Baggrund og formål med projektet

Kvindesygdomme og Fødsler har modtaget flere LUP-kommentarer om, at gravid og partner ikke altid har oplevet, at deres aktuelle behov blev inddraget i konsultationen.

  • Undersøgelse af hvordan gravid og partner oplever brugerinddragelse i jordemoderkonsultationen (baseline-måling)
  • Undersøgelse af om målrettet kommunikation medvirker til, at den gravide og partner oplever en større grad af brugerinddragelse/fælles beslutningstagning
  • Udvælgelse af 2 jordemoderkonsultationer, hvor fokus er på sundhedsfaglig kommunikation. Da Kvindesygdomme og Fødsler er uddannelsessted for jordemoderstuderende fra UCN, vil der foregå peer learning mellem jordemoder og jordemoderstuderende i forhold til sundhedsfaglig kommunikation/fælles beslutningstagning (uddannelse af både jordemoder og jordemoderstuderende).

Metoder, tiltag og intervention

Fra 1. marts - 31. august 2024 kortlægges baseline, hvor afdelingen har fået 5 ekstra lokale spørgsmål i LUP Fødende, som underbygger graden af brugerinddragelse i Jordemoderklinikken.

I perioden 1. september - 31. december 2024 følges data månedligt i LUP Fødende, og alle gravide og partnere i de 2 udvalgte jordemoderkonsultationer bliver anbefalet at besvare de 5 LUP spørgsmål i SurveyXact, da vi kan ikke være sikre på, at alle par i disse konsultationer modtager LUP Fødende spørgeskema.

Der overvejes, om LUP-spørgsmål skal suppleres med kvalitative interviews i projektperioden fra 1. september - 31. december 2024.

De 2 jordemødre i jordemoderkonsultationerne er blevet undervist i fælles beslutningstagning/sundhedsfaglig kommunikation. Derudover kommer de på studiebesøg hos Regionshospitalet Gødstrup og deltager i undervisning om sundhedsfaglig kommunikation på UCN, hvor der trænes med skuespillere. Det foregår i perioden 1. februar - 31. december 2024.

Fælles beslutningsstøtte værktøj (1. gangs fødendes muligheder for ophold efter fødslen) implementeres desuden i de udvalgte jordemoderkonsultationer i 1. halvår 2024.

Resultater og implikationer for praksis

Evaluering af projektet januar 2025. Hvis undersøgelsen viser positive resultater:

  • Opskalere med viden fra projektet til alle jordemødre i afdelingen
  • Sikre vidensdeling inden for relevante faggrupper

Kontakt

Lisbeth Jensen

Vicechefjordemoder

Kvindesygdomme og Fødsler

Tlf. 78 44 57 07 / 20 57 86 55

Skriv til Lisbeth