En udbredt følge efter alvorlig erhvervet hjerneskade er synkeproblemer, kaldet dysfagi, som ofte ses hos patienter, der har ligget i respirator. Fejlsynkning er forbundet med øget risiko for lungebetændelse og død, og træning af synkefunktionen er derfor afgørende. Her skulle et mundstykke, der er er udbredt til flere end 100.000 på verdensplan, ifølge producenten, bl.a. være en hjælp til at nedbringe dysfagi.

- Det lille håndholdte mundstykke placeres mellem læber og tænder. Mens patienten holder igen, kan fagfolk – eller patienten selv – træne synkefunktionen ved at foretage gentagne træk i mundstykket og dermed fremme forudsætningerne for at spise og drikke selv, fortæller den forsøgsansvarlige lektor Jesper Just Fabricius fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter i Hospitalsenhed Midt.

Det udbredte mundstykke er ikke bedre end standardbehandlingen
Her stopper de gode nyheder desværre, for evidensen for mundstykket er indtil videre sparsom.

– Tidligere forskning med mundstykket har været gennemført af udviklerne selv og har ikke været af god nok kvalitet til, at man kan udtale sig om effekten af træning med det. Vi har derfor gennemført et lodtrækningsforsøg, hvor vi undersøgte effekten af mundstykket på dysfagi og afvænning fra et kirurgisk indsat lille rør i halsen, kaldet trakealtube, der var indsat i forbindelse med respiratorbrug, fortæller Jesper Just Fabricius.

Resultaterne fra forsøget viste, at træning med mundstykket ikke forbedrede synkefunktion eller afkortede tidsrummet til afvænning fra det lille rør i halsen i forhold til standardbehandling.

– Resultaterne strider mod vores hypotese, og forsøgets resultater har haft direkte betydning for den fortsatte anvendelse af mundstykket på sengeafsnittet på Hammel Neurocenter, hvor projektet blev gennemført, understreger Jesper Just Fabricius og fortsætter:

– I et kommende forsøg vil vi undersøge effekten af mundstykket på en bredere gruppe af patienter med dysfagi som følge af stroke, idet resultaterne fra patienter med de små rør i halsen ikke kan generaliseres til patienter uden.

Fremtidig forskning skal derfor afklare, om mundstykket kan spille en rolle i behandlingen af dysfagi i bredere kliniske sammenhænge.

Hør mere om udfordringerne ved nye teknologier i neurorehabiliteringen, når Jesper Just Fabricius, der også er forsknings- og udviklingsansvarlig ergoterapeut på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, holder oplægget “Teknologier der kommer ind af bagdøren – Hvad gør vi?” på Forskningssymposium i neurorehabilitering den 10. oktober 2025 

FAKTABOKS:

Det nye studie

Under over Jesper Fabricius har Melanie Blichfeldt og Mohit Kothari, der også arbejder på Hammel Neurocenter, publiceret studiet under titlen: Effect of Oral Neuromuscular Training on Tracheostomy Decannulation and Swallowing Function in Patients with Severe Acquired Brain Injury: A Pilot Randomized Controlled Trial i Dysphagia (2025)

Dysfagi – synkebesvær

  • Omkring 8–13 % af befolkningen oplever dysfagi på et tidspunkt i livet (WHO, 2001; Eltringham et al., 2018).
  • Forekomsten er markant højere blandt patienter med hjerneskade. Op mod 50–60 % af patienter med stroke udvikler dysfagi i den akutte fase (Suntrup-Krueger et al., 2018).
  • Hos patienter med alvorlig erhvervet hjerneskade og trakealtube er dysfagi næsten altid til stede (Kothari et al., 2017; Perin et al., 2017).