Hvis årsagen til ødemet vurderes som en varig lidelse, skal patientens hjemkommune søges om bevilling på kompressionsstrømper til varigt brug.
Søges af læge og bevilliges i henhold til servicelovens § 112.
Se E-dok retningslinje for Ansøgning til bevilling af kompressionsstrømper.
Kompressionsstrømperne opdeles i klasser efter, hvor meget tryk de yder mod benet. Trykkene kan variere efter hvor strømperne er produceret. De tyske og schweiziske strømper, som er de mest anvendte i Danmark klassificeres efter GZG/RAL (se skema) og har et garanteret tryk i 6 måneder ved daglig brug. Franske, engelske og amerikanske strømper klassificeres efter klasser med et lavere tryk.
Strømpetype |
Anvendelse |
Tryk mmHg |
Klasse I |
Lette til moderate varicer, lette ødemer |
18-21 |
Klasse II |
Moderate til svære varicer, ødemer, ulcus cruris, DVT |
23-32 |
Klasse III |
Svære varicer, kraftig ødemer, ulcus cruris, DVT |
34-46 |
Klasse IV |
Lymfødem |
> 49 |