Af Iris Brunner.

Læs introduktionen først for at forstå inddelingen af anbefalingernes styrke.

Det er et vigtigt mål for mange patienter at genvinde deres gangfunktion, og i mange sammenhænge er det en forudsætning for uafhængighed og deltagelse i samfundet.

Figur 1 viser 2 hovedkategorier af patienter med nedsat gangfunktion

1 - uden gangfunktion, hvor målet er at kunne gå igen

2 - nedsat gangfunktion, hvor målet er at øge ganghastighed, gangdistance, og balance

Disse patientgrupper deles igen ind i akut/subakut (under eller lig med 6 måneder efter skade) og kronisk (over 6 måneder efter skade)

Flowchart 1:

Måleredskaber

De mest brugte måleredskaber for gangevne er Functional Ambulation Categories (FAC) for ganghastighed og distance 10 m. gangtest og 6 min. gang test og for balance og funktionelle aspekter Berg Balance Skala og Timed Up and Go.

Hos patienter, som ikke kan gå uden hjælp
Patienter, som ikke kan gå uden hjælp, opnår med større sandsynlighed uafhængig gang, hvis de tilbydes intensiv gangtræning, som inkluderer mange skridt.

Akut

Indenfor de første dage efter stroke, særligt de første 24 timer, skal træningsintensiteten være lav med korte behandlingssessioner for at undgå yderligere skade på hjernevæv og uheldige kardio-vaskulære bivirkninger. Intensiteten øges langsomt til moderat.

Subakut

Patienterne bør få intensiv gangtræning med flere end 100 skridt i hver behandlingssession. Gangtræning kan udføres ved hjælp af terapeuter og/eller elektromekaniske systemer. Et nyere Cochrane review fra 2017 konstaterer, at fysioterapi kombineret med indsats af elektromekaniske systemer som exoskleletons, vægtaflastende trædemøller og gangrobot (fx Locomat) øger sandsynligheden for at opnå gangfunktion 6 måneder efter stroke mere end, hvis man kun får fysioterapi. Denne effekt kunne ikke vises i den sene subakutte eller kroniske fase.

Som det fremgår af tabel 1, findes kun svag evidens for andre behandlingstilgang som intensiv gangtræning med motor imagery, trædemølletræning, gangtræning for neglekt og multichannel elektrisk stimulering.

Tabel 1. Oversigt anbefalinger for patienter uden gangfunktion

Hos patienter, som kan gå med eller uden hjælpemiddel

Forbedring af gangfunktion hos patienter, som kan gå med eller uden hjælpemiddel eller kan gå med lidt hjælp, er et stort antal skridt også her afgørende for forbedring af gangfunktion. Intensiv træning med eller uden trædemølle anbefales. Gangtræning skal være progressiv med øgende hastighed, vanskelighed og kompleksitet over tid. Når det er muligt, skal gangtræning udføres på almindelige overflader. Trædemølletræning kan anvendes som supplement, når patienten har store gangproblemer og/eller for at kunne gå længere distancer med større hastighed. Holdtræning kan også tilbydes.

Tabel 2. Oversigt anbefalinger for patienter med gangfunktion

Patienter, der kan gå med eller uden hjælpemiddel eller med lidt hjælp, bør få tilbud om intensiv og progressiv gangtræning i subakut fase efter stroke (moderat evidens, B-anbefaling).

Patienter i den kroniske fase kan få tilbud om intensive og periodevis gangtræning -(lav evidens, 0-anbefaling).

I den subakutte fase efter stroke bør intensiv gangtræning udføres for at genetablere evnen til at gå (lavt til moderat niveau af evidens, B til O-anbefaling). Hvis det er tilgængeligt og passende, bør intensiv fysioterapi være kombineret med brugen af elektromekaniske systemer som en end-effektor-baseret enhed (gangrobot) eller et exoskeleton. (moderat evidens; B-anbefaling).