Af Hanne Pallesen og Lena Aadal.

Læs introduktionen først for at forstå inddelingen af anbefalingernes styrke.

Et stroke har ofte følgetilstande i form af individuelle kombinationer af forskellige sensoriske, motoriske, kognitive, emotionelle funktionsændringer, der influerer på patientens aktivitet og deltagelse. Formålet med rehabilitering er at opnå optimal funktionsevne og at fremme aktivitet og deltagelse med ønsket om at give patienten bedst muligt livskvalitet og oplevelsen af et meningsfuldt liv.

Tværfaglige individuelle rehabiliteringsmål adresserer patientens specifikke kliniske problemstillinger og behov for kombinationer af rehabiliteringsinterventioner. Evidensbaserede kliniske retningslinjer er sammen med patientens perspektiver og klinikerens erfaringer med til at understøtte klinisk beslutningstagning. Det giver patienten de bedste vilkår for at kunne udføre vanlige daglige aktiviteter.

Målet med bogen Clinical Pathways in Stroke Rehabilitation. Evidence-based Clinical Recommendations er at give klinikere evidensbaserede praksisanbefalinger i forhold til centrale problemstillinger efter stroke. Anbefalingerne er funderet på bedst tilgængelige viden, der er fundet ved en systematisk søgning efter opdaterede studier i flere databaser. Dette er efterfulgt af en kritisk vurdering af studierne ved hjælp af metodespecifikke redskaber og endelig sammenstilling af evidens på tværs af forskningsdesign og systematiske reviews. Processen er individuelt udført af flere forskere.

Ved at kende evidensgrundlaget og bedømme dets (u)sikkerhed og andre relevante aspekter såsom accept, gennemførlighedog ressourceforbrug, er det muligt at udarbejdet svage eller stærke anbefalinger for eller imod konkrete rehabiliteringsinterventioner.

Omfanget af søgning og kritisk vurdering af litteratur har været varierende på tværs af kapitlerne i bogen, men der er anvendt samme metode til klassificering af kvalitet i studier og evidensgrad. Syntese af bedste evidens og udkast til anbefalinger inden for hvert af de behandlede kliniske problemstillinger i denne bog er udarbejdet af internationale eksperter på feltet. Anbefalingerne blev betragtet som endelige efter indarbejdelse af bidrag og feedback fra panelet af alle forfattere, eksterne eksperter og repræsentanter for patientgruppen. Processen er lig processen bag Danmarks nyligt udkomne Hvidbog om rehabilitering, hvor viden fra Clinical Pathways in Stroke Rehabilitation. Evidence-based Clinical Recommendations også er anvendt.

Bogens kliniske anbefalinger for rehabiliteringspraksis efter stroke er takket være et sponsorat fra WFNR (The World Federation for Neurorehabilitation) offentliggjort som open access (frit tilgængelig) og bliver distribueret gennem de mange nationale medlemsforeninger for at sikre global formidling. Anbefalingerne kan bruges til at udvikle evidens for rehabiliteringspraksis i samspil med de rammer, kompetencer og værdier, som er forankret i konkrete rehabiliteringsmiljøer.

Praksisanbefalingerne anses for gyldige i 5 år fra tidspunktet for offentliggørelse. Herefter vil anbefalingerne forventeligt blive opdateret.

Fortolkning af de internationale anbefalinger i en dansk kultur og sundhedsforståelse giver først mening og konsekvens, når de efterfølges af implementering i klinisk praksis. I en sådan implemteringsproces evalueres de nye afprøvede indsatser og praksisanbefalingerne revideres i lyset af lokale forhold og initiativer. For eksempel kan anbefalinger bruges som byggesten til at udvikle kliniske interventioner (fx anbefalede måleredskaber), der retter sig specifikt mod relevante problemstillinger (fx motoriske, kommunikation eller deltagelse i hverdaglivets aktiviteter). Anbefalingernes strukturerede form kan desuden understøtte målrettet evidensbasering af rehabiliteringsindsatser, der adresserer specifikke områder af funktionsændringer efter stroke (fx tilrettelæggelse af intensiv gangtræning, ernæring eller psykosociale indsatser). Til systematisk implementering foreslås procesværktøjer som fx Plan-Do-Check- Act cirklen (Figur 1 nedenfor), der involverer alle interessenter som klinikere, personale med øvrige støttefunktioner i neurorehabilitering, politikere, patienter og befolkning (samfund).

Fortolkning af de internationale anbefalinger i en dansk kultur og sundhedsforståelse giver først mening og konsekvens, når de efterfølges af implementering i klinisk praksis. I en sådan implemteringsproces evalueres de nye afprøvede indsatser og praksisanbefalingerne revideres i lyset af lokale forhold og initiativer. For eksempel kan anbefalinger bruges som byggesten til at udvikle kliniske interventioner (fx anbefalede måleredskaber), der retter sig specifikt mod relevante problemstillinger (fx motoriske, kommunikation eller deltagelse i hverdaglivets aktiviteter). Anbefalingernes strukturerede form kan desuden understøtte målrettet evidensbasering af rehabiliteringsindsatser, der adresserer specifikke områder af funktionsændringer efter stroke (fx tilrettelæggelse af intensiv gangtræning, ernæring eller psykosociale indsatser). Til systematisk implementering foreslås procesværktøjer som fx Plan-Do-Check- Act cirklen (Figur 1 nedenfor), der involverer alle interessenter som klinikere, personale med øvrige støttefunktioner i neurorehabilitering, politikere, patienter og befolkning (samfund).


Figur 1: PDSA-cirklen til implementering af forandringsprocesser