Typer af kompressionsbehandling
Kompressionsbehandlingen deles i 2 hovedtyper - elastisk og uelastisk kompression.
For at skelne mellem elastisk og uelastisk kompression bruges begrebet Static stiffness indeks (SSI) som er forskellen i subbandagetryk i liggende og stående position målt i gamacheområdet lige på overgangen mellem akillessenen og lægmusklen.
< 10 mmHg/cm = elastisk kompression
>10 mmHg/cm = uelastisk kompression
Stiffness er udtryk for kompressionsøgning pr. cm benomfangsøgning målt i mmHg/cm
Kompressionen ændrer sig afhængig af om patienten, står, går eller er i hvile og afhængigt af hvilken kompressionstype man vælger.
Elastisk kompression yder højere hviletryk end den uelastiske bandage. Idet hviletrykket er det tryk som kompressionsbandagen yder mod afslappet muskel i hvile. Trykket er afhængigt af den kraft som bandagen er anlagt med og den elasticitet, der er i bandagen.
Uelastisk kompression yder højere arbejdstryk end den elastisk bandage. Idet arbejdstrykket opstår imellem musklen og kompressionsbandagen ved muskelaktivitet. Jo mindre eftergivelige kompressionsbandagerne er, jo højere arbejdstryk. Dvs. høj SSI giver højt arbejdstryk.
Se illustration herunder
Den uelastiske (gul) giver store udsving i aktivitet og lav tryk i hvile.
Den elastiske (rød) giver mindre udsving ved aktivitet og højere tryk i hvile.
Kilde: Physics of compression Hugo Partsch
Elastisk kompression:
Definition:
Kompression anlagt med bandager, hvor fibrene kan strækkes mere end 100 % og elasticiteten er så høj, at SSI er mindre end 10 mmHg. Dvs. at der ikke er stor forskel i trykkurven på arbejdstryk og hviletryk. Derfor yder bandagen et forholdsvis højt tryk selvom patienten er inaktiv, dvs. også i hvile f.eks. om natten.
Kompressionsgraden er afhængig af, hvilket stræk bandagerne er anlagt med, hvor mange lag der anlægges ovenpå hinanden, hvor bred bandagen er og omkredsen på ekstremiteten.
Trykket øges ved stort stræk, flere lag ovenpå hinanden samt smal bandage.
Trykket reduceres det større omkredsen er på ekstremiteten, dvs. at hvis benomfanget tiltager jævnt op ad benet vil kompressionstrykket aftage opad benet = gradueret kompression.
Anvendelse:
Er specielt velegnet til inaktive patienter, men skal bruges med forsigtighed hos patienter med nedsat blodforsyning.
Elasticiteten i bandagen gør, at den er let at anlægge og gør, at nogle patienter kan oplæres i selv at anlægge den.
Hvis patienten har normalt kredsløb og følesans, må de gerne sove med bandagerne på om natten.
Bandagen skal lægges om dagligt og hvis det tages af til nat, skal den genanlægges umiddelbart efter at patienten står op.
Bandagen kan anvendes flere gange, men skal vaskes (max 60 grader) efter 2-3 omlægninger, for at genvinde sin elasticitet
Må ikke hænge til tørre, da elasticiteten så bliver trukket ud.
Bør kasseres når bandagen ikke længere genvinder elasticiteten efter vask.
Til denne grupper hører:
- Langstræksbind (f.eks Dauerbinde K, Lastodur, Rhena Lactic).
Vejledning i anlæggelse
- Polstring med vat eller polsterskum ved behov. Dette for at tilnærme benets facon mest muligt til normal og/ eller for at beskytte knogle fremspring
- Fodled i 90 grader
- Anlægges fra tæernes grundled til ca 2 cm under knæhasen
- Hælen skal være dækket.
- Jævnt/ fast stræk.
- Anlæggelses teknik cirkulært, så man har styr på antal lag af bandager oven på hinanden og evt. overskydende bandage klippes af.
Se vejledning: Anlæggelse af kompressionsbandage
Uelastisk kompression:
Definition:
Kompression anlagt med bandager hvor elasticiteten er så lille, at SSI er over 10 mmHg. Der er stor forskel i trykkurven på arbejdstryk og hviletryk. Bandagen yder pga. den lave elasticitet minimalt tryk i sig selv og derfor er der begrænset kompression i hvile, men i det øjeblik musklen aktiveres og arbejder op i mod den faste bandage, kommer der høje tryk( peaks).
Anvendelse:
Effekten afhænger af muskelaktivitet hos patienten, og derfor kan den være begrænset ved immobile patienter og hos patienter med nedsat muskelmasse. Er specielt velegnet til patienter med dårlig blodforsyningen, da blodforsyningen ikke bliver kompromitteret i hvile.
Den manglende elasticitet i bandagen og den, for multikomponentbandagerne, ofte specielle anlæggelsesteknik betyder, at den kan være lidt svær at anlægge.
Da hviletrykket er lavt, kan patienterne beholde bandagerne på om natten.
Der skal anlægges 2-3 lag af samme type bind udenpå hinanden og/ eller meget tætte viklinger, for at sikre tilstrækkelig stiffness. Bandagerne kan blive på om natten, men skal lægges om dagligt. Vælger man, at tage dem af til nat, skal de genanlægges umiddelbart efter at patienten er stået op. Bindet kan anvendes flere gange og vaskes ved 90 grader. Bør kasseres når de ikke længere har deres faste struktur.
Til denne gruppe hører:
- Flerlagsbandager i form af kortstræksbind (f.eks Rosidal K, Comprilan, Pütterbinde).
Vejledning i anlæggelsen
- Polstring med vat eller polsterskum ved behov. Dette for at tilnærme benets facon mest muligt til normal og/ eller for at beskytte knogle fremspring
- Fodled i 90 grader
- Anlægges fra tæernes grundled til ca. 2 cm under knæhasen
- Hælen skal være dækket.
- Jævnt/ fast stræk.
- Anlæggelses teknik cirkulært, sildeben eller 8- tal afhængig af, hvad man er mest erfaren i og så mange lag, at man har opnået tilstrækkelig fasthed/ stivhed.
Adhesive/cohesive bandager (Acrylastic, Tensoplast, Co-Plus LF, Coban, Actico)
Disse bandager er enten klæbende (adhesive) eller hæfter kun på sig selv (cohesive), de findes i mange udgaver og med forskellige egenskaber. For at kunne komme i betragtning som uelastisk kompression bør de have en SSI over 10 mmHg. Er dette ikke målt for det produkt man vælger, må vurderingen bero på den observerede effekt, svinder ødemet ikke i tilstrækkeligt omfang og hurtigt nok, bør man vælge et andet produkt.
Er et engangsprodukt og klippes op.
Vejledning i anlæggelsen
Følg den enkelte producents vejledning
Mulitkomponentbandager (f.eks Coban 2, Coban 2 lite, Profore, ProGuide, Rosidal TCSZipsoc/coban).
Er en kombination af flere forskellige typer bind med forskellige egenskaber.
Bandagerne skal lægges om 1-2 gange ugentlig, derfor forudsætter brugen, at sårene er i en fase, hvor det er tilstrækkeligt med sårbehandling med dette interval. Én af fordelene ved de lange skiftefrekvens er et reduceret forbrug af personaletimer og at man bedre kan planlægge med, at det er kvalificeret personale, der bliver tildelt opgaven.
Er et engangsprodukt og klippes op.
Vejledning i anlæggelsen
Følg den enkelte producents vejledning: