Forskning i Karkirurgi
Vores forskningsfelt er centreret om kredsløbssygdomme med hovedfokus på konsekvenserne af generaliseret åreforkalkning.
Forskningsfelt i Karkirurgi er centreret om kredsløbssygdomme med hovedfokus på konsekvenserne af generaliseret åreforkalkning.
Der er tale om folkesygdomme, som rammer en lang række borgere med store konsekvenser til følge både for den enkelte, men også på et samfundsøkonomisk plan.
Vi sikrer vedholdende opmærksomhed på tidlig opsporing og forebyggelse af maifest kredsløbssygdom, patientinvolvering, medicinsk efterlevelse, forløb på tværs af fag og sektor samt specialiseret sårbehandling og implementering af effektiv evidensbaseret behandling og rehabilitering.
Forskningsfeltet afdækkes med både kvalitative og kvantitative metoder.
Datagrundlaget bag Karkirurgisk Forskning er populationsbaserede screenings kohorter, VISP (Viborg kommunes Screenings Program for kredsløbssygdomme og diabetes), DANVASC (Danisch Vascular Survey), ViWoCo (Viborg Women Cohort og VIVA (Viborg Vascular trail) samt kliniske data fra Karkirurgisk Klinik og Sårcenter Viborg.
Desuden har Karkirurgisk Forskning en forskningsbiobank indeholdende blod-, urin og vævsprøver.
Annette Høgh
MD, PhD, lektor IKM AU
Bibi M. Damsgaard
Sygeplejerske., cand,cur. projektsygeplejerske
Birgit Dashnaw
Sygeplejerske., sår- og projektsygeplejerske
Cecilia Serup Christensen
Sygeplejerske, scrennings- og projektsygeplejerske
Chalotte Winther Nikolajsen
MD, PhD
Christina Donstrup
Cand.xx, Forskningsassistent
Elisabeth Laursen
Sygeplejerske, sår- og projektsygeplejerske
Else Godsk Vestergaard
Sygeplejerske, master i sundhedsantropologi AU
Helen Højgaard
Sygeplejerske, cand.cur., Ph.D. stud.
Malene Glud
MSc Human Nutrition, Ph.D. stud.
Marie Dahl
Sygeplejerske, PhD., lektor IKM AU
Martin Byskov Kinnerup
Cand. polyt., datamanager
Rikke Glud
Sygeplejerske, stud. cand. cur
Rikke Valbjørn
Sygeplejerske, projektygeplejerske
Susanne Søndergaard
Sygeplejerske, PhD, postdoc.
Professor
Jes S. Lindholt
Professor of Vascular Epidemiology, dr.med (DMSci), PhD. IKM AU
Lektorer
Annette Høgh
MD, PhD, lektor IKM AU
Marie Dahl
Sygeplejerske, PhD., lektor IKM AU
Post.doc
Susanne Søndergaard
Sygeplejerske, PhD, Oslo Professionshøjskole
Ph.d.-studerende
Helen Højgaard
Sygeplejerske, cand.cur.
Vejledere: Marie Dahl, Kirsten Frederiksen, Annette Høgh
Projekt:
Borgeres efterlevelse og perspektiv på forebyggende medicin for tidlig opsporet hjerte-kar-sygdom: Et multi-metode studie
Forskning viser, at screening for hjerte-kar-sygdom og forebyggende interventioner, herunder opstart af forebyggende medicin (kolesterolsænkende og blodfortyndende medicin) kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom. Imidlertid viser undersøgelser dårlig medicinsk efterlevelse til forebyggende medicin.
Ph.d. projektets-overordnede formål er derfor at undersøge, i hvor høj grad borgere med tidlig opsporet hjerte-kar-sygdom efterlever forebyggende medicin, deres perspektiv på forebyggende medicin samt hvordan de støttes til at træffe et informeret valg om medicinen.
Deltagere blev rekrutteret fra Viborg Kommunes screeningsprogram (VISP). Med projektet får vi ny viden om, hvorvidt opfølgende telefonsamtaler er en effektiv forebyggende indsats til at støtte og eventuelt fremme medicinsk efterlevelse og hvordan vi kan differentiere og målrette forebyggelsesindsatserne.
