Formålet er ved mikroskopi og dyrkning af materialet at få påvist en specifik bakterie og dens antibiotikafølsomhed.

Der skal kun podes, hvis der kan/skal drages en konsekvens af undersøgelsen i form af operativ revision eller antibiotisk behandling. Det vil sige, at man poder ikke for en sikkerheds skyld.

Der skal være mistanke om, at vævet er inficeret. Det baseres på objektive infektionstegn som rødme, varme, smerte/ømhed, tiltagende og/eller ildelugtende sekretion.

Prøvemateriale:

  • Biopsi
  • Aspirat
  • Podning
  • Bloddyrkning

I praksis bruges podning mest, fordi det er den nemmeste metode og fordi den i de fleste tilfælde er repræsentativ.

Ved podning er mængden af materiale dog lille, og det er upraktisk at mikroskopere materialet.

For at sikre det bedst mulige resultat af podningen, skal proceduren udføres omhyggeligt, og der skal bruges en færdig pakke ESwab-prøvesæt.

Hvis der er større mængder pus, bør aspiration bruges.

I særlige tilfælde for eksempel ved mistanke om nekrotiserende fasciit er biopsi påkrævet.

Tidspunkt

Helst inden behandling med antibiotika.

Procedure

Podning

ESwab

Overfladiske urenheder og sekret afvaskes med sterilt NaCl-opløsning. Der spules eventuelt med postevand af drikkevandskvalitet ved store kroniske sår.

Formålet er at fjerne fibrin, løsne nekroser og komme ned til overgangszonen til det vitale væv, hvor en eventuel infektion findes. Derfor skal der podes fra sårranden så tæt på vitalt væv som muligt.

Vær opmærksom på, at en lokalbedøvelse med EMLA i såret fjerner alle bakterier, så der skal podes før eventuel lokalbedøvelse med EMLA.

Podepinden gnides og drejes med fast hånd rundt i såret, så vævsvæske kan opsuges eventuelt flere steder fra samme sår. Podepinden anbringes herefter i beholderen og pinden brækkes af.

Aspiration

Flydende synligt pus opsuges i sprøjte og sendes til KMA enten i et sterilt spidsglas eller i sprøjten, som forsegles med prop og endes i emballage, der forhindrer pres på stemplet.

Ved cellulitis og/eller mistanke om absces, punkteres og aspireres med 18G kanyle. Hvis der ikke er noget at aspirere, kan man eventuelt indsprøjte 1 ml sterilt saltvand i det afficerede område og aspirere materiale herfra.

Biopsi

Overfladiske urenheder og sekret afvaskes med sterilt saltvand eller rent postevand.

Der udtages med kniv eller biopsitang et vævsstykke så tæt på vitalt væv som muligt.

Biopsimaterialet forsendes i sterilt spidsglas tilsat nogle dråber NaCl for at undgå udtørring.

Opbevaring

Prøven skal straks efter prøvetagningen anbringes i køleskab. Sendes til KMA Viborg og eventuel transport skal være afsluttet inden 24 timer af hensyn til bakteriernes overlevelse i prøven.

Svar

Svar afgives efter to døgn. Identifikation og resistensbestemmelse kan dog forsinke svaret.

Litteratur

Jarløv og Gottrup, Kliniske mikrobiologisk prøvetagning: Vævsprøver og podninger, Klinisk Procedure. Ugeskrift for Læger, 2006;168(45):3910

Retningslinjerne er godkendt af Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi.