Lægelig videreuddannelse

Møder og kurser 2024

Guide til vedligeholdelse af afdelingens/centerets adressekartotek (februar 2021)

360 graders feedback facilitatorer har mulighed for vedligeholdelse og oprydning i afdelingens/centerets adressekartotek i feedbacksystem.dk 

Se vejledning her

Funktionstidsbestemmelse (februar 2021)
Uddannelseslæger, afdelinger og centre skal være opmærksomme på funktionstidsbestemmelsen, som er en aftale mellem Dansk Regioner og Lægeforeningen om, at yngre læger højest må være ansat 2 år på afdelinger, der indgår i den hoveduddannelse de søger/får.

Læs mere her

Nyhedsbrev vedr. lægelig videreuddannelse på HE Midt

• December 2023 (pdf)
• Juni 2023 (pdf)
• Juni 2022 (pdf)
• December 2020 (pdf)
• Juni 2020 (pdf)
• December 2019 (pdf)

Den overordnede koordinering af lægelig uddannelse

Der er på HE Midt ansat to uddannelseskoordinerende overlæger (UKO), som på vegne af hospitalsledelsen har en overordnet koordinerende funktion vedrørende den postgraduate lægelige uddannelse på hospitalsenheden.
De uddannelseskoordinerende overlæge varetager funktionen både indadtil på tværs af de enkelte afdelinger og udadtil i forhold til øvrige hospitaler, regionen, Videreuddannelsessekretariatet mv.
Til funktionen er knyttet en HR-konsulent.

Den lægelige videreuddannelse

På alle afdelinger, som deltager i den postgraduate lægelige uddannelse, er der ansat mindst en uddannelsesansvarlig overlæge (UAO), der sammen med afdelingsledelsen har det overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse i afdelingen.
Den/de uddannelsesansvarlige overlæger bistås af en til to uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL). Alle læger på en afdeling kan fungere som kliniske vejledere, og en del af lægerne vil have funktion som hovedvejledere.

Uddannelsesudvalget for den lægelige videreuddannelse på HE Midt er et forum, hvor generelle forhold vedrørende postgraduat uddannelse på hospitalet drøftes. Erfaringer og idéer udveksles, og nye initiativer planlægges.

Alle uddannelseskoordinerende yngre læger, uddannelsesansvarlige overlæger og postgraduate kliniske lektorer samt de uddannelseskoordinerende overlæger og hospitalets lægefaglige direktør er medlemmer af udvalget.
Der afholdes ca. 4 møder årligt samt 1 årsmøde.

Møder i 2024

• 1. februar (Læs referat)
• 30. maj 
• 5. september - årsmøde 
• 5. december

Møder i 2023

• 9. marts (Læs referat)
• 15. juni (Læs referat)
• 31. august (Læs referat)
• 9. november: Årsmøde

Møder i 2022

• 3. marts (Læs referat)
• 19. maj
• 1. september: Årsmøde
• 1. december (Læs referat)

Kommissorium for uddannelsesudvalget for postgraduat lægeuddannelse. (pdf)

På HE Midt afholder de uddannelseskoordinerende overlæger (UKO) årligt statusmøder med de uddannelsesgivende afdelinger. De uddannelseskoordinerende overlæger har delt afdelingerne imellem sig, hvorfor kun en UKO deltager ved disse møder. Fra afdelingen eller centret deltager den ledende overlæge, UAO og UKYL samt den postgraduate kliniske lektor (PKL) i de afdelinger, der har en PKL ansat.

Formålet med møderne er at styrke vidensdeling og samarbejde omkring den lægelige videreuddannelse på tværs af afdelinger og hospitalsledelse med henblik på kontinuerlig forbedring af denne.

De konkrete mål med møderne er:

• at gøre status over de aktuelle forhold vedr. lægelig videreuddannelse på afdelingen
• at drøfte igangværende uddannelsestiltag
• at aftale nye forbedringstiltag på såvel afdelings- som hospitalsniveau

Statusmøderne gennemføres årligt og er placeret i første kvartal. Forud for mødet har den uddannelsesansvarlige overlæge udfyldt og returneret skema for status- og udviklingsmøde til den uddannelseskoordinerende overlæge.

Skema for status- og udviklingsmøde (LibreOffice version)

Skema for status- og udviklingsmøde (MS Office version)

Her kan du læse årsrapporterne for den lægelige videreuddannelse på HE Midt

2022 (pdf)

2021 (pdf)

2020 (pdf)

2019 (pdf)

2018 (pdf)

2017 (pdf)

På Hospitalsenhed Midt er der ansat to uddannelseskoordinerende overlæger (UKO), hvis ansvar og opgave er, at udvikle og koordinere den lægelige videreuddannelse på hospitalsenheden i nært samarbejde med afdelingernes og centrenes uddannelsesteams. Derudover deltager de uddannelseskoordinerende overlæger i et regionalt samarbejde vedrørende den lægelige videreuddannelse.

De uddannelseskoordinerende overlæger har reference til den lægefaglige direktør.

