Her finder du historiske artikler om Paraplegien/Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Regionshospitalet Viborg.

Paraplegifunktionen set i historisk perspektiv

Kigger man i paraplegifunktionens bakspejl og fokuserer på de seneste godt 10 år, ser man to markante skilleveje. 

Paraplegifunktionen - eller Fysiurgisk Hospital i Hald, som det dengang hed - kom til en skillevej den 1. januar 1980. Hospitalet, som siden 1962 havde været drevet som en selvstændig institution af Samfundet og Hjemmet for Vanføre, fik ny driftsherre, nemlig Viborg Amt. Bygningerne i Hald blev overdraget vederlagsfrit til Viborg Amt og personalet overgik til amtskommunal ansættelse. Hospitalet overgik fra at være drevet efter bistandslovens bestemmelser om særforsorgsinstitutioner til sygehuslovens bestemmelser om kommunale sygehuse. 
Samfundet og Hjemmet for Vanføres to fysiurgiske hospitaler i henholdsvis Hald og Hornbæk blev overført til sygehusvæsenet den 1.januar 1980 som et led i udlægningen af Åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg.

Fysiurgisk Hospital i Hald kom til den næste store skillevej i august 1987, hvor hospitalet groft sagt udskiftede sin identitet - i det ydre, i hvert fald.
Fysiurgisk Hospital fik ny adresse – flyttede fra Egeskoven i Hald og ind på Viborg Sygehus' område. Hospitalet blev en integreret del af Viborg Sygehus. Og sundhedsudvalget gav hospitalet navneforandring. Det kom nu til at hedde "Paraplegifunktionen i Viborg". Personalet, patienterne og den behandling, hospitalet stod for, flyttede med ind på Viborg Sygehus.

Flere års planlægning Iå bag, og mange forslag om placeringsmuligheder var kulegravet. Det såkaldt "funktionelle samarbejde" mellem Viborg Sygehus og Fysiurgisk Hospital var allerede i god gænge.

Flytningen var nødvendig for at give patienterne og de ansatte tidssvarende sygehusfaciliteter. Det var alt for dyrt at renovere de gamle træhuse, der som en midlertidig foranstaltning blev bygget i slutningen af 1. verdenskrig til at huse krigsfanger.

På de følgende sider beskrives i ganske korte træk baggrundene for den udvikling, som paraplegifunktionen har gennemgået, siden Viborg Amt overtog den 1. januar 1980.

Farvel til Hald - og go' dag til Viborg

Artikelserie fra tidsskriftet Paraplegi 1988 s. 39-44

Fysiurgisk Hospital i Hald Ege er flyttet til Viborg og hedder nu PARAPLEGIFUNKTIONEN. Indvielsen blev holdt den 24. august 87. Redaktionen har opfordret personalet til at præsentere de nye fysiske rammer. Det har de taget overordentlig vel imod. Ikke mindre end 7 forskellige personalerepræsentanter beretter her om Paraplegifunktionens rammer, som har givet, som har givet nye muligheder i behandlingen.
- Jyllandsredaktionen.

 

Artikler:

  • Præsentation af paraplegifunktionen
  • Ingen toiletkø på kolde gange
  • Splinterny træningssal
  • Funktionen - set med socialrådgiverbriller
  • Selvstændig træningslejlighed
  • Nogen at tale med
  • Repetition og motivation
  • Nye omgivelser - nye skikke

Hald pr. Viborg

Særforsorgsinstitution for fysiurgisk behandling med tilknyttet revalideringsafdeling

Fra ”Det danske sygehusvæsen” s. 127-131 
Forfattere: Chr. Knudsen et al. 
Dyva & Jeppesens Forlag, København 1962

Den nuværende fysiurgiske og revalideringsmæssige virksomhed på Hald repræsenterer udviklingsmæssigt de sidste stadier af den indsats,der startede med oprettelsen af Dansk Røde Kors Folkekur ved Hald den 1. august 1922.

Denne institution skabtes på basis af en lazaretlejr, som blev opført på internationalt Røde Kors' initiativ i 1917, beregnet for 1200 sårede og syge krigsfanger fra Sibirien og Centraleuropa. Lazaretlejrens 64 træpavilloner med ca.30.000 etagemeter bygningsmasse blev her stammen i et folkeligt kursted for patienter, lidende af gigtsygdomme, nervesygdomme og andre medicinske lidelser. På baggrund af den tids behandlingsmuligheder for menigmand ydedes der hermed en social og lægelig pionerindsats. Folkekurens 550 sengepladser blev da også fuldt udnyttet helt frem til 1950'erne, hvor efterkrigstidens udbygning af behandlingsmulighederne på centralsygehusene og andre institutioner svækkede baggrunden for den oprindelige kurbehandling — et forhold, der til sidst resulterede i, at Dansk Røde Kors pr. 1. april 1961 overdrog folkekuren til Statens Åndssvageforsorg, og godt halvdelen af bygningsmassen tjener nu som centralinstitution for Forsorgscentret for Midtjylland m.v.

Allerede umiddelbart efter den anden verdenskrig havde Røde Kors imidlertid indledt et samarbejde til anden side om fælles udnyttelse af folkekurens behandlingspotentiel. Med Samfundet og Hjemmet for Vanføre aftalte man i 1946 oprettelsen af en fysiurgisk særforsorgsafdeling. Denne afdeling gjorde sig i særlig grad bekendt som efterbehandlingssted under efterkrigstidens store polioepidemier. I 1953 suppleredes denne afdeling med et behandlingshjem for spastiske børn. Endelig blev der i 1956 truffet aftale med invalideforsikringsretten om iværksættelse af en særskilt revalideringsvirksomhed.

Efter ejerskiftet fortsætter disse tidligere Røde Kors entrepriser som en nydannet institution med ialt ca. 180 sengepladser i en særskilt del af bygningsmassen. Det er imidlertid tanken snarest at finde en egnet placering andetsteds i Jylland. 

Den nydannede institution for fysiurgisk behandling med tilknyttet revalideringsafdeling udgør i den daglige ledelse en administrativ og lægelig enhed med ialt ca. 180 sengepladser. På centralt, administrativt plan henhører det administrative ansvar for driften af den fysiurgiske afdeling under Samfundet og Hjemmet for Vanføre, mens driften af den særlige revalideringsafdeling varetages af Invalideforsikringsretten. Revalideringsafdelingen er under 29. november 1961 godkendt som revalideringsinstitution i henhold til revalideringslovens § 20, stk. 3.