Regionshospitalet Hammel Neurocenter er organiseret i 4 subspecialer. Til hvert subspeciale hører en eller flere klinikker.
Subspeciale for Tidlig Neurorehabilitering
Subspecialet behandler akut hjerneskadede patienter med extracerebrale skader (respiratoriske; endokrinologiske og renale) såvel som infektioner.
Patienterne diagnosticeres, monitoreres og behandles sideløbende med, at den tidlige neurorehabilitering iværksættes.
Klinikker tilknyttet Subspeciale for Tidlige Neurorehabilitering:
- Klinik for Synke- og Spisebesvær
- Klinik for Bevidsthedssvækkelser
Subspeciale for Mentale Funktionsnedsættelser
Subspecialet behandler patienter med kognitive, emotionelle, motivations- og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser, der er en direkte eller indirekte følge af en hjerneskade. Kognitiv neurorehabilitering bygger på neurologi og neuropsykologi.
Klinik for Mentale Funktionsnedsættelser er tilknyttet subspecialet.
Subspeciale for Sensomotoriske Funktionsnedsættelser
Subspecialet modtager patienter til specialiseret neurorehabilitering, hvor følgetilstanden til den erhvervede hjerneskade primært er præget af svære sensomotoriske og kognitive forstyrrelser.
Klinikker tilknyttet subespecialet:
- Klinik for Vurdering af Sensomotoriske Funktionsnedsættelser
- Klinik for Spasticitet
Subspeciale for Børn og Unge
Subspecialet modtager børn i alderen 0 - 18 år med traumatiske hjerneskader som apopleksi, cerebral parese og iltmangel, hjernesvulst, hjertestop, meningitis eller hjernebetændelse. Børnegruppen kan variere fra det komatøse barn til det mobile, kognitivt skadede barn.
Klinik for Børn og unge er tilknyttet subspecialet.