Ansvarsområder som uddannelseskoordinerende overlæge ved Hospitalsenhed Midt:

• Planlægnings- og koordinerende opgaver i forbindelse med den fortsatte implementering og justering af speciallægeuddannelsen
• Rådgivning og sagsbehandling i forbindelse med den lægelige videreuddannelse
• Medvirke i kvalitetssikring af den lægelige videreuddannelse
• Rådgivning og sparring HL/AL/CL i fht. Inspektorbesøg
• Samarbejde regionalt og nationalt i forhold vedrørende lægelig videreuddannelse
• Udvikling af læringsmiljøet i den lægelige videreuddannelse i forhold til fremtidens patientforløb
• Udviklingsopgaver i forbindelse med den lægelige videreuddannelse

Arbejdsopgaver

• Overordnet ansvar for KBU-uddannelsen
• Inddragelse af simulationsbaseret træning
• Samarbejde med den koordinerende lektor for det prægraduate uddannelsesområde
• Kvalitetssikring af den lægelige videreuddannelse: deltage i inspektorbesøg, samt formidle resultatet af disse til hospitalsledelsen, uddannelsesudvalg for postgraduat uddannelse samt implicerede afdelinger/centre
• Overordnet ansvar vedr. 360 graders feedback
• UKO er leder og inspirator for hospitalsenhedens uddannelsesudvalg for postgraduat lægeuddannelse:

- Løbende afholdelse af møder for udvalgets medlemmer samt dagsorden/referater herfra

- Opfølgning på igangsatte opgaver i udvalget, eventuelle arbejdsgrupper

- Løbende orientering af involverede parter vedrørende eventuelt nye tiltag og ændringer af betydning for den enkelte afdeling

- Kompetenceudvikling af uddannelsesansvarlige overlæger og vejledere i den lægelige videreuddannelse

• Yde vejledning i almen praksis i forbindelse med uddannelsesfaglige problemstillinger med relation til den lægelige videreuddannelse.

I samarbejde med hospitalets forskningsudvalg og postgraduate kliniske lektorer at organisere og udvikle den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge varetages altid af en overlæge udpeget af afdelings- eller centerledelsen, i henhold til retningslinje for besættelse og varetagelse af funktionen, samt hospitalets generelle funktions- og opgavebeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge referer til egen afdelings- eller centerledelse.

Stillingen er forankret i en klinisk/paraklinisk afdeling.

Den uddannelsesansvarlige overlæge skal, udover at være ansat med uddannelsesmæssig funktion i en afdeling, samtidig være ansat som overlæge med kliniske funktioner i afdelingen.

På alle uddannelsesgivende afdelinger udpeges en eller flere UAO’er.

UAOʼernes funktionsområde kan evt. fordeles, så de tager sig af hver sine uddannelseselementer (klinisk basisuddannelse, introduktionsstilling, blokstilling til almen medicin og hoveduddannelsesstilling).

UAO forventes bl.a. at deltage aktivt i Hospitalsenhed Midt uddannelsesudvalg for postgraduat lægeuddannelse, hvortil der er mødepligt, samt at deltage i relevante regionale/nationale møder for uddannelsesansvarlige overlæger såvel tværfagligt som inden for eget speciale.

Som hovedregel er torsdag uddannelsesdag. Dvs. at der denne dag planlægges møder indenfor lægelig videreuddannelse på HE Midt.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

UAO varetager ansvaret for den lægelige videreuddannelse i afdelingen - et ansvar, som er delegeret fra afdelingsledelsen/ledende overlæge, som har det endelige ansvar for opgavens varetagelse i afdelingen/centeret.

Se funktionsbeskrivelse for uddannelsesansvarlig overlæge på HE Midt (pdf.)

Oversigt over UAO HE Midt - januar 2021 

Velkommen som ny UKYL på HE Midt

Ny UKYL (pdf)

Der er indgået en forhåndsaftale om UKYL-funktionen på regionalt plan mellem Region Midtjylland og Yngre Læger i 2010. Den regionale aftale vil derfor som minimum skulle opfyldes.

YL-forhåndsaftale Region Midtjylland (pdf)

På HE Midt udfærdiges en funktionsaftale for alle uddannelseskoordinerende yngre læger indenfor de første to måneder efter, at man har tiltrådt funktionen. Funktionsaftalen skal udarbejdes i fællesskab med den uddannelsesansvarlige overlæge og herefter drøftes og eventuel justeres én gang årligt.

Funktionsaftale for alle uddannelseskoordinerende yngre læger (LibreOffice version)
Funktionsaftale for alle uddannelseskoordinerende yngre læger (MS Office version)

De uddannelseskoordinerende yngre læger har på HE Midt lavet en netværksgruppe. Gruppens formål er at informere, støtte og udveksle erfaringer, så man som UKYL bedst muligt kan løse de opgaver, der følger med funktionen.

Gruppen mødes 3-4 gange årligt forud for møderne i Uddannelsesudvalget for lægelig videreuddannelse på HE Midt. Der er nedsat en styregruppe, som sammensætter møderne, så de bliver så udbytterige som muligt.

Kommissorium UKYL Netværksgruppe (pdf)

Funktionsbeskrivelse for postgraduate kliniske lektorer i Videreuddannelsesregion Nord

Den postgraduate kliniske lektor fordeler sit opgavefelt mellem undervisning og formidling, ledelsesmæssige, rådgivende og administrative opgaver samt forskning og udvikling. Den postgraduate kliniske lektor er leder af den pædagogiske udvikling i den lægelige videreuddannelse - og samarbejder med relevante aktører om løbende udvikling af kvaliteten i den lægelige videreuddannelse.

Der er specialespecifikke postgraduate kliniske lektorer, én for hvert speciale og endvidere flere tværgående postgraduate kliniske lektorer, der varetager specifikke udviklingsopgaver.

Se den fulde funktionsbeskrivelse

Postgraduate kliniske lektorer ansat ved HE Midt:

Aktuelt ingen postgraduate kliniske lektorer ansat ved HE Midt.