Resultaterne kan vise, hvordan forebyggende indsatser til hjerte-kar-sygdom systematisk kan tilrettelægges og koordineres på tværs af sektorer og professioner.
Delstudier:
Studie 1: En evaluering af om og hvordan opfølgende telefonsamtaler støtter borgere med tidlig opsporet hjerte-kar-sygdom i at træffe beslutning om forebyggende medicin.
Metode: Virkningsevaluering
Studie 2: Borgeres perspektiv på forebyggende medicin for tidlig opsporet hjerte-kar-sygdom.
Metode: Kvalitative interviews
Studie 3: Effekten af opfølgende telefonsamtaler på efterlevelsen af forebyggende medicin til borgere med tidlig opsporet hjerte-kar-sygdom samt faktorer associeret med medicinefterlevelsen.
Metode: Randomiseret kontrolleret studie
Malene Glud
MSc Human Nutrition
Vejledere: Marie Dahl, Nikolaj Thure Krarup
Projekt:
Barrier for sekundær behandling af åreforkalkning
Ph.d.-projektet har til formål at identificere barrier for optimal sekundær behandling af åreforkalkning. Internationale studier har vist, at blot 33 procent af patienter med åreforkalkning når i mål med at reducere deres LDL-kolesterol efter de europæiske anbefalinger fra 2019.
Ph.d.-projektet har til formål at belyse barrier for efterlevelse af disse anbefalinger for sekundær behandling af åreforkalkning blandt patienter, praktiserende læger og konsultationssygeplejerske. Projektet indeholder 3 delstudier. To af delstudierne vil fokusere på patienternes barrier og et delstudie vil fokusere på klinikernes barrier.
Projektet vil være fundamentet for udviklingen af en fremtidige intervention, som skal hjælpe flere patienter i mål med at reducere deres LDL-kolesterol efter de europæiske anbefalinger.
Projektet har et internationalt samarbejde med Dr. Kim Smolderen, Yale University, USA.
Delstudier:
1. delstudie: Udvikling af patient spørgeskema
Dette studie er et design studie, som beskriver udviklingen af patientspørgeskemaet, bl.a. med en gennemgang af patientpanelet og projektpartnergruppen. Spørgeskemaet vil også blive valideret med en indholdsvalidering og resultaterne heraf vil også være en del af dette studie.
2. delstudie: Fieldtest af patient spørgeskema
Spørgeskemaet vil blive testet blandt 200-400 patienter i sekundær behandling af åreforkalkning. Deskriptiv data analyse vil blive udført og resultaterne vil belyse patienternes barrier for efterlevelse.
3. delstudie: Interview af praktiserende læger og konsultationssygeplejerske.
Interviewguiden er udviklet ud fra "The Theoretical Domain Framework" og vil udgangspunktet for de kvalitative interviews. Data vil blive transskriberet og en kvalitative indholdsanalyse vil bliver udført og resultaterne vil belyse klinikernes barrier for efterlevelse.
Christina Donstrup
cand.scient.san.publ., MSc Public Health
Vejledere: Marie Dahl, Jes Lindholt, Britt Borregaard, Chalotte Winther Nicolajsen
Projekt:
Prævalens og konsekvenser af angst og depression blandt danske patienter med perifer arteriesygdom i nedre ekstremiteter
Ph.d.-projektet, som er en del af the Danish Vascular (DanVasc) survey, har til hensigt at undersøge forekomsten og i særlig grad konsekvenserne af angst og depression blandt patienter med perifer arteriesygdom i nedre ekstremiteter (lower extremety arterial disease – LEAD) samt faktorer, som kan have betydning for dårligere prognoser.
LEAD er den mest udbredte form for karsygdom på verdensplan, der påvirker cirka 8 procent af den europæiske befolkning. Med den accelererende stigning i antallet af ældre borgere, hvor andelen af >=80-årige forventes at tredobles fra 2020 til 2050, er handling presserende for at begrænse omfanget af menneskelige og samfundsmæssige omkostninger forbundet med LEAD.
Patienter med LEAD oplever blandt andet gangbesvær og følelse af magtesløshed. Derudover kan LEAD føre til amputation. De fatale konsekvenser af LEAD har dyb indvirkning på patienternes hverdagsliv og mentale sundhed.
