Om forskningen

Klik for at se billedet i fuld størrelse

Forskergruppen EPIC

EPIC (Epidemiology Prognosis & Intervention in Concussion) har forsket i hjernerystelse i flere år. Forskergruppen arbejder med en bred vifte af forskningsprojekter, og får blandt andet viden om hjernerystelse via:

  • Blodprøver
  • Registerstudier
  • Kvalitative studier
  • Interventionsstudier

Via Forskningsklinik for Hjernerystelse rekrutteres løbende borgere, fra skadestuerne i Region Midtjylland, som har pådraget sig en hjernerystelse, samt personer henvist fra egen læge til forskellige videnskabelige forskningsprojekter omhandlende hjernerystelse.

I øjeblikket rekrutterer vi deltagere til flere forskningsprojekter omhandlende længerevarende symptomer efter hjernerystelse.

Forskergruppen EPIC er en del af DANCORC (Danish Concussion Research Collaboration) - et nationalt forskningsprogram, som er ledet af Professor Jørgen Feldbæk Nielsen.

Baggrund for forskningen

Mere end 25.000 mennesker får hvert år en hjernerystelse i Danmark. Heldigvis kommer de fleste sig spontant inden for få uger eller højst 1 måned, men en større gruppe (ca. 20 %) oplever fortsat symptomer efter 3 måneder. Det kan være både fysiske-, følelsesmæssige- og kognitive symptomer.

Personer, der er ramt af en hjernerystelse, er i risiko for at udvikle et langvarigt eller permanent nedsat dagligt funktionsniveau med forringet livskvalitet og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Årsagerne til at nogle udvikler langvarige symptomer skyldes flere faktorer, men stadig meget er ukendt, og det er stadig en udfordring at finde frem til en effektiv, evidensbaseret behandling.

Forskningsleder

Jørgen Feldbæk Nielsen, professor, overlæge dr. med.

Get going After concussIoN - GAIN

Udviklingen og afprøvningen af behandlingsforløbet GAIN var starten på igangsættelsen af diverse forskningsprojekter rettet imod hjernerystelse på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. De igangværende projekter omhandlende hjernerystelse hører derfor under "paraplyen" GAIN.

Læs mere om igangværende projekter her

Kontakt

Spørgsmål om patientforløb og henvisning

Telefon

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om patientforløb eller henvisning:

  • 40 28 58 50

Telefontid: Tirsdag kl. 9-14

E-mail

Vær opmærksom på, at almindelig e-mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger. 

Send e-mail til: hjernerystelse@midt.rm.dk

 

 

Forskningsleder

Jørgen Feldbæk Nielsen

Klinisk professor, overlæge dr.med.