På HE Midt deltager næsten alle afdelinger i den lægelige videreuddannelse.

I nedenstående skema kan du se, hvilke afdelinger, der har yngre læger i uddannelsesstillinger samt finde link til beskrivelser af, hvordan den lægelige uddannelse håndteres i de enkelte afdelinger.

For alle klassificerede uddannelsesstillinger foreligger der et uddannelsesprogram, hvor de afdelinger, der indgår i uddannelsesforløbet, blandt andet har beskrevet lærings- og kompetencevurderingsmetoder.

Alle uddannelsesprogrammer findes på Videreuddannelsesregion Nords hjemmeside.

Umiddelbart efter den medicinske embedseksamen ligger klinisk basisuddannelse (KBU). Her skal lægen videreudvikle lægerollen og forberedes til valg af fremtidigt speciale. Uden den kliniske basisuddannelse kan speciallægeuddannelsen ikke påbegyndes.

Uddannelsen består af 12 måneders ansættelse fordelt på 6 måneder i to specialer:

• Den første ansættelse skal finde sted på et sygehus.
• Den anden ansættelse skal finde sted hos en alment praktiserende læge.

Se også Sundhedsstyrelsens side for Klinisk Basisuddannelse.

Det konkrete basisforløb vælges via et elektronisk tilmeldingssystem. Se den fulde tidsplan på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Foruden de to kliniske ansættelser skal uddannelseslægen gennemføre 3 obligatoriske kurser:

• Akut behandling og transport (2 x 2 dage, 1. halvår)
• Læring (2 dage, 1. halvår)
• Kommunikation (3 dage, 2. halvår)

Få flere oplysninger om kurserne via Link til Videreuddannelsesregion Nords information om KBU-kurser

Du kan finde mange flere oplysninger om det at være ny læge på Yngre Lægers hjemmeside "Ny Læge"

KBU forløb på HE Midt

PÅ HE Midt har du mulighed for at komme i klinisk basisuddannelsesforløb på følgende afdelinger:

• Kirurgi på Regionshospitalet Viborg
• Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg
• Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Viborg
• Neurologi på Regionshospitalet Viborg

KBU på HE Midt

KBU guide 2024

Uddannelsesprogram for KBU-læger

Kompetencemål, læringsmetoder og kompetencevurderings-metoder er konkretiseret for hvert enkelt KBU-forløb i et uddannelsesprogram.

Link til uddannelsesprogrammer på hjemmesiden for Videreuddannelsesregion Nord

Tilladelse til selvstændigt virke

Med en gennemført og godkendt KBU har du mulighed for at erhverve dig tilladelse til selvstændigt virke som læge, hvilket er en forudsætning for adgangen til at gennemføre en speciallægeuddannelse.

Link til Styrelsen for Patientsikkerheds information om at søge tilladelse til selvstændigt virke

Relevante links

Målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse

Bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse

Efter afsluttet KBU-forløb kan speciallægeuddannelsen påbegyndes, og den består af et introduktions- og et hoveduddannelsesforløb.

Uddannelsen er af 60 måneders varighed (for almen medicin, intern medicinske og kirurgiske specialer dog 72 måneder), og introduktionsuddannelsen udgør 12 måneder. Hoveduddannelsen er sammensat af forløb over flere afdelinger/sygehuse. 

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside Uddannelse - Sundhedsstyrelsen kan du læse mere om speciallægeuddannelsen.

På hjemmesiden for Videreuddannelsesregion Nord (videreuddannelsen-nord.dk) kan du se dimensionering af speciallægeuddannelsen, sammensætning af de enkelte forløb samt uddannelsesprogrammer for de forskellige introduktions- og hoveduddannelsesforløb indenfor de enkelte specialer.

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen består af et ophold af 12 måneders varighed på en afdeling, hvor du bliver introduceret til specialet. For almen medicin dog kun 6 måneders varighed, hvis den kliniske basisuddannelse har omfattet 6 måneder i almen praksis.

Du kan søge en introduktionsuddannelse efter du har gennemført den kliniske basisuddannelse. Det er den enkelte afdeling, der ansætter dig i introduktionsstillingen. Du skal derfor sende en ansøgning til den afdeling, hvor du ønsker ansættelse. Introduktionsstillingerne opslås normalt på Sundhedsjobs.dk.

Formålet med en introduktionsuddannelse er at introducere dig til det pågældende speciales virksomhedsområde, så du hen mod afslutningen af introduktionsuddannelsen kan tage beslutning om, hvorvidt dette speciale er det rigtige valg for dig. 

De enkelte specialers introduktionsuddannelse er beskrevet i Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for specialet.

• Link til Sundhedsstyrelsens information om målbeskrivelser for speciallægeuddannelser
  
  

Målbeskrivelserne er på den enkelte afdeling konkretiseret i et uddannelsesprogram, som du kan finde på Videreuddannelsesregions Nords hjemmeside

• Link til Videreuddannelsesregion Nords information om specialer; herunder uddannelsesprogrammer

Foruden den kliniske uddannelse skal du som introduktionslæge også gennemføre et obligatorisk kursus i vejledning:

Kursustitel: Vejledning

Varighed: 2+1 dag (eksternat)

Tilmelding: egen tilmelding via Plan2learn

På fanen omkring "Uddannelsesgivende afdelinger" kan du se, hvilke afdelinger og centre på HE Midt, der tilbyder introduktionsstillinger

For at kunne få videre ansættelse i et hoveduddannelsesforløb stilles der krav til, at du dokumenterer din introduktionsuddannelse ved at kunne fremvise:

• Fuldt udfyldt logbog for introduktionsuddannelsen 
• Bevis for gennemført Vejledningskursus. 
• Alle sider i din logbog skal være kontrasigneret af enten den uddannelsesansvarlige eller ledende overlæge på afdelingen.
• Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement

Hoveduddannelsen

Når du som yngre læge har gennemført og fået godkendt en introduktionsuddannelse i et speciale, kan du søge et hoveduddannelsesforløb inden for samme speciale. Et hoveduddannelsesforløb er af 48-60 måneders varighed med ansættelse på flere hospitaler.

