Årsag
De primære årsager er sjældne. De sekundære ses som følge af:
- Bestråling
- Infektion – regionalt oftest på grund af hæmolytiske streptokokker med klinisk billede som erysipelas, i troperne på grund af mikroorganismers indtrængen i lymfekar (orme)
- Traumer – kirurgiske indgreb, som beskadiger regional lymfeknuder eller overskæring af lymfekarrene
I et lymfødem ophobes udover væske også makromolekyler (proteiner og lipider), som ved konstant tilstedeværelse kan sætte gang i en inflammation.
Der opstår fortykkelse af overhuden og øget bindevævsdannelse i læderhudens med mange furer, der holder på fugtigheden. Tilstanden kompliceres ofte af infektion med bakterier og svampe.
På grund af fortykkelsen af huden opstår der ofte smertefulde fissurer, revner og mindre sår i huden. Større sår er mere sjældne og optræder som regel først efter flere år med lymfødem.
Symptomer
- Tiltagende tyngdefornemmelse af ekstremiteten i løbet af dagen
- Smerter
- Spændingsfornemmelse
- Brændende fornemmelse
- Voldsom fortykkelse af ekstremiteten
- Stærkt forøget hornlag, ofte med gråligt skær
- Non-pitting ødem
- Huden furet og fortykket og hyperplasi af huden
- Fissurer i huden
- Multiple sårudvikling
Behandling
- Fjernelse af fortykket hornlag med for eksempel Salicylvaselin 10% eller med skalpel
- Reduktion af bakterier og væskende områder med vask med vand og sæbe eller kaliumpermanganatbade (rødt bad), som virker udtørrende og nedsætter antallet af bakterier
- Reduktion af lymfødemet med lymfedrænage/kompression
- Patienten henvises til fysioterapien, hvor der er specialuddannede lymfeterapeuter – se Behandling af lymfødem, regional retningslinje
- Ved vedvarende erysipelas er det nødvendigt med længerevarende antibiotisk behandling
Forebyggelse
- Kraftig kompressionsstrømpe typisk kl. III – se Kompressionsbehandling
- Daglig god personlig hygiejne med brug af vand og sæbe samt hudpleje med creme
- Supplér eventuelt med IPC-behandling