Funktioner
Ellen Merete Hagen
Akademisk koordinator, lektor
Tlf. 78 44 61 67
Skriv til Ellen Merete
Institut for Klinisk Medicin har i tæt samarbejde med regionshospitalerne det overordnede ansvar for forskning og kandidatuddannelserne i medicin.
Den akademiske koordinator med ansvar for at koordinere forsknings- og uddannelsesaktiviteter, herunder rådgivning om videnskabelige ansættelser, ved Hospitalsenhed Midt er lektor og overlæge ved Neurologi, Ellen Merete Hagen.
Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med staben Forskning i HE Midt.
Læs også: Beskrivelse af videnskabelige ansættelser ved Aarhus Universitet
Martin Byskov Kinnerup
Datamanager
Tlf. 23 62 25 56
Skriv til Martin
Hvis du har brug for hjælp fra Martin, skriver du en mail med en beskrivelse af opgaven og hvad du ønsker hjælp til.
Martin har erfaring med/kan yde support på følgende elementer:
- Programmer: Stata, SPSS, R (delvist), Excel (VBA)
- Registerdata: Kobling af forskellige databaser, oprensning og afrapportering
- REDCap/spørgeskemaer: Udvikling, opsætning og afrapportering
- BI-portalen: Rapporter og kobling af datasæt
- PET-, MR-, EEG-skanninger: Oprensning og analysering
Hospitalsenhed Midt har indgået en aftale med Forskningsstøtteenheden (FSE) på Aarhus Universitet.
Ulrik Korff
Forskningsrådgiver
AU Forskning og Eksterne Relationer - Forskningsstøtteenheden
Katrinebjergvej 107
bygning 5530, 2.2.02
8200 Aarhus N
Tlf. 93 50 88 83
Mobil 93 50 88 83
Skriv til Ulrik
Det betyder, at hospitalets forskere kan få hjælp til følgende:
- Kurser og databaser
- Ansøgninger til Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond
- Fundingstrategier vedr. tre faglige områder, som påtænkes at skulle blive til universitetsklinikker
- Forberedelse og afvikling af temadag(e)
- Store budgetter
- Ad hoc opgaver vedrørende forskningsstøtte.
Spørgsmål vedrørende aftalen henvendes til Forskning.
I forhold til ansøgninger til Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond hjælpes der med:
- Hjælp til udfyldelse af den administrative del af ansøgning
- Budgetlægning
- Feedback på projektbeskrivelse set fra en lægmand
- Ansøgningsskema-templates med uddybende forklaring og struktur
- Organisations- og management-beskrivelser til de ikke-videnskabelige dele af ansøgningen
- Sparring ved udvikling af projektindhold
- Hjælp til identificering af tværfaglige partnere
- Kvalitetssikring af formelle fejl
Støtten ydes med udgangspunkt i, at fundraiseren arbejder i FSEs lokaler med telefon- og mailkontakt til brugerne i HE Midt. Fundraiseren tager efter behov til møder med brugerne i HE Midt.
Carsten Bøcker Pedersen
Statistiker
Skriv til funktionspostkassen hos Forskning for at booke en rådgivning
Har du brug for rådgivning eller sparring i forhold til statistiske analyser til et forskningsprojekt, der er forankret på Hospitalsenhed Midt, er der hjælpe at hente.
Du kan få statistisk rådgivning fra vores statistiker, Carsten Bøcker Pedersen, en gang om måneden – den 2. fredag i måneden. Rådgivning bliver tilbudt fra kl. 9.00-12.00 og igen fra kl. 13.00-15.00 med op til 90 minutter pr. gang.
Send en mail eller ring til Forskning på tlf. 78 44 13 30 for at høre om ledige tidspunkter.
Møder med statistikeren tilbydes via Teams.
Yderligere rådgivning
Har du et projekt, der kræver yderligere rådgivning og hjælp med statistik, opfordres du til at søge om eksterne midler til dækning heraf.
Ved Aarhus Universitet, BIostatistical Advisory Service (BIAS), ydes desuden biostatistisk rådgivning til forskere på regionshospitalerne i Region Midtjylland.
BIAS bygger på et brugerbetalingsprincip, men kort rådgivning er gratis, og de første 2 timers hjælp/rådgivning dækkes af Institut for Klinisk Medicin (kræver tilknytning til IKM).
Anden forskningsstøtte
Her finder du en række forskningsrelaterede faciliteter.
Fagbiblioteket tilbyder hjælp til ansatte i klinik og forskning. Læs om tilbuddet her.
Få et overblik over regionens centrale forskningsfonde og -puljer. Her kan du også læse mere om mulighederne for at søge økonomisk støtte til forskningsprojekter og -stillinger.
Puljer og fonde fra Region Midtjylland
BEMÆRK! Læs Hospitalsenhed Midts interne bedømmelsesproces for Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond (RMSVFF).
Forskere i Hospitalsenhed Midt kan nu søge om to nye stipendier, som fra 2026 skal støtte ikke-lægelige forskere som for eksempel sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle.
De nye virkemidler skal gøre det lettere både at komme i gang med og fortsætte en forskerkarriere i Hospitalsenhed Midt.
Der er tale om:
- Et ph.d.-stipendium på 500.000 kr. om året
- Et postdoc-stipendium på 590.000 kr. om året
Begge stipendier bliver givet som 2-årige bevillinger. Der uddeles ét stipendium om året skiftevis til ph.d. og postdoc.
I 2026 uddeles dog ét 2-årigt stipendium til ph.d. og samtidig ét 1-årigt postdoc stipendium. Afdelings-/centerleder dokumenterer indsendelse af maksimalt én ansøgning til hvert stipendium pr. afdeling/center. Det sikrer konkurrence mellem miljøerne i Hospitalsenhed Midt.
Særlig prioritet i 2026
Sygeplejefaglig forskning prioriteres i 2026, men ansøgere med anden faglig baggrund opfordres også til at søge. Forskningspuljen prioriterer nemlig, udover temaet for årets opslag, forskning af høj videnskabelig kvalitet og nye områder, som er i udvikling.
De nye forskningsmidler til stipendier kommer oven i de eksisterende midler i Hospitalsenhed Midts forskningspulje, som fortsætter uændret med 750.000 kr. årligt til opstart af projekter og protokolskrivning.
Sidstnævnt pulje har som hidtil ingen temaprioritering og alle kan søge.
Hospitalsenhed Midts Forskningspulje har derfor i alt 1,84 millioner kr. til uddeling for 2026. Ansøgningsfrist er 3. november 2025.
Læs mere om, hvordan du ansøger i retningslinjen og find ansøgningsskema herunder.
Her finder du hjælp til publicering og formidling af din forskning.
Her finder du råd og værktøjer til din fondsansøgning.
Vejledning til fondsansøgning fra Aarhus Universitet
Se også: Fundraiser tilknyttet hospitalsenheden længere oppe på siden.