Dysfagi er den overordnede betegnelse for problemer med synke-spise-drikkefunktionen.

Øvre dysfagi er relateret til en lang række sygdomme og skader i nervesystemet, strukturelle eller mekaniske ændringer i mund og svælg efter hoved-halscancer samt aldersbetingede forandringer i mund og svælg hos ældre patienter med multimorbiditet.

Dysfagi er associeret med reduceret livskvalitet, risiko for social isolation, samt øget sygelighed og død (NKR-dysfagi, 2015).

Hyppigheden af øvre dysfagi

Hyppigheden af øvre dysfagi hos patienter i sub akut neurorehabilitering er mellem 27-61%.

Af temarapport om dysfagi fra Patientombuddet fra 2012 fremgår det blandt andet at:

• 60-87 procent af beboere på plejehjem for ældre har problemer med at synke.
• 30 procent af alle apopleksipatienter har dysfagi. Omkring 15.500 danskere rammes hvert år af apopleksi. Forekomsten af dysfagi er cirka 37 – 78 procent ved akut apopleksi. Hos patienter i den akutte fase, er dysfagi/aspiration en betydende dødsårsdag. Herudover lever 30-40.000 danskere med senfølger efter en apopleksi, nogle har dysfagi.
• 20-50 procent af patienter med Parkinsons Sygdom og Alzheimer har dysfagi. Der er tale om progressive sygdomme. Således er andelen af patienter med dysfagi stigende og følger sygdommens progression. Der lever i dag 6.000 patienter med Parkinsons Sygdom og 45.000 patienter med Alzheimer.
• 20-30 procent af patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) har dysfagi. For denne patientgruppe gælder, at der er tale om en hastigt progressiv sygdom, som stort set i alle tilfælde giver dysfagi. I Danmark er der omkring 400 personer med ALS, og der er cirka 130 nye tilfælde om året.
• 30-60 procent af patienter med muskelsvind har dysfagi. Det er især patienter med diagnoserne Duchennes Muskeldystrofi og Spinale muskelatrofi type II og III som udvikler dysfagi. I Danmark opstår der cirka syv nye tilfælde af Duchennes Muskeldystrofi om året, og man regner med, at cirka 170 personer har sygdommen. Der er cirka 160 personer der har Spinale muskelatrofi type II og III.

Herudover findes der cirka 10.000 børn, unge og voksne med Cerebral Parese, og en del af disse har betydelige problemer med synkefunktionen.

Neurorehabilitering og øvre dysfagi

I Danmark udvikles og specialiseres neurorehabiliteringen. Herunder er man i stigende grad blevet opmærksom på problemer med dysfagi hos personer med erhvervet hjerneskade. Regionshospitalet Hammel Neurocenter var det første sted i Danmark, der udførte Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen (FEES).

FEES er udført på indlagte patienter siden 2002 og påbegyndte i 2008 også ambulante undersøgelser af dysfagi og har siden udført mere end 400 interne og 200 eksterne undersøgelser pr. år af forskellige patientgrupper udover patienter med erhvervet hjerneskade.

Der samarbejdes desuden med motilitetsafdelingen på Aarhus Sygehus vedrørende funktionel radiologisk undersøgelse af synkefunktionen (Videofluoroskopi).

Uddannelsescentret har siden 2002 udbudt flere kurser og temadage vedrørende øvre dysfagi f.eks.  tre årlige Ground Course Facial-Oral Tract Therapy (G/F.O.T.T.) og enkelte Advanced Course F.O.T.T (A/F.O.T.T.). Har senest i 2015 været med til at udvikle kompetenceforløbet “Ergoterapeutisk håndtering af øvre dysfagi i en kommunal kontekst” for kommunalt ansatte ergoterapeuter i Region Midtjylland.

Forskning inden for øvre dysfagi hos patienter med erhvervede hjerneskader blev påbegyndt i 2008 og der arbejder i øjeblikket to forskere indenfor dette emne.