For ansættelser i hoveduddannelsesforløb indgår følgende:

• Bedømmelse af ansøgere i forhold til faglig profil for specialet. Den faglige profil for det enkelte speciale findes her: Indhold under hvert speciale - Videreuddannelsesregion Nord (videreuddannelsen-nord.dk)
• Personlig motiveret ansøgning
• Ansættelsessamtaler, hvor alle kvalificerede ansøgere vurderes

Alle hoveduddannelsesforløb opslås på Sundhedsjobs.dk og på fanen "Uddannelsesgivende afdelinger" kan du se, hvilke afdelinger og centre på HE Midt, der har uddannelsesstillinger i hoveduddannelsesforløb.

Et hoveduddannelsesforløb er en kombination af kliniske ansættelser og teoretiske kurser. De teoretiske kurser i hoveduddannelsen omfatter:

• Generelle kurser i sundhedsvæsenets organisation og ledelse: SOL 1, 2 og 3:

Generelle kurser - Videreuddannelsesregion Nord (videreuddannelsen-nord.dk)

• Specialespecifikke kurser:

Specialespecifikke kurser i uddannelse af speciallæger - Sundhedsstyrelsen

• Forskningstræningsmodul. Dette består af både teoretisk kursus og selvstændigt projekt på uddannelsesstedet:

Forskningstræning - Videreuddannelsesregion Nord (videreuddannelsen-nord.dk)

I henhold til Styrelsen for Patientsikkerhed er der følgende krav om dokumentation i uddannelseslæge.dk for at opnå anerkendelse som speciallæge: 

• Udfyldt skema til oversigt over lægelig beskæftigelse
• Kopi af kontrakt/uddannelsesaftale indsat som vedhæftet fil.
• Attestation for tidsmæssigt gennemførte og godkendte uddannelseselementer.
• Attestation for gennemført teoretisk uddannelse - SOL1, SOL2, SOL3, specialespecifikke kurser samt forskningstræningsmodul.
• Udfyldt kompetenceoversigt med attestation for opnåede kompetencer.

Læs mere her Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside

Vejledningssamtaler imellem hovedvejleder og uddannelseslæger er den yngre læges udviklingssamtaler. Hovedvejlederen skal sikre, at samtalerne afholdes strukturerede og fokuserede, men både uddannelseslæge og vejleder skal bidrage til, at samtalerne bliver meningsfyldte, og at disse ender ud i konkrete og realistiske mål og opgaver i de individuelle uddannelsesplaner.

Uddannelseslægen har ansvaret for, at uddannelsesplaner ved alle samtaler nedskrives, videresendes (til hovedvejleder og uddannelsesansvarlig overlæge) og opbevares på den måde, der er besluttet i afdelingen og efter gældende GDPR regler.

Introduktionssamtalen

Introduktionssamtalen mellem uddannelseslæge og hovedvejleder afholdes seneste to uger efter ansættelse. Formålet med denne samtale er at afdække uddannelseslægens faglige baggrund samt at aftale den individuelle uddannelsesplan for forløbet. Både hovedvejleder og uddannelseslæge forbereder sig på denne samtale ved at være orienteret i samtaleskabelon, uddannelsesprogram og evt. målbeskrivelse.

Justeringssamtalen

Justeringssamtaler afholdes for at sikre, at den individuelle uddannelsesplan holder og uddannelsesforløbet som helhed går som forventet. Ved denne samtale justeres uddannelsesplanen og nye mål og opgaver aftales med henblik på at sikre fortsat udvikling og målopnåelse.

I de fleste afdelinger holdes justeringssamtaler med 2-3 måneders interval.

Både uddannelseslæge og hovedvejleder forbereder sig forud for justeringssamtalen ved orientering i den sidste individuelle uddannelsesplan samt uddannelsesprogrammet.

Hvis forløbet ikke går som planlagt, skal den uddannelsesansvarlige overlæge involveres i den videre planlægning.

Slutsamtalen

Denne samtale afholdes som opsamling på uddannelsesforløbet. Det gøres status for den yngre læges udvikling indenfor lægerollerne. Det sikres, at alle relevante dokumenter er udfyldt. Ved afvigelser involveres den uddannelsesansvarlige overlæge.

Det udfyldte slutsamtaleskema skal kunne danne baggrund for den efterfølgende introduktionssamtale, og samtalen skal også kunne bidrage til refleksion hos uddannelseslægen over uddannelsesforløbet.

Ved afslutningen af ansættelsen skal der også gøres status over de rammer, der har været givet fra afdelingen. Evaluering af afdelingen foregår ved systemet uddannelseslæge.dk (www.uddannelseslæge.dk). Denne evaluering kan evt. indgå i slutsamtalen, og evalueringen skal have fundet sted, inden godkendelse af opholdet, da den er vigtig for afdelingen i forhold til udvikling og forbedring af den lægelige videreuddannelse.

