Årsag

» Infektiøst betinget (stafylokoksepsis, anden koksepsis eller
   hepatitis)
» Autoimmun sygdom (reumatoid arthritis, LED, (lidelse i
   bindevævssystem)
» Allergisk betinget (medikamenter som antihypertensiva,
   diuretika).
» Ukendt genese Vasculitis kan ramme de små, mellemstore
   og store kar alt efter årsag.


Symptomer

Afhængig af hvilke blodkar, der angribes, kan det kliniske billede variere stærkt.

De kliniske symptomer vil være en følge af, at der går "hul" på blodkarrene.
» I huden giver det rødme (purpura) ved små kar og sår ved
   større kar.
» Symptomer ses hyppigst i den nedre del af under-
   ekstremiteterne, underkroppen, underarme og hænder,
   men kan forekomme overalt på kroppen.
» Små smertefulde sår, ofte multiple, uden arteriosklerotisk
   komponent, eller sårene kan flyde sammen. Sårene er
   ofte 2-10 cm store og skarpt afgrænsede.
» Kan være vanskelige at adskille fra arterielle og venøse sår.
» Heler ikke ved almindelig behandling.
» Ved dybere blodkar er der "ømme" knuder i huden.
» Der er typisk blålig-rødme af såromgivelserne uden
   infektionstegn (pga. karskade).
» Der kan ses blæredannelse, pigmentering og store nekrose.
» Sårene er meget smertefulde.
» Rammer ofte en yngre aldersgruppe med overvægt af kvinder.



Vaskulit_saarcenter_juni_05.jpg

Vaskulit_saarcenter_juni_05B.jpg

Vaskulit_saarcenter_juni_05C.jpg


Udredning

» Klinisk undersøgelse bl.a. ved tryk med glasspatel forsvinder
   den røde farve ikke, idet der allerede er sket en lækage ar
   pigment fra karbanen.
» Ved kombination af purpura og/eller smertefulde sår opstået
   i en aldersgruppe, hvor man ikke vil forvente dette, tyder på
   vasculitis.
» Udrede om det kan være venøst eller arteriel insufficiens.
» Udrede om det er infektiøst induceret sygdom eller skyldes
   autoimmun sygdom, allergisk eller ukendt faktor.
» Biopsi af området omkring såret kan være nødvendig.
» Blodtryk, SR, CRP, leukocytter + diff., u-albumin,
   u-hæmoglobin, u-erytrocytter?, trombocytter, S-kreatinin,
   alkalisk fosfatase, ALAT, ANA, antifosfolipid, ANCA,
   reumafaktor, C2, C3, C1-q, cirkulerende
   immunkomplekser, cryoglobuliner.

Behandling - SPECIALISTOPGAVE (henvises til dermatologisk afd.)

» Afhænger af årsag til vasculitis. Eventuel behandling af
   infektion, seponering af medikament.
» Immunosuppressiv behandling (Prednisolon, ciclosporin m.m.).
» Lokalbehandling med lokalsteroid og relevant sekundær
   bandagering med hydrokolloid eller polyurethan skum
   eventuelt i kombination med en hydrofiber. Dette må altid
   suppleres med årsagsbehandling
   - ellers kan disse sår bestå, uanset hvor god lokalbehandling 
   der gives.


Forebyggelse

» Kan være nødvendigt med vedvarende systemisk behandling 
   og lokalbehandling som ved almindelig hudpleje.