LEAD er desværre et meget underrepræsenteret videns- og behandlingsområde. Internationale undersøgelser viser, at forekomsten af angst og depression ses hos cirka 1 ud af 3 patienter med LEAD, og i høj grad er forbundet med dødelighed og øget risiko for amputation. Midlertidige resultater af forekomsten af angst og depression fra the Danish Vascular (DanVasc) survey blandt danske patienter med LEAD viser tilsvarende resultater.
Ph.d.-projektet bygges op omkring tre studier, herunder to tværsnitsundersøgelser, der undersøger forekomst og konsekvenser af LEAD baseret på patientrapporteret (PRO) data fra DanVasc survey kombineret med registerdata. Det tredje studie er en psykometrisk evaluering af Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) til brug blandt danske patienter med LEAD.
Studie 1: Tværsnitsundersøgelse, som har til formål at undersøge forekomst af symptomer på angst og depression ved baseline og udforske associerede karakteristika ved brug af selvrapporterede (PRO) data samt registerdata.
Studie 2: Tværsnitsundersøgelse, som har til formål at undersøge sammenhængen mellem symptomer på angst og depression og major cardiovascular events (MACE), major limb events (MALE), dødelighed samt overholdelse af behandling.
Studie 3: Evaluering af de psykometriske egenskaber af the Hospital Anxiety and Depression scale (HADS) blandt patienter med LEAD ved at sammenligne HADS med andre selvrapporterede generiske PROM's indsamlet via DanVasc survey ved baseline, herunder EQ-5D-5L, Sleep Sufficient Index (SSI), Minimal Insomnia Symptom Scale (MISS) og 3-item Loneliness Scale (TIL-S).
Jens Peder Dreyer Paludan
Klinisk Fysiologisk Afdeling
Vejledere: Helle Zacho, Christian Høyer, Annette Høgh
Projekt:
- Head-to-head sammenligning af transkutan iltmåling og hudperfusionstryk til bestemmelse af amputationsniveau
- Sammenligning af tå- og ankel-måling med transkutan iltmåling til bestemmelse af sårhelingspotentiale hos patienter med fodsår
- Måle variation og dag til dag variation ved transkutan iltmåling
Kandidatspecialer
Mette Qvortrup
Hjertesygdomme, sundhedsfaglig kandidat
Vejledere: Marie Dahl, Nikolaj Thure Krarup
Projekt:
Progression of carotid plaque among postmenopausal asymptomatic women: A prospective observational population-based follow-up study
Emil Lau Friis Cronfelt Vasegaard
Sårcenter/Karkirurgi, medicin
Vejledere: Annette Høgh, Jens Peder Dreyer Paludan
Projekt:
Optimizing compression therapy in patients with peripheral artery disease and edema
Øvrige tilknyttede studerende
Benjamin Kitte Stendahl
Psykologi studerende
Vejleder: Marie Dahl
Projekt:
PAD-patienters perspektiver på konservativ behandling: et fænomenologisk interview.
VISP
Aktuelt er opsporing hjerte-karsygdomme baseret på debut af symptomer, repræsenterende fremskreden sygdom. Ved asymptomatiske tilstande tilbydes således ikke tiltag, der forebygger forværring.
Denne sundheds- og samfundsmæssige udfordring kan påvirkes ved populationsbaseret screening for hjerte-karsygdomme efterfulgt af forebyggende tiltag med medicin og livsstilsændringer – en langtidsinvestering der skal reducere morbiditet og mortalitet forbundet med de opsporede tilstande.
Viborg Kommunes Screenings Program tilbyder screening for hjerte-karsygdomme til alle kommunens 67-årige borgere. Karkirurgisk Forskning er ansvarlig for afrapportering af incidencer og effekter af screeningsprogrammet samt efterlevelse og deltagerperspektiver.
PREPARE – ekstern validering
På Odense Universitetshospital er der udviklet en nye metode, der ved hjælp af kunstig intelligens kan beregne den enkeltes risiko for hjerte-karsygdom ud fra få oplysninger og en blodprøve.