Kliniske specialer - Samtaleskabeloner

Microsoft Office skabeloner

• Introduktionssamtale - Kliniske specialer (Microsoft Office dokument)
• Justeringssamtale - Kliniske specialer (Microsoft Office version)
• Slutsamtale - Kliniske specialer (Microsoft Office version)

LibreOffice skabeloner

• Introduktionssamtale - Kliniske specialer (LibreOffice dokument)
• Justeringssamtale - Kliniske specialer (LibreOffice dokument)
• Slutsamtale - Kliniske specialer (LibreOffice dokument)

Tværgående specialer -  Samtaleskabeloner

Microsoft Office skabeloner

• Introduktionssamtale - Tværgående specialer (Microsoft Office dokument)
• Justeringssamtale - Tværgående specialer (Microsoft Office version)
• Slutsamtale - Tværgående specialer (Microsoft Office version)

LibreOffice skabeloner

• Introduktionssamtale - Tværgående specialer (LibreOffice dokument)
• Justeringssamtale - Tværgående specialer (LibreOffice dokument)
• Slutsamtale - Tværgående specialer (LibreOffice dokument)

Hovedvejlederen udfylder en vigtig rolle i den lægelige videreuddannelse. Alle yngre læger, som er i gang med videreuddannelse på HE Midt tildeles en hovedvejleder, som vejleder den yngre læge under ansættelsen på afdelingen. Hovedvejlederen skal være mindst et uddannelsesniveau højere i den lægelige videreuddannelse.

Funktionsbeskrivelse for hovedvejledere på HE Midt (pdf.)

Vejlederkurser for speciallæger udbydes af Region Midtjylland via kursusværktøjet https://rm.plan2learn.dk/kursusvalg.aspx?id=551.

Der er i et samarbejde på tværs af Region Midt- og Nordjylland lavet en hjemmeside om Det Gode Læringsforløb. Hjemmesiden hedder laering.rm.dk og giver hjælp til, hvordan man som henholdsvis som kursist, leder eller kursusplanlægger bidrager til at styrke udbyttet af uddannelse til gavn for borgere og patienter.

Alle uddannelseslæger, der er ansat på Hospitalsenhed Midt, kan få tilbudt/skal have gennemført 360° feedback i løbet af deres ansættelse:

• KBU-læger: kan efter aftale med UAO tilbydes 360° feedback efter 3-4 måneders ansættelse.
• I-læger: skal efter 6-7 måneders ansættelse eller på tidspunkt anført i uddannelsesprogram have gennemført 360° feedback. 
• HU-læger: skal midtvejs i deres ansættelse på de respektive afdelinger eller på tidspunkt anført i uddannelsesprogram have gennemført 360° feedback.
• AP læger: kan efter aftale med UAO tilbydes 360° feedback i deres ansættelse på Medicinsk Diagnostisk Center.

Hvad er 360° feedback?

360° feedback er en formativ, helhedsorienteret kompetencevurderingsmetode.

360° feedback er en måde at vurdere yngre lægers kompetence i rollerne som 

• Kommunikator
• Samarbejder
• Professionel
• Leder/administrator/organisator

Med 360° feedback indsamles der systematiske data om, hvordan uddannelseslægen fungerer i den tværfaglige, kliniske hverdag. Data indsamles fra et antal samarbejdspartnere, der oplever, hvordan personen fungerer i praksis. Data sammenholdes med personens egen vurdering af sin adfærd.

Hvordan foregår 360° feedback?

Uddannelseslægen har selv ansvar for at gennemføre processen efter at en af afdelingens feedback-facilitatorer (se nedenfor) har sendt vedkommende et link til det elektroniske spørgeskema. Uddannelseslægen skal bl.a. udvælge og invitere respondenter, som herefter anonymt besvarer det elektroniske spørgeskema, om hvordan den yngre læge (feedback-modtageren) agerer i afdelingen.

De uddannelsesgivende afdelinger har feedback-facilitatorer, som er speciallæger, der er certificeret i at give tilbagemelding til uddannelseslægen på baggrund af den rapport, som generes elektronisk ud fra de besvarede spørgeskemaer.
Feedback-facilitatorer er således uddannet til at hjælpe den enkelte yngre læge med at tolke rapporten, hvilket foregår i forbindelse med en såkaldt feedback-samtale. Til feedback-samtalen udfærdiges en handleplan (link nedenfor). Udfærdigelse af handleplan er obligatorisk, og uddannelseslægen har i samarbejde med sin hovedvejleder herefter ansvar for, at handleplanen indarbejdes i den individuelle uddannelsesplan og viderebringes til introduktionssamtale i næste ansættelse.

Uddannelsen varetages af PeoplePartner ApS.

https://peoplepartner.dk/hospitaler/

Tandhjulsmodel (pdf.)

FAQ 360s feedback model - Videreuddannelsesregion Nord.pdf

Informationsmateriale 360 Videreuddannelsesregion Nord.pdf

Feedback betyder, at man blive set og får tilbagemelding på ens performance. Feedback skal tjene til afklaring, motivation og udvikling.

På Hospitalsenhed Midt har vi vedvarende et stort fokus på feedback, og i det daglige kliniske arbejde gives der dagligt feedback og supervision ved de kliniske vejledere. Udover denne feedback ønsker vi, at uddannelseslæger modtager feedback fra en større gruppe speciallæger, så feedbacken får et bredere perspektiv.

Også kliniske vejledere og hovedvejledere på HE Midt har fokus på og ønske om at optimere deres vejledning, hvorfor de har brug for feedback fra de uddannelsessøgende læger på deres vejlederfunktion.

