Eksem kan opstå forskellig baggrund og nehandles med lokalsteroider. Væskende og inficeret eksem behandles eventuelt med røde bade og systemisk antibiotika.
Staseeksem
I forbindelse med venøse bensår er eksemet oftest baseret på den venøse stase. Det er ofte karakteriseret med permanente hudforandringer som mørkfarvning, ardannelse/fibrosering af huden og hvide områder.
Eksemet svinder ved aftagende ødem. Det vil sige i forbindelse med kompressionsbehandling. Det er dog ofte nødvendigt at behandle eksemet med lokalsteroider. Hvis eksemet recidiverer efter endt behandling (kompression og lokalsteroid), bør man overveje muligheden for allergisk eller toksisk eksem.
Allergisk eksem
Opstår på baggrund af allergi, fx overfor indholdsstoffer i behandlingsmidler.
Hvis man har mistanke om allergisk reaktion, er den mest enkle løsning at forsøge at skifte behandlingsmiddel. Hvis problemet er mere komplekst, bør der foretages en test i Klinik for Hudsygdomme.
Toksisk eksem
Det er en tilstand, hvor huden reagerer på for eksempel et irritativt behandlingsmiddel og/eller udtørres i forbindelse med for megen brug af sæbe.
Inficeret eksem
I hud med eksemforandringer er der meget stor risiko for infektion. Det kan være svært at se, om der også er infektion, men rødme, varme og ødem af huden kan være indikatorer. Man kan overveje systemisk behandling.
Lokalsteroider
Steroider er en samlet betegnelse for stoffer indeholdende binyrebarkhormon. Stofferne kan administreres på mange forskellige måder – intravenøse, inhalation, peroralt og til påsmøring. De virker immunsupprimerende. Det vil sige dæmpende på irritative processer af forskellig art rundt omkring i kroppen.
Steroider skal altid lægeordineres.
Man skelner mellem cremer, fedtcremer (lipidcremer), salver og linimenter.
Cremer bruges til fugtige og væskende eksemer.
Fedtcremer til tørre eksemer.
Salver til specielt tørre og skællende eksemer. Vær opmærksom på, at salver virker tillukkende og øger dermed steroidets effekt.
Linimenter til eksem i hårbunden eller øregangen.
Lokalsteroider inddeles efter styrke:
- Gruppe I – Svage, fx Hydrocortison, Mildison, Uniderm
- Gruppe II – Middel, Locoid, Emovat, Kenalog
- Gruppe III – Stærke, fx Elocon, Diproderm, Betnovat, Diprosalic
- Gruppe IV – Ekstra stærke, fx Dermovat, Diprolen
OBS! Hos diabetikere ses undertiden systemisk påvirkning i form af blodsukkerstigning ved behandling af store flader med gruppe III-IV-steroid.
Til inficerede eksemområder kan det være nødvendigt at bruge et produkt tilsat desinfektionsmiddel eller antibiotika, fx Fucicort, Kenacutan, Diproform eller Betnovat med Chinoform.
Behandling
Lokalsteroider bruges undertiden som en kur efterfulgt af en pause. Man skal altid trappe ud af behandlingen, når eksemet er faldet til ro. Ellers kan der ses voldsom opblussen af lidelsen.
Et eksempel
Lokalsteroid påsmøres:
- 1 gang hver dag i 1 uge (eller indtil eksemet er faldet til ro)
- Hver 2. dag i 1 uge
- 2 gange om ugen i 1 uge
- Stop med smøring
Vær opmærksom på om eksemet svinder. Hvis det ikke er helt væk, kan det være gavnligt at smøre dagligt i et par dage før nedtrapningen sker.
Sker der en opblussen under nedtrapningen, kan man gå tilbage til at smøre dagligt igen, før nedtrapning atter påbegyndes.
Lokalsteroiderne påsmøres i et tyndt lag. Man øger ikke virkningen ved at smøre tykkere på.
Virkningen kan øges ved at behandles under okklusion. Det vil sige bruge lokalsteroiderne under en lufttæt bandage, fx film eller hydrokolloid. Det bør kun ske i samarbejde med en læge.
Brugen af lokalsteroider erstatter aldrig brugen af fugtighedscreme. Man bør bruge fugtighedscremer, da de:
- Holder huden blød og smidig og dermed nedsætter forbruget af lokalsteroid
- Forebygger nydannelse af sprækker på grund af tørhed i huden, så man undgår indgangsporte for bakterier
- Kan virke lindrende
Hvis huden klør ved behandling af hud, som er dækket af bandage, er det vigtigt, at de forskellige fugtighedscremer ikke indeholder lanolin, konserveringsmidler, parfume, da man lettere udvikler allergi under okklusion/forbinding.
For at fjerne gamle cremerester, og for at forhindre bakterielle infektioner, bør man vaske/rense huden hver dag. Brug en mild, uparfumeret sæbe (ph-neutral) og skyl godt med rent vand – gerne brusebad.
Bivirkninger ses som ved steroidbehandling generelt, men specielt i forhold til huden ses, at huden kan bliver tynd og pergamentagtig og let vulnerabel. De små blodkar i huden kan blive synlige, og der opstår let hæmatomer.
Røde bade er et meget gammelt dermatologisk behandlingsmiddel til kløende, væskende og inficerede hudområder samt sår. Det aktive stof i badene er kaliumpermanganat, som tilfører badene den karakteristiske røde farve som rødbedevand.
Virkningen er udtørrende, desinficerende, kløestillende og lindrende.
Brugen af røde bade er mest erfaringsbaseret. Der er aldrig foretaget egentlige videnskabelige undersøgelser af virkningen.
Kaliumpermanganat kan fås på recept på apoteket.
Fremgangsmåde
Kaliumpermanganat-koncentrationen er en 3% opløsning. Den skal blandes i forholdet 1 ml pr. 1 liter vand. Vandet skal være håndvarmt og badet skal vare i 15 minutter.
Det er god idé at dække neglene med vaseline eller klar neglelak, da der sker en kraftig brunfarvning af huden, og især på neglene kan det være svært at fjerne. Sår og eksemområder kan farves næsten sorte.
Huden duppes tør efter badet. Eksem og/eller sår behandles lokalt med relevante steroidecreme/sårbehandlingsprodukter og fugtighedscreme. Bemærk, at badet også udtørrer den raske hud.
Man bør ikke gå i bad eller afvaske hudområderne før efter cirka 1 døgn.
Der kan bruges spand, vaskebalje eller badekar blot hele det afficerede område er dækket.
Farven er meget svær at fjerne fra gulve og fuger, så det er nødvendigt med grundig afdækning udenom. Karret vil også blive misfarvet, man det kan undgås, hvis det beklædes med plastik.
Karret kan efterfølgende rengøres med Ajax med salmiak. Stærk brunfarvning kan afrenses med oxalsyre 2% efterfulgt af almindelig rengøring.
Badene kan bruges dagligt i en periode. Ellers med et par dages mellemrum eller efter behov.
Det kan ske, at patienten oplever en let svie. Hvis der opstår smerter, skal behandlingen afbrydes.
Opsummering
- Bruges, hvor bad ikke kan gennemføres
- Blandingsforholdet er som til bade
- Underlaget afdækkes omhyggeligt – gerne med plastiksæk eller lignende
- Der dyppes jævnligt i løbet af de 15 minutter
- I nogle tilfælde kan man bruge et stykke bomuldsstof for at holde på væsken, men når farven skifter, er kaliumpermanganat ikke længere aktiv