Introduktion
Ambitionen med KUF Multisyge er, at HE Midt skal have en afgørende rolle og være retningsgivende for arbejdet med at sikre de bedste sundhedstilbud til multisyge patienter gennem et styrket samarbejde på tværs i HE Midt og med andre aktører, hvor klinik, uddannelse og forskning skal komplementere hinanden og derved levere den bedste behandling til patienter med multisyge.
- Kort beskrivelse og første skrift i KUF Multisyge (pdf)
- Strategiplan - KUF Multisyge (pdf)
- Årsrapport KUF Multisyge 2022
Psykiatri
Et tættere/integreret samarbejde med voksenpsykiatri i Hospitalsenhed Midts optageområde. Der forventes at være en fælles strategi i efteråret 2025.
Kronikerpakker
Især med fokus på følgesygdomme/multisygdom.
Søvn
Der sættes nu fokus på udvikling af både vidensgrundlag og kompetencer hos klinikere i Hospitalsenhed Midt for identificering og håndtering af søvnproblematikker hos vores patienter i et 2-årigt projekt.
Projektet med titlen "Søvn og multisygdom som indsatsområde i HE Midt 2025-2026" er opstået i et samarbejde mellem Neurologi, Søvnklinik og KUF Multisyge og består overordnet af to faser:
- Kick-off arrangement på Søvnens Dag den 14. marts 2025 med søvnforsker og professor Poul Jennum, der præsenterede evidensen bag sammenhænge mellem søvn og multisygdom
- Gennemføres i 2025-2026 og består af:
- 3 undervisningstilbud (21. maj, 16. juni og 20. oktober) om søvn og sammenhæng mellem søvn og multisygdom (se Plan2Learn)
- Etablering af netværk, der arbejder for udvikling af den kliniske praksis i håndtering af søvn og multisygdom. Ambitionen er, at netværket sammen med centrale aktører skal udvikle og implementere en søvnpolitik i Hospitalsenhed Midt.
- Afsluttende symposium i november 2026, hvor resultatet af indsatserne præsenteres og evalueres
Polyfarmaci
Se poster: Hvad ved vi om polyfarmaci?
- Anne Dorthe Bjerrum, chefsygeplejerske, Hjertesygdomme
- Jens Peter Nielsen, cheflæge, Børn og Unge
- Marlene Andersen, ledende overlæge, Neurologi
- Jesper Krogh Lauritsen, ledende overlæge, Regionspsykiatrien Midt
- Børn og Unge
- Center for Forskning i Sundhed og Sygepleje (CFSS)
- Hjertesygdomme
- Medicinsk Diagnostisk Center
- Neurologi
- Psykiatrien
- Røntgen og Skanning
Metakognitive samtalers betydning for patienter med hjertesygdom og multisygdom
En kvalitativ undersøgelse af patienters erfaringer med metakognitive samtaler i hjerterehabiliteringen i Hjertesygdomme har vist, at patienterne efter samtalerne oplever en markant forbedring i livskvalitet, herunder øget livsglæde, større energiniveau og øget social aktivitet, samt forbedret efterlevelse ved opfølgende kontroller og samtaler.
Den metakognitive tilgang fokuserer på generelle dysfunktionelle mestringsstrategier og kan anvendes bredt med evidens for virkning på tværs af både somatiske og psykiske diagnoser. Metoden har fokus på håndtering af bekymringer uafhængigt af deres specifikke indhold og karakteriseres ved sin bæredygtighed, idet de anvendte teknikker er overførbare til forskellige livssituationer.
Den allerede udførte kvalitative undersøgelse udvides nu til at omfatte patienter med multisygdom for at afdække metodens potentiale til denne patientgruppe.
Multisyge patienter risikerer ofte at blive ekskluderet fra forskningsprojekter grundet kompleksiteten i deres tilstand, hvilket kan vanskeliggøre evalueringen af interventioners effekt. Netop i dette forskningsprojekt er det derfor relevant at inkludere multisyge patienter, da den metakognitive tilgang har dokumenteret effekt på tværs af diagnoser.
Formålet med dette projekt er derfor at undersøge patienters erfaringer med og opfattelse af metakognitive samtaler med særligt fokus på, i hvilken grad den metakognitive tilgang understøtter håndteringen af fysiske, psykiske og sociale udfordringer for patienter med hjertesygdom og mindst en yderligere kronisk sygdom.
Projektets resultater formidles løbende på konferencer i Hospitalsenhed Midt. Desuden udarbejdes en artikel med henblik på publicering i internationalt tidsskrift.
Projektansvarlig: Christina Breitenbauch, sygeplejerske, cand.cur, Hjertesygdomme.
Forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme hos patienter med psykisk sygdom
Patienter med psykiske sygdomme er øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og kan ofte have nedsat compliance i forhold til udredning, monitorering og behandling.
Forhøjet blodtryk og kolesterol udgør to af de væsentligste risikofaktorer for udvikling af disse sygdomme. Uden rettidig identifikation og behandling kan tilstedeværelsen af disse risikofaktorer på sigt føre til alvorlige sygdomme som blodpropper og hjertesygdom.
Formålet med dette projekt er derfor at undersøge, om patienter i Psykiatrien i Region Midtjylland modtager den nødvendige opfølgning ved påvisning af forhøjet blodtryk og/eller kolesterol.
Projektet omfatter patienter, der har været i behandling i Psykiatrien i Region Midtjylland i perioden 2020-2025. Gennem et tilfældigt dataudtræk, suppleret med journalopslag, af 1.000 patienter, der har fået foretaget blodtryksmålinger og/eller kolesterolblodprøver, som indikerer udiagnosticeret og ubehandlet forhøjet blodtryk og/eller kolesterol, undersøges, hvordan opfølgning fungerer i klinisk praksis.