Metoden vil gøre det lettere at opdage og forebygge hjerte-karsygdom i tide og dermed redde liv.
Metoden skal testes for pålidelighed på 500 jævnaldrende mennesker, der ikke bor i oprindelsesområdet.
Testen udføres af Karkirurgisk Forskning i samarbejde med Røntgen og scanning med hjerte-CT og blodprøver.
DanVasc
DanVasc vil tilvejebringe et datagrundlag, hvorpå der kan udvikles effektiv rehabilitering til karpatienter.
DanVasc starter ud i en spørgeskemaundersøgelse, som belyser sygdomsbyrden fra patientens perspektiv og indfanger ændringer i psykisk velbefindende, helbredstilstand, livskvalitet, sundhedskompetencer samt faktorer forbundet med sygdomsforværring og øget risiko for død.
6.000 karpatienter inviteres til deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen og følges i et år. Hver af landets karkirurgisk afdelinger inkluderer alle nyhenviste karpatienter.
Undersøgelsen styres centralt af Karkirurgisk Forskning i Viborg og blev opstartet i 2023 og løber til ultimo 2025.
Dernæst suppleres med review der afdækker egnede interventioner og siden, interview af karpatienter, hvor vi får viden om, hvordan sygdomsbyrden kan lindres. Samtidig får vi en unik indsigt i hvilke specifikke krav, der er til rehabilitering.
Selve rehabiliteringen (DanVascCare) forventes som minimum at indeholde helbredsvurdering, screening for angst og depression samt opfølgende samtale med sygeplejerske i forhold til medicin, KRAM og gangtræning.
DanVasCare testes først i et feasibility studie for at sikre at rehabiliteringen bliver gennemførbar. Efterfølgende testes effektiviteten i et randomiseret studie med 1035 deltagere op imod vanlig standardbehandling.
PALETTE
I Danmark findes der ingen rehabilitering til patienter, der lider af inoperabel perifer arteriel sygdom (PAD). Manglende revascularisering kan skyldes helbredsmæssige eller anatomiske forhold og i begge situationer er der stor risiko for smerte, social isolation og amputation. Mangel på rehabilitering betyder, at patienten efterlades uden fokuseret pleje, lindring og håb.
Formålet er, via Action Research at kortlægge, hvilken pleje og behandling der både er relevant og acceptabel for patienter for hvem revaskularisering ikke er muligt.
Action Research kan dække principperne for forskning i rehabilitering og er den bedste forskningsmetode, når man vil skabe varige ændringer i infrastrukturen. Data indhentes systematisk efterhånden som hvert trin genererer indholdet til det næste trin.
Patienter, pårørende og karkirurgisk personale bidrager med viden og perspektiver allerede fra første cycklus og fortløbende gennem projektet.
Workshops og feltobservationer vil danne grundlag for interviewguides. Interviewfund vil efterfølgende udgøre basis i de kommende indsatser. Indsatser testes, evalueres og endeligt implementeres de mest betydningsfulde tiltag.
En overset patientgruppe vil få optimerede forhold og forventeligt bedre livskvalitet. Muligvis vil genindlæggelser kunne forebygges og amputation forsinkes.
Forskningsmetoden bruger alle implicerede parter og den store indsats fra personalet sikrer at implementering af resultater gennemføres.
Karkirurgisk Forskning har indarbejdet KUF-ambitionen om at arbejde med kliniknære emner (K), hvor uddannelse i interdisciplinær og tværfaglig forskning imødekommes (U).
Flere projekter udgående fra Karkirurgisk Forskning har fået økonomisk støtte fra KUF og rammer hovedformålet spot on med vores tværsektorielle forløb med tværfaglige løsninger som omdrejningspunkter.
Karkirurgisk forskning er i modningsproces til at blive accepteret som universitetsklinik ved Klinisk Institut Aarhus Universitet (tværgående indsatser for kredsløbssygdomme fra screening til rehabilitering) i samarbejde med Hjertesygdomme og Center for Forskning i Sundhed og Sygepleje (CFSS).
Universitetsklinikken er interdisciplinær samt tværinstitutionelt og tværsektorielt forankret, og vil bidrage til at løfte forskning og uddannelse samt sikre et attