Baggrund og formål med projektet
Kvindesygdomme og Fødsler har modtaget flere LUP-kommentarer om, at gravid og partner ikke altid har oplevet, at deres aktuelle behov blev inddraget i konsultationen.
- Undersøgelse af hvordan gravid og partner oplever brugerinddragelse i jordemoderkonsultationen (baseline-måling)
- Undersøgelse af om målrettet kommunikation medvirker til, at den gravide og partner oplever en større grad af brugerinddragelse/fælles beslutningstagning
- Udvælgelse af 2 jordemoderkonsultationer, hvor fokus er på sundhedsfaglig kommunikation. Da Kvindesygdomme og Fødsler er uddannelsessted for jordemoderstuderende fra UCN, vil der foregå peer learning mellem jordemoder og jordemoderstuderende i forhold til sundhedsfaglig kommunikation/fælles beslutningstagning (uddannelse af både jordemoder og jordemoderstuderende).
Metoder, tiltag og intervention
Fra 1. marts - 31. august 2024 kortlægges baseline, hvor afdelingen har fået 5 ekstra lokale spørgsmål i LUP Fødende, som underbygger graden af brugerinddragelse i Jordemoderklinikken.
I perioden 1. september - 31. december 2024 følges data månedligt i LUP Fødende, og alle gravide og partnere i de 2 udvalgte jordemoderkonsultationer bliver anbefalet at besvare de 5 LUP spørgsmål i SurveyXact, da vi kan ikke være sikre på, at alle par i disse konsultationer modtager LUP Fødende spørgeskema.
Der overvejes, om LUP-spørgsmål skal suppleres med kvalitative interviews i projektperioden fra 1. september - 31. december 2024.
De 2 jordemødre i jordemoderkonsultationerne er blevet undervist i fælles beslutningstagning/sundhedsfaglig kommunikation. Derudover kommer de på studiebesøg hos Regionshospitalet Gødstrup og deltager i undervisning om sundhedsfaglig kommunikation på UCN, hvor der trænes med skuespillere. Det foregår i perioden 1. februar - 31. december 2024.
Fælles beslutningsstøtte værktøj (1. gangs fødendes muligheder for ophold efter fødslen) implementeres desuden i de udvalgte jordemoderkonsultationer i 1. halvår 2024.
Resultater og implikationer for praksis
Evaluering af projektet januar 2025. Hvis undersøgelsen viser positive resultater:
- Opskalere med viden fra projektet til alle jordemødre i afdelingen
- Sikre vidensdeling inden for relevante faggrupper
Kontakt


Lisbeth Jensen
Vicechefjordemoder
Kvindesygdomme og Fødsler
Tlf. 78 44 57 07 / 20 57 86 55