patienter med englevinge, samt at 2) undersøge patienternes oplevelse af at have en scapula englevinge og hvordan de oplever at blive behandlet med en brace og øvelsesterapi/anden behandling.
Formålet er er skabe et overblik over hvilke behandlingsmuligheder, der tilbydes denne patientgruppe i Danmark, samt hvilke retningslinjer der behandles ud fra. Dernæst er formålet at få en dybere forståelse for patientperspektivet, herunder for deres oplevelse af at leve med en englevinge samt af den behandling de tilbydes. Resultaterne skal bidrage til at øge forståelsen af tilstanden samt til på sigt at kunne dokumentere, hvordan vi hjælper disse patienter bedst muligt.
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Ortopædkirurgi, RH Viborg og Center for Planlagt Kirurgi, RH Silkeborg.
Uddeling af KUF-midler 2022
KUF for Optimering af patientforløb har uddelt de første KUF-midler til projekter med opstart i efteråret 2022.
Screening for og forebyggelse af komplekse og kroniske postoperative smerter ved afdelingslæge Anette Bro Christensen, Operation og Intensiv
Støttet med: 101.883 kr.
Den overordnede ambition i projektet er, at der om 5 år ikke går én eneste patient igennem operationsgangen på Regionshospitalet Viborg, som ikke er screenet for risikofaktorer for at udvikle kroniske postoperative smerter.
I første omgang inkluderes patienter indstillet til gastric bypass/gastric sleeve operation.
Patienterne vil blive screenet i det kirurgiske ambulatorium for veldefinerede risikofaktorer. Opfylder patienterne én af disse, vil de blive booket til en præoperativ opringning fra læge eller sygeplejerske i Smerteenheden ved Operation og Intensiv. Samtalen har til formål dels at afdække patientens situation og faktorer, der kan komplicere et forestående operativt forløb, og dels at afstemme forventninger til forløbet. Med baggrund i telefonsamtalen tager personalet i Smerteenheden stilling til den perioperative indsats og laver plan for optimeret medicinsk behandling. På Regionshospitalet Silkeborg findes et lignende tiltag i Center for Planlagt Kirurgi (Pain Care), og projektet vil give mulighed for et styrket samarbejde mellem de to matrikler.
Optimering af forløb for patienter med forstoppelse ved Overlæge Lotte Vinskov Fynne og Forskningsansvarlig sygeplejerske Charlotte Weiling Appel, Diagnostisk Center
Støttet med 150.000 kr.
I projektet udvikles, testes og evalueres en digital platform med en serie af informations/animationsfilm til patienter med forstoppelse og samarbejdspartnere i primær sektoren. Forventningen er, at patienterne i højere grad selv vil kunne tage vare på egen behandling og opleve bedring af deres tilstand. Ligeledes forventes, at app`en vil kunne optimere patientforløbet på tværs af sektorer og udbrede viden om behandling af forstoppelse til både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Baggrunden er en nylig pilotundersøgelse der viser, at op mod 40-50 % af patienterne, der henvises til skopi, viser sig at have forstoppelse. Patienter med forstoppelse får en grundig information samt en skriftlig patientvejledning. Alligevel oplever klinikken efterfølgende mange henvendelser, og der er en klar oplevelse af, at forløbet for disse patienter kan optimeres.