Adskillige afdelinger har udviklet skemaer til anvendelse ved feedback til uddannelseslæge, kliniske vejledere og hovedvejledere.

Nedenfor ses eksempler herpå og skemaerne er til fri afbenyttelse og inspiration.

Feedback til uddannelseslæge

• Feedback skema (LibreOffice version)
• Feedback skema (MS Microsoft Office version) 

Feedback til klinisk vejleder

• Feedback skema (LibreOffice version)
• Feedback skema (MS Microsoft Office version)

Alle uddannelseslæger skal løbende under deres ansættelser tilbydes karrierevejledning på den afdeling, hvor vedkommende er ansat. I starten af den lægelige videreuddannelse (KBU- og introduktionsuddannelse) har karrierevejledning stort fokus på specialevalg, mens karrierevejledning under hoveduddannelse har mere fokus på karriereønsker og -muligheder efter endt speciallægeuddannelse. Karriere vejledning vil ofte foregå ved hovedvejleder eller den uddannelsesansvarlige overlæge, men også andre ældre kollegaer kan være en ressource hvad angår karriereråd og -vejledning.

Formålet med karrierevejledning er, at den skal hjælpe den uddannelsessøgende læge til at træffe det mest hensigtsmæssige specialevalg ud fra egne interesser og kompetencer, styrker og svagheder samt i forhold til sundhedsvæsenets behov og muligheder i det pågældende speciale (www.retsinformation.dk).

Karrierevejledningen skal således sikre, at den uddannelsessøgende læge:

– Får kendskab til og mulighed for at reflektere over forskellige karriereveje og karrieremuligheder.

– Ved behov får hjælp til at identificere alternative karrieremuligheder.

– Har let tilgængelig adgang til oplysninger om indhold i og krav til de forskellige specialer.

Hjælpeark til karrierevejledningssamtale (pdf)

Nedenfor er listet andre muligheder for karrierevejledning

• Hjemmeside

Hjemmesiden godvejledning.rn.dk er et værktøj til læger under postgraduat uddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. Hjemmesidens formål er at samle diverse redskaber og links som lægerne skal anvende i deres uddannelse, så det bliver nemmere at tilgå - herunder også karrierevejledning.

• Videreuddannelsesregion Nord.

På Videreuddannelsessekretariatets hjemmeside findes faglige profiler for alle specialer, som beskriver det enkelte fags indhold og arbejdsmetoder samt væsentlige krav til interesser, talenter og personlige kvalifikationer for læger, der ønsker at uddanne sig i specialet.

https://www.videreuddannelsen-nord.dk/hoveduddannelse/specialer/

Her finder du også information om videreuddannelsesregionens karrierevejledning bl.a. med mulighed for vejledning ved en af sekretariatets medarbejdere

https://www.videreuddannelsen-nord.dk/hoveduddannelse/karrierevejledning/

• Yngre Læger

Ved spørgsmål om rettigheder, overenskomst eller inspiration til din videre karriere, så anbefales du at søge rådgivning hos Yngre Læger. Her kan du bl.a. hente inspiration ift. karriere og uddannelse og få hjælp til specialevalg. Der er også mulighed for at tilmelde sig nyhedsbrevet og løbende modtage information om uddannelses- og arbejdsliv for yngre læger.

https://laeger.dk/foreninger/yngre-laeger

Karriereværket

Definition på et uhensigtsmæssigt forløb:

”et uddannelsesforløb for en læge, som ikke inden for det planlagte forløb er i stand til at opnå de kompetencer, som uddannelsesprogrammet angiver” (1)

Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb defineres også ofte som en modsætning til det normale uddannelsesforløb.

Det normale uddannelsesforløb forudsætter at:

• Alle dele af ansættelsen og uddannelsen gennemføres som planlagt
• Alle kompetencer opnås og godkendes
• Alle kurser gennemføres og godkendes

Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb indebærer altså en uønsket afvigelse fra ovenstående.

Årsagen til et uhensigtsmæssigt forløb kan ligge både hos den yngre læge og hos uddannelsesstedet:

1. Hvis uddannelseslægen ikke kan leve op til uddannelsesprogrammets målsætninger inden for den fastsatte tid
2. Hvis uddannelsesstedet ikke kan leve op til uddannelsesprogrammet 
3. Hvis en målbeskrivelse indeholder urealistiske mål

Forløb, der alene ændres på grund af orlov, sygdom eller aftaler om forskning m.v. er ikke omfattet.

Både nationalt og internationalt anslås det, at 5-7 % af alle uddannelsesforløb er uhensigtsmæssige og kræver særlig intervention. (2)

Såfremt en uddannelsessøgende læge eller en afdeling konstaterer, at der ikke sker den planlagte kompetenceudvikling, skal dette snarest muligt tages op ved en samtale mellem UAO, hovedvejleder og uddannelseslæge. Ved dette møde skal problemet beskrives så præcist som muligt, og der skal udfærdiges en handleplan for det videre forløb.

UAO har ansvaret for, at indholdet fra mødet dokumenteres skriftligt.

En handleplan skal svare på to spørgsmål:

• Hvad er problemet?
• Hvordan skal det løses (hvad, hvornår, hvem)?

Se mere her: 

Vejledning til afdelingerne om håndtering af uhensigtsmæssige forløb på HE Midt (pdf.)

Forlængelse af forløb pga. fravær

Hvis en uddannelseslæge er fraværende i mere end 10% af tiden i et delforløb, skal ansættelsen forlænges svarende minimum til fraværet. Fravær er for eksempel sygdom, barsel, omsorgsdage og barnets sygedag.

