Leg og samspil

Kognition

Natur og kognition

Hjernens plasticitet er grundlag for rehabilitering. Meget viden taler i dag for, at nedsatte eller tabte funktioner gennem specifik træning og tid igen kan genvin­des eller man via strategier kan kompensere for dem. For de kogniti­ve funktioner er denne viden dog mindre belyst. Mindre og heterogene studier har vist at kognitiv træning muligvis påvirker hjer­nens helingsproces positivt. Desuden har forsk­ning klarlagt forskellige mekanismer, der medvir­ker til nye former for problemløsninger kan læres.

Ordet kognition kommer af latin cognitio 'indlæring, opfattelse, forståelse', af cognoscere 'lære at kende, erkende, forstå'. Kognition er således tænkning og anvendelse af viden. Kognition indgår sammen med emotion (følelse, affekt) og konation (vilje, stræben, handling) i en tredeling af bevidsthedens evner.

Kognition beskrives ofte i en simpel model, som viser, hvordan de forskellige kognitive funktioner er opbygget hierarkisk.

Delene i det kognitive hierarki påvirker hinanden indbyrdes, og det er afgørende, at de nederste funktioner er udviklede, for at de højere funktioner fungerer og kan forbedres. Eventuelle nedsatte funktioner på lavere niveau vil således få betydning for, hvor velfungerende de højere funktioner er.

Naturmiljøer giver rig mulighed for at stille opgaver, der stimulerer alle niveauer. Har en borger  vanskeligheder med de nederste funktioner i det kognitive hierarki –  for eksempel arousalreguleringen og sansebearbejdningen – får det således stor indflydelse på borgerens funktion og udvikling af opmærksomhed, hvilket igen påvirker det hukommelsesmæssige og sproglige område. Størst indflydelse har det dog på udviklingen af de eksekutive funktioner, hvorfor evnen til viljestyret opmærksomhed, planlægning, igangsættelse og udførelse af aktiviteter samt fleksibilitet, impulskontrol og selvregulering kan være meget påvirket.

Følget linket og du vil se eksempler på forskellige naturaktiviteter med forskellige kognitive formål.

Sansning

Krop og bevægelse

Årstidsbestemte aktiviteter

Download aktivitetsskema

Har du lyst til at forme din egen aktivitet? 

Download aktivitetsskemaet (pdf)

Download aktivitetsskemaet (Word)