Perspektiverne for projektet er at identificere eventuelle mangler i opfølgningsprocedurerne og derigennem stille forslag til forbedringer, så forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme bland patienter med psykiske sygdomme kan forbedres.
Projektansvarlig: Pernille Kølbæk, Regional Klinisk Forskningskoordinator, MD, PhD.
Kompetencekoordination og resiliens i neonatal sygepleje – en forskningsbaseret intervention for bedre sygepleje af multisyge børn
Neonatalafdelinger står overfor komplekse patientforløb, hvor sygeplejerskers evner til at håndtere sygeplejefaglige-, tekniske- og etiske udfordringer er afgørende for patientsikkerheden. Neonatale børn har ofte flere samtidige medicinske tilstande, hvilket gør dem til en særlig gruppe af multisyge patienter.
Det kan blandt andet inkludere respiratoriske problemer (fx RDS, BPD), infektioner og sepsis, neurologiske tilstande (fx kramper, intraventrikulær blødning), ernæringsproblemer og behov for parenteral ernæring, medfødte misdannelser og genetiske syndromer, hjerteproblemer og kredsløbsinstabilitet
Disse tilstande kræver koordineret og specialiseret sygepleje, hvor personalet skal kunne navigere i komplekse og hurtigt skiftende kliniske situationer. Behandlingen afhænger ikke kun af individuelle færdigheder, men af hele teamets evne til at koordinere, skabe fælles forståelse for hinandens kompetencer og handle hurtigt og sikkert i komplekse situationer.
Hvis personalet er usikre på, hvem der kan håndtere hvilke opgaver, kan koordineringen vakle. De med høj kompetence risikerer at blive overbelastede, mens andre kan tøve eller føle sig udelukket, usikre på, om de kan bidrage sikkert.
Usikkerhed om egne og kollegaers kompetencer kan således føre til suboptimal opgaveløsning, overbelastning og nedsat psykologisk tryghed blandt personalet. Faktorer som i sidste ende kan påvirke patientsikkerheden.
ROS-overvægtsbehandling - Hvordan får børn og unge med overvægt det tilbud, som passer bedst i deres liv?
Vi oplever på Børn og Unge, at det er forskelligt, hvilken hjælp/støtte børn og unge har brug for, og nogle familier magter ikke livsstilsændringen og giver op. Vi ønsker med dette projekt at afprøve en indsats, der er skræddersyet til det enkelte barn/unge på tværs af sektorer.
Dette vil vi gøre ved at gennemgå materiale fra børn og unge, som har været i behandlingstilbud for overvægt på Børn og Unge for at kunne få øje på sammenhænge mellem for eksempel motivation, grad af overvægt, social status og evnen til at lykkes med livsstilsændring.
Formålet er at afprøve en tværfaglig og tværsektorielt intervention for børn og unge med overvægt. Interventionen skal være individuelt tilpasset og familiebaseret, hvor målgruppen er familier med mange komplekse udfordringer.
I øjeblikket er vi i gang med Work package 2, hvor vi efter at have indsamlet data på behandlingstilbuddet i de sidste 5 år, nu er i gang med analyse og derefter planlægning af intervention.
Projektansvarlig: Marianne Eg, klinisk sygeplejespecialist på Børn og Unge
REGA
Projektet har til formål at forbedre behandling, samt velbefindende og livskvalitet for patienter med både inflammatorisk tarmsygdom og en gigtlidelse.
ReGa er en klinisk intervention, der på nuværende tidspunkt indeholder en tværprofessionel tilgang, der tager højde for sikring af korrekt og non-interagerende behandling.
Første del af projektet er således en evaluering af, hvorvidt interventionen opfylder ovenstående formål, og giver patienten en bedre oplevelse af behandlingsforløbet. Sideløbende arbejdes der med afdækning af screeningsredskaber, så man på sigt tidligt får screenet patienter for udiagnosticeret komorbiditet.
Projektet sigter efter at sætte bredt fokus på komorbiditet inden for autoimmune sygdomme samt at udbrede viden om disse.
Identifikation af skrøbelige multisyge patienter – gennem PREM
Projektet har til formål at beskrive populationen af patienter, der går i to alle flere ambulante forløb og undersøge, hvad der karakteriserer patienter, der oplever størst behandlingsbyrde og dårligst integration af behandlingen.
Blandt alle patienter med to eller flere ambulante forløb i Diagnostisk Center har vi indsamlet spørgeskemadata omkring patienternes oplevede behandlingsbyrde og behandlingsintegration. Litteraturen omkring patienter med flere ambulante forløb er afdækket og dataoprensning på spørgeskemadata er i gang.
Oversættelse og indholdsmæssig validering af spørgeskemaer
I løbet af efteråret har vi oversat to engelsksprogede spørgeskemaer, der måler den patientoplevede kvalitet af sektorovergange, til dansk jf. internationale retningslinjer. Vi har gennemført den sproglige validering af spørgeskemaerne gennem interviews med indlagte patienter.
Desuden har vi bedt klinikere i region, kommune og almen praksis om at vurdere spørgsmålenes relevans, og vi har interviewet patienter om spørgeskemaernes indhold.
Disse data er i gang med at blive analyseret med henblik på at vurdere spørgeskemaernes indholdsmæssige validitet. Spørgeskemaerne skal indgå i ph.d-projektet "Sektorovergange for patienter med multisygdom – patienternes perspektiver".