Møder og kurser som den uddannelsessøgende læge er blevet sendt på efter aftale med ansættelsesstedets ledelse tæller ikke som fravær.

Ferie regnes ikke som fravær.

Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelsesforløb

• Bekræfter, at uddannelseslægens fravær maks. er 10 %.
• Det er uddannelseslægens ansvar, i samarbejde med afdelingen, at dokumentere, at fraværet ikke overstiger 10 %.

(1) Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb i Videreuddannelsesregion Nord –  se notat fra 2015 (pdf.)

(2) Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb i lægers uddannelses i Videreuddannelsesregion Nord, Rapport fra forskningsprojekt (2012-2014 i pdf.)

I Læringscenter Midt er der indrettet færdigheds- og simulationslokaler, der kan benyttes i både den præ- og postgraduate læguddannelse.

I den lægelige videreuddannelse foregår den største del af færdigheds- og simulationstræning dog ud i hospitalets centre og afdelinger. Ønsker du at vide mere om, hvad de enkelte centre og afdelinger tilbyder inden for deres speciale, kan du kontakte den uddannelsesansvarlige overlæge. Se listen over disse personer under emnet UAO her på siden.

Søger du oplysninger om, hvilket simulationsudstyr Læringscenter Midt råder over, så klik på nedenstående katalog

Du kan læse mere om Læringscenteret her. 

Inspektorordningen skal bidrage til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på uddannelsesgivende afdelinger på landets sygehuse. Ordningen administreres af Sundhedsstyrelsens Enhed for Uddannelse. Afdelingerne får besøg mindst hvert fjerde år af minimum to inspektorer.

Et inspektorbesøg er en god anledning til at gennemgå afdelingens/centrets uddannelsesrutiner. Et velgennemført besøg kan give den uddannelsesansvarlige overlæge og andre på hospitalsenheden værdifuld sparring om uddannelsesforholdene på afdelingen/centret, og er en god mulighed for at gøre status over kvaliteten af den lægelige videreuddannelse.

Inspektorbesøget skal afvikles i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens inspektorordning.

Forberedelse

Inspektorbesøg initieres af inspektordirektoratet, Sundhedsstyrelsen, som anmoder om, at afdelingen/centret og 2-3 forespurgte inspektorer finder en dato for besøget.

Den uddannelsesansvarlige overlæge er nøgleperson ved besøget. Han eller hun skal i samarbejde med afdelings-/centerledelsen planlægge, at besøget finder sted en dag, hvor flest muligt af de uddannelsessøgende læger kan deltage. Samtidig skal afdelings-/centerledelsen og en repræsentant fra hospitalsledelsen kunne deltage.

Sideløbende med, at datoen findes, påhviler det den uddannelsesansvarlige overlæge at arrangere et forberedende møde med deltagelse af:

• Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO).
• Cheflæge.
• Uddannelseskoordinerende overlæge (UKO)/anden repræsentant fra hospitalsledelsen.
• Afdelingens uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL).

Mødet holdes med henblik på:

• Gennemgang af sidste inspektor rapport. Er tidligere anbefalinger fulgt?
• Udarbejdelse af en plan for udfyldelse af selvevalueringen og SWOT-analysen. Alle lægegrupper skal inddrages i dette arbejde, som minimum de uddannelsessøgende og alle vejledere.
• Indsamling af øvrigt materiale til inspektorerne: Udskrift fra Evaluer.dk, uddannelsesprogrammer, arbejdsplan og eksempel på uddannelsesplan.
• Gennemgang af Sundhedsstyrelsens vejledning for inspektorbesøg med henblik på at sammensætte et program for besøget.
• Der skrives kort referat af mødet.

UAO har herefter følgende opgaver:

• Sende program til inspektorerne.
• Indsamle data til selvevalueringsrapporten, indtaste disse i Sundhedsstyrelsens elektroniske skema (bilag 1) og maile selvevalueringsrapporten samt øvrigt informationsmateriale til inspektordirektoratet (senest 6 uger før besøget).
• Reservere mødelokale samt forplejning til inspektorbesøg.
• Sikre, at dagens arbejdsprogram fx ambulatorier og OP er tilrettelagt, så de relevante lægegrupper kan mødes med inspektorerne på de aftalte tidspunkter. Det er vigtigt, at den ledende overlæge og skemalæggerne inddrages i dette.
• Sende invitation og program til inspektormøde iht. program til:
  • Lægefaglig direktør
  • UKO
  • Oversygeplejerske
  • Ledende overlæge
  • Andre samarbejdspartnere, der skal deltage
  • Afdelingens læger inkl. skemalægger
• Reservere og invitere deltagere til opsamlingsmøde: UKO, ledende overlæge, UKYL og UAO.

Afviklingen af selve inspektor besøget

• UAO tager imod inspektorerne fra morgenen og er ansvarlig for god og glat koordinering og afvikling af besøget.
• UAO og evt. ledende overlæge og UKYL spiser frokost med inspektorerne, og sikrer, at inspektorerne hele tiden har let ved at få kontakt til UAO og sekretær.
• Besøget afvikles i henhold til det udarbejdede program. Arbejdsplanlægningen den pågældende dag skal som anført sikre, at så mange som muligt deltager ved samtalerne.
• Dagen afrundes med et dialogmøde mellem alle læger og inspektorerne om deres indtryk.

