Forskningen: hvad har vi gjort, og hvordan evaluerer vi?
Forskningen: hvad har vi gjort, og hvordan evaluerer vi?
Hvad har vi gjort?
Ved hjælp af aktionsforskning har tre kommuner, almen praksis, præhospitalet samt hospitalet organiseret et patientforløb på tværs af fag og sektorer, hvor speciallægen i akutafdelingen er behandlingsansvarlig, mens de kommunale akutteams varetager behandlingen i eget hjem i tæt samarbejde med hjemmeplejen. Aktionsforskning er en tilgang, hvor forskere og praktikere arbejder tæt sammen for at finde nye løsninger. Hospitalsbehandling i eget hjem, hvor ældre patienter med nyopstået sygdom ikke kommer på hospitalet men hvor behandlingen startes i hjemmet, er et nyt tiltag i Danmark. Derfor har vi i projektet haft brug for en proces, hvor vi kunnet prøve den nye organisering og det nye samarbejde mellem især hospital og kommuner af og justere og evaluere undervejs. Lige netop dét, er aktionsforskningstilgangen god til.
Vi påbegyndte forskningsprojektet i 2018. Forløbets organisering er fundet igennem en 4-årig proces bestående af:
- En etnografisk kortlægning af eksisterende samarbejde for at få et fælles udgangspunkt. Ved hjælp af deltagerobservation og interviews undersøgte vi, hvordan vi gjorde, og hvordan vi gerne ville arbejde fremadrettet for at skabe forløbet med hospitalsbehandling i eget hjem.
- En analyse af indlæggelser af ældre patienter i akutafdelingen: hvem og hvorfor indlægges ældre i akutafdelingen og dermed, hvem er målgruppen for hospitalsbehandling i eget hjem.
- En udviklingsfase bestående af idégenererende workshops med medarbejdere og dialogmøder i arbejdsgruppen: hvordan kan vi sammen organisere et nyt forløb med behandling i eget hjem.
- En testperiode: patientforløbet er blevet afprøvet i Viborg og Skive Kommune og tilpasset den praktiske virkelighed. I alt er 44 patienter behandlet i eget hjem i testperioden.
Den første 1. juni 2022 udrullede vi forløbet i alle 3 kommuner. Vi undersøger nu effekten af forløbet.
Hvordan evaluerer vi det nye patientforløb med hospitalsbehandling i eget hjem?
Vi anvender et RCT-studie (lodtrækningsstudie). Patienterne vil ved første besøg af akutteamet blive spurgt, om de vil deltage i forskningsstudiet. Herefter vil der blive trukket lod om, hvorvidt patienten kan behandles i eget hjem, eller patienten skal indgå i kontrolgruppen og dermed indlægges i akutafdelingen. Vi forventer at 849 patienter vil indgå i projektet, hvoraf 1/3 indlægges i kontrolgruppen, således vi kan sammenligne behandling i eget hjem med traditionel hospitalsindlæggelse.
Effekten måler vi på:
- Funktionsniveau (via en gang- og sætte sig test): vi har en idé om, at patienten er mere fysisk aktiv i sit forløb i eget hjem sammenlignet med, hvis patienten indlægges på hospitalet. Ældre patienter, der indlægges på hospitalet, oplever tit at være fysisk svækket efter en indlæggelse.
- Indlæggelsestid, hvor lang tid varer behandlingen i eget hjem sammenlignet med indlæggelse på hospitalet.
- Antal genindlæggelser: hvor ofte bliver patienter behandlet i eget hjem indlagt igen inden for 30 dage efter udskrivelse sammenlignet med hospitalsbehandling i eget hjem.
- Død: hvad er risikoen for at dø inden for 30 dage, når vi sammenligner hospitalsbehandling i eget hjem med hospitalsindlæggelse. Dette er ét af de mest anvendte mål i RCT-studier.
- Patientens egen helbredsvurdering: ved hjælpe af et kort spørgeskema bliver patienten bedt om at vurdere sit eget helbred ved indlæggelse, udskrivelse og 30 dage efter udskrivelse.
Derudover undersøger vi, hvad det koster at behandle i eget hjem sammenlignet med hospitals-indlæggelse for at se på de sundhedsøkonomiske konsekvenser ved at en opgave flyttes fra hospitalet og ud i hjemmene, hvor kommunernes sygeplejersker varetager behandlingen. Vi interviewer nogle af patienterne, pårørende samt medarbejdere for at få indsigt i deres erfaringer og oplevelser med hospitalsbehandling i eget hjem. Det er vigtigt for os at vide, hvad de mener, der er fordelene ved at blive behandlet hjemme men også udfordrende, således at vi måske kan gøre forløbet endnu bedre.
Det er forskere fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, Center for Akutforskning og DEFACTUM, der vidensmæssigt støtter det tværsektorielle samarbejde, undersøger processen med at organisere det nye forløb på tværs af fag, sektorer og organisationstyper samt undersøger effekten af forløbet.