Hver dag starter med en morgenkonference kl. 8.00 i Medicinsk Afdeling og på Hjertesygdomme.
Medicinsk Afdeling
Hver torsdag og fredag fra kl. 8.10-8.30 er der morgenundervisning, som varetages af en yngre læge med henblik på at opnå kompetencer inden for formidling og evidensbaseret medicin.
Om mandagen går YL direkte efter vagtoverlevering til Hjertemedicinsk konference og følger undervisningen dér.
Hver onsdag er der længere undervisning fra kl. 8.10-8.45, som kan varetages af en intern eller ekstern underviser.
Der er middagskonferencer ved Medicinsk Afsnit 1 og 2 alle hverdage kl. 12.30-13.00.
Hjertesygdomme
Hver mandag morgen kl. 8.10-9.00 er der undervisning i skiftende kardiologiske emner i Hjertesygdomme. Den første, anden og fjerde fredag hver måned er der intern undervisning i hjertesygdomme.
Planen for undervisning laves af vores undervisningsansvarlige yngre læge og sendes til alle via mail.
Hver tirsdag er der lægemøde, hvor organisatoriske forhold og problemstillinger kan diskuteres. Lægegruppen starter mødet samlet, men deles derefter op i uddannelseslæger og speciallæger. Den første tirsdag i måneden deltager repræsentanter fra afsnitsledelserne i mødet.
Afdelingen giver tjenestefrihed med løn til obligatoriske kurser, men det påhviler uddannelseslægen at give afdelingen besked (cheflæge og skemalægger) om kursernes placering. Dette gøres tidligst muligt og senest inden frist for ønsker til den pågældende måneds arbejdsplan.
Der er mulighed for at deltage i øvrige kurser. Deltagelse i øvrige relevante kurser og konferencer/kongresser behandles/godkendes af cheflægen.
Det tilstræbes i forbindelse med deltagelse i kurser, at uddannelseslægen sammen med hovedvejleder udarbejder mål for deltagelse i kurset, og at uddannelseslægen efter kursusdeltagelse orienterer alle læger i afdelingen om kursusudbyttet.