Af Jesper Fabricius.

Læs introduktionen først for at forstå inddelingen af anbefalingernes styrke.

Dysfagi (synkeproblemer) er en hyppig komplikation efter stroke. Dette kapitel omhandler afdækning af evidens og kliniske anbefalinger inden for følgende områder: Screening for dysfagi, instrumentel undersøgelse af dysfagi, behandling af dysfagi, og sondeernæring.

Anbefalinger for udredning af dysfagi efter stroke

Dysfagiscreening skal udføres af trænede sundhedsprofessionelle, tidligt efter apopleksi og før initiering af oralt indtag af mad og drikke, for at forebygge lungebetændelse og andre komplikationer, såsom fejlernæring, dehydrering, og for at reducere dødeligheden.

Man bør anvende et screeningsredskab som har vist acceptabel reliabilitet, høj sensitivitet og negative prædiktiv værdi, og som består af items såsom vågenhed, indirekte synketest, og direkte synketest med vand eller mad.

Instrumentel undersøgelse til at påvise dysfagi og aspiration

Instrumentel undersøgelse af synkefunktion med videoflouroskopi eller FEES skal udføres for at bekræfte aspiration og for at udarbejde en relevant genoptræningsplan for personer med stroke, som er i risiko for dysfagi og aspiration ved screening.

Anbefalinger for behandling af dysfagi

Kompenserende interventioner

Kompenserende interventioner bør anvendes for at forhindre dysfagi-relaterede komplikationer og for at forbedre synkefunktion.

Neuromuskulær Elektrisk Stimulation (NMES)

Anbefaling: NMES kan benyttes til at forbedre synkefunktion som tilføjelse til vanlig praksis, herunder kompenserende interventioner.

Akupunktur

Akupunktur kan overvejes som behandling af dysfagi som følge af stroke.

Noninvasiv hjernestimulation

Repetitiv transkraniel magnetstimulation kan overvejes af kliniske eksperter som et ekstra behandlingstilbud for dysfagi som følge af stroke, særligt inden for 3 måneder efter skaden.

Oral Hygiejne

Oral hygiejne bør være et fokus med henblik på at reducere risikoen for aspirationspneumoni.

Andre interventioner

Tidlig sondeernæring bør implementeres hos patienter som ikke har sikker synkefunktion og ikke opfylder deres ernæringsbehov

Tidlig PEG anlæggelse kan ikke prioriteres over nasalsonde, med mindre der er en bestemt grund der kræver dette. PEG-sonde bør overvejes ved patienter som har behov for sondeernæring i mere end 4 uger.

Opsummering

I kapitlet runder forfatterne af med at forslå et beslutningstræ (se figur nederst) for genoptræning af synkefunktion efter akut stroke.