Opfølgning

Opfølgningssamtale afholdes 4-5 uger efter besøget. Deltagerne mødes som aftalt ved forberedelsesmødet. Forinden har UAO modtaget udkast til inspektorrapport og udsendt denne til mødedeltagere. Husk at der er en mulighed for at kommentere/gøre indsigelse i denne periode. Når afdelingen har godkendt rapporten, er den endelig.

Mødet munder ud i:

• Aftale om indhold til svar på rapportudkast.
• UAO udarbejder udkast, der sendes til høring hos UKO og deltagende afdelingsledelse. Herefter indarbejdes høringssvar og svaret sendes senest 2 uger efter til inspektorer og Sundhedsstyrelse, med kopi til høringsparter.
• Udarbejdelse af plan til imødegåelse af foreslåede tiltag, inkl. tidsplan.
• Referat af mødet.

Hvis behov da aftale et nyt opfølgende møde.

Formål med 3-timers møder 

Formålet med 3-timers møderne er at give alle uddannelseslæger mulighed for i fællesskab at drøfte uddannelsesmiljøet på egen afdeling samt udvikle konstruktive idéer og konkret planlægge, hvad de som enkeltpersoner og som gruppe kan gøre for at optimere kvaliteten af den lægelige videreuddannelse. Af de fremkomne forslag kan der også være behov for hjælp til gennemførsel – eksempelvis fra afdelingsledelsen eller hospitalsledelsen.

På baggrund af 3-timers mødet og et fælles lægemøde udarbejdes i samarbejde med afdelingsledelsen og uddannelsesteamet en handleplan for de aftalte initiativer og tiltag.

Deltagere i 3-timers møderne

Alle afdelingens uddannelseslæger skal deltage. Det er op til den enkelte afdelingsledelse at beslutte, om vikarer og yngre læger i andre stillinger kan deltage. Afdelingslæger deltager som udgangspunkt ikke i møderne.

Det tilstræbes at arbejdet tilrettelægges således, at der gives mulighed for deltagelse for så mange uddannelseslæger som muligt.

Det er også op til den enkelte afdelingsledelse at afgøre, om mødet afholdes i normal dagarbejdstid eller udenfor arbejdstid med efterfølgende afspadsering.

Forberedelse

• Fastsættelse af dato: Mødelederen aftaler sammen med uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) og den uddannelsesansvarlige overlæge (UAO) tidspunkt for afholdelse af 3-timers møde, som afholdes i oktober, november eller december. Varighed af mødet er samlet 3 timer.
• Valg af mødeleder: det er oftest UKYL, der er mødeleder. Er UKYL afdelingslæge udpeger UAO en uddannelseslæge som mødeleder.
• Kick-off: Uddannelseskoordinerende overlæger (UKO) afholder hvert år i september kick-off til 3-timers møde for nye mødeledere, der herved klædes på til opgaven.
• Andre aftaler: Der fastlægges endvidere datoer for ”fælles lægemøde” (alle afdelingens læger) og ”opfølgnings- og aftalemøde" (mødeleder, uddannelsesteam og cheflæge). 

Afholdelse af 3-timers mødet

• Mødet afholdes efter fast skabelon. UKO tilsender alle mødeledere materiale til anvendelse ved 3-timers møderne.

Opfølgning

• Fælles lægemøde for alle afdelingens læger, 2-3 uger efter 3-timersmødet er afholdt. Her fremlægges uddannelseslægernes forslag til handleplan som diskuteres og prioriteres. Mødelederen laver herefter et udkast til den endelige handleplan. 
• Opfølgnings- og aftalemøde holdes med deltagelse af mødeleder, UKYL, uddannelsesansvarlig overlæge og cheflæge. Her drøftes mødeleders udkast til handleplan, og den endelige handleplan aftales.
• Mødeleder sender kopi af 
  • Den endelige handleplan til den uddannelsesansvarlige overlæge og cheflæge. 
  • Uddannelseslægernes forslag til handleplan og den endelige handleplan til de uddannelseskoordinerende overlæger.

De uddannelseskoordinerende overlæger sørger for videndeling mellem de uddannelsesgivende afdelinger i forbindelse med møder i uddannelsesudvalget for den lægelige videreuddannelse på HE Midt. På baggrund af fremsendte referater og handleplaner udarbejdes en sammenfatning af alle afdelingers 3-timers møder, der efterfølgende vil indgå i Årsrapporten for den lægelige videreuddannelse på hospitalsenheden. Handleplanerne og arbejdet hermed indgår ligeledes i de årlige statusmøder mellem UKO og de enkelte afdelinger.

Lægeboliger

Regionshospitalet i Viborg har følgende lejligheder, der udlejes til yngre læger i uddannelsesstillinger. 

26 lejligheder på ca. 110 m2 på adressen Ll. Sct. Mikkelsgade 11, 13, 15 og 17. 

Lejlighederne er beliggende i midtbyen af Viborg med kort afstand til hospitalet, centrum samt den ene af byens søer. 

9 små lejligheder på Merkurvej 25, Viborg.

Lejlighederne er beliggende ca. 4 km øst for hospitalet.

15 lejligheder på Vibevej 7-11, Silkeborg.

Lejlighederne er beliggende tæt ved hospitalet.

Yderligere oplysninger om boligerne kan fås ved henvendelse til lønkonsulent Gitte Bak Jensen, tlf. 78 44 12 03. 

Børnehave

Der er pasningsgaranti i Viborg kommune. Viborg kommunes pladsanvisningskontor står for pladsanvisningen. (Viborg kommune tlf. 87 87 10 88) 

Reservelægeråd

Reservelægerådet holder fællesmøde 1 gang per måned. Herudover er der socialt samvær hver 3. måned.