Optimering af forløb for patienter med gigtsygdomme og lav sundhedskompetence

I et overbebyrdet sundhedssystem er effektiv ressourceudnyttelse og målrettet indsats afgørende. Opfølgning af patienter med kroniske sygdomme som gigtsygdomme er traditionelt livslangt og baseret på regelmæssige besøg, der ofte ikke er nødvendige for hverken patient eller kliniker. Det skaber ventetid og mindsker tiden til patienter med presserende behov eller lav sundhedskompetence.

Ifølge WHO bidrager forskelle i sundhedskompetence til ulighed i sundhedsvæsenet og øget social ulighed. Hos patienter med gigtsygdomme hænger sundhedskompetence sammen med sygdomsaktivitet og medicinforbrug, hvor høj sundhedskompetence ofte betyder lavere sygdomsaktivitet og hyppigere brug af biologisk medicin.

Ulighed kan reduceres ved at styrke organisatorisk sundhedskompetence. Sundhedsprofessionelle kan for eksempel tilpasse information og ydelser, så alle patienter får udbytte af deres forløb uanset sundhedskompetence.

Målet er at udvikle et forløb, så alle nydiagnosticerede patienter med reumatoid artrit får vurderet sundhedskompetence og tildeles et forløb, der stemmer overens med disse kompetencer.

I projektet bruges flere metoder:

1. Via spørgeskema afdækkes og undersøges sundhedskompetence i populationen med gigtsygdomme
2. The Conversational Health Literacy Assessment Tool (CHAT) afprøves som redskab til at stratificere patienter i forhold til sundhedskompetence og behov for støtte
3. På sigt evalueres en model for stratificering og udviklede forløb i et egnet evalueringsdesign
4. I forhold til fremtidig implementering kræves uddannelse og oplæring i brug af CHAT for personalet

Implikationerne er, at vi får udviklet en model, som vi i første omgang vil kunne benytte i forløb for patienter med gigtsygdomme og på sigt hos andre patienter med kronisk sygdom, og hvor:

• Patienter med lav sundhedskompetence oplever øget behandlingskvalitet, målt på blandt andet sygdomsaktivitet samt der ses færre akutte kontakter
• Personalet oplever forløbene som tilfredsstillende
• Der er færre unødige standardkontroller samt øget omkostningseffektivitet