BIAS BIostatistical Advisory Service
Aarhus Universitet yder biostatistisk rådgivning til forskere på regionshospitalerne i Region Midtjylland. BIAS bygger på et brugerbetalingsprincip, men kort rådgivning er gratis og de første 2 timers hjælp/rådgivning dækkes af Institut for Klinisk Medicin (kræver tilknytning til IKM).
Kontakt bias.au.dk for mere information.
SPSS
Region Midtjylland har licens til statistikprogrammet SPSS. Du skal henvende dig til Servicedesk. Så installerer de programmet på din bruger.
STATA
Region Midtjylland har licens til STATA. Adgang opnås via Citrix. Søg app'en frem via Citrix og føj den eventuelt til favoritter.
Alle ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet lærer at bruge STATA på kurset basal biostatistik. Der findes også et introduktionskursus til STATA ved ph.d.-skolen af nogle få dages varighed, der typisk ligger i februar og august/september.
STATTRANSFER
Region Midtjylland har licens til STAT/TRANSFER, der kan bruges til udveksling af data imellem Stata og andre programmer. Du får adgang ved at henvende dig til Servicedesk.
Nvivo
Nvivo er et program, der kan bruges til at organisere og analysere indhold fra interviews, fokusgruppediskussioner, undersøgelser, lyd, sociale media data m.m.
Læse mere om programmet på intra (kun adgang for medarbejdere i Region Midtjylland)