Der er mange muligheder for afdelings- og centerledelserne for at ansætte forskere i delestillinger på AU. Dette notat præsenterer diverse "betal selv"-muligheder for videnskabelige stillinger.
Den konkrete løsning afhænger af:
- Hvor meget (andel af tid) AL/CL ønsker at frikøbe medarbejderen til uddannelse og forskning
- Medarbejderens uddannelsesbaggrund – typisk skelnes mellem stillinger for henholdsvis læger og ikke-læger
- Medarbejderens erfaringer med forskning
Det er IKM/AU, som foretager den faglige bedømmelse af forskeren og giver vejledning om, hvilken type forskerstilling, som passer bedst til medarbejderens og afdelingens/centerets ønsker og muligheder.
AL/CL kan hente hjælp til at kvalificere forskningsfelter og –ansøgninger hos den fungerende akademiske koordinator ved Hospitalsenhed Midt via forskning@midt.rm.dk
Det er hospitalsledelsen, som skal godkende, at AL/CL ønsker at bruge Hospitalsenhed Midt-medfinansiering til AU-forskeransættelser. AL/CL skal derfor sende hospitalsledelsen en ansøgning herom.
Retningslinjen for ansættelse af videnskabeligt personale findes i E-Dok
Vejledning
Vejledning fås hos Ellen Merete Hagen, akademisk koordinator ved Hospitalsenhed Midt samt lektor og overlæge ved Neurologi, eller hos forskningssekretariatet.
Læs også om karriereveje hos AU, Health, Institut for Klinisk Medicin
Overblik over stillingstyper og kvalifikationer til ekstern lektor og klinisk lektor – se præsentationen "Regionshospitalet møder Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital" fra SLFM, 12. december 2023.