Hovedpine, træthed, svimmelhed, dårlig koncentration, problemer med hukommelsen, søvnbesvær. Listen er lang over de symptomer, der forandrer livet og måden at være sammen med andre mennesker efter en hjernerystelse. Erkendelsen af de personlige følger er indimellem så stor, at de kræver en ny selvindsigt hos patienten såvel som forståelse fra ens nærmeste via nuancering af udfordringerne.

Netop de to elementer kan kunst give i rehabiliteringsprocessen efter hjernerystelsen, lyder det bl.a. i et nyt casestudie fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Bag undersøgelsen er forskere fra Hospitalsenhed Midt, Dansk Center for Hjernerystelse og Københavns Universitet, og de har offentliggjort resultaterne i Nordic Journal of Arts, Culture and Health.

Den visuelle dagbog for op- og nedture

Kreative, håndværksmæssige aktiviteter som kunst går overordnet under den faglige betegnelse: ”craft”, der har positive effekter på en hjerneskade og derfor også er en integreret del af behandlingen på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Det nye studie er med til at underbygge de unikke egenskaber ved netop kunst i rehabiliteringen efter hjernerystelse.

- Kunsten kan være en rejsefælle for et menneske, der er i proces med at finde sig selv igen. Som en visuel dagbog, der afspejler op- og nedture og hvor udfordrende det kan opleves at være i verden, fortæller ph.d. Mette Ryssel Bystrup fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter, der er en af forskerne bag studiet. Hun uddyber:

- Gennem kunsten kan patienten skildre ekstreme hovedpiner, følelser af utilstrækkelighed og sorg, men også lettelse, håb og optimisme. Kunsten bliver en måde at bearbejde og udtrykke følelserne på.

Ordløs kommunikation

I det såkaldte casestudie har forskerne bl.a. interviewet en ung kvinde med langvarige følger efter en hjernerystelse. Patientens rehabiliteringsforløb strakte sig over to år, og på baggrund af forløbet fik forskerne en mere dybdegående forståelse af, hvordan kunsten blev en ordløs kommunikationsform, der skabte eller genskabte relationer.

- Den unge kvinde kunne ikke altid finde ordene til at udtrykke sine følelser, men kunne i stedet bruge lærred og farver. Og så malede hun sine følelser og symptomer, og pludselig kunne de omkring hende forstå hende, fortæller Mette Ryssel Bystrup.

Kunsten indviede dermed familien og vennerne i den unge kvindes oplevelse af forløbet ligesom hun oplevede at hendes malerier vakte genkendelse hos andre i en lignende situation, som hun viste dem til.

Glemmer smerten i skabelsen af skønhed

Kunsten var dog også en måde for den unge kvinde til at finde ro og koble af fra de daglige udfordringer. Ifølge Mette Ryssel Bystrup oplevede kvinden, at hun gennem kunsten havde et rum, hvor smerter og træthed trådte i baggrunden:

- Når hun malede, glemte hun helt, hvordan kroppen føltes. Den unge kvinde var så optaget af at skabe malerierne, at de konstante smerter trådte i baggrunden.

Kunsten giver ligeværdigt samarbejde med patienten

I studiet bidrager kunst samtidig til rehabiliteringen med en ny dimension.

- Kunsten er et godt eksempel på, hvordan sundhedsfagligt personale får et bedre indblik i, hvordan patienter oplever verden. Fagpersonerne kan dermed støtte patienterne i at håndtere den nye livssituation, fortæller Mette Ryssel Bystrup og uddyber:

- Kunsten kan give patienter et kreativt og humant alternativ til det medicinske sprog. De professionelle bliver tvunget til at stoppe op og lytte på nye måder og lade patientens indre perspektiv blive hørt. Det skaber et mere ligeværdigt samarbejde.

Mette Ryssel Bystrup håber, at forskningsartiklens casestudie er med til at øge interessen for kunst og andre alternative udtryksformer som en mere integreret del af rehabiliteringen for patienter med langvarige følger efter hjernerystelse. De giver nemlig patienter muligheder for at genopdage sig selv på nye måder og ikke mindst genfinde mening i livet, når hovedet "brænder", som Mette Ryssel Bystrup udtrykker det.

 

Faktaboks: Hjernerystelse – tal og behandling

  • Hvor mange rammes? I Danmark og Europa får mellem 100 og 1.000 ud af 100.000 mennesker årligt en hjernerystelse.
  • Kreativt håndværk som behandling: På Regionshospitalet Hammel Neurocenter bruger sundhedsprofessionelle kreativt håndværk som f.eks. strikke, renovere havemøbler eller havearbejde, kaldet craft, som en del af rehabiliteringen, fordi det kan have en positiv effekt på både fysiske og psykiske symptomer efter en hjerneskade.
  • Studiet af kunst og hjernerystelse: Det nye danske studie viser, hvordan kunst kan hjælpe unge med at håndtere langvarige symptomer efter en hjernerystelse. For eksempel kan maleri, tegning eller andre kreative aktiviteter være med til at give ro og styrke identiteten efter en skade.
  • Titlen på studiet: "At finde mening i livet gennem kunst, når hovedet brænder" i Nordic Journal of Arts, Culture and Health er skrevet af Mette Ryssel Bystrup, Anders Essom-Stenz og Hana Malá.
  • Studiet er baseret på interviews: Det er sket i et enkelt-case-design, der muliggør mere dybdegående indsigter end traditionelle kvalitative studier - en forskningsmæssigt anerkendt metode, der i dette tilfælde nuancerer forståelsen for integreringen af alternative udtryksformer – i denne sammenhæng kunst – i rehabiliteringen.

For yderligere info:

  • Ph.d. Mette Ryssel Bystrup, Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt: metbys@rm.dk / tlf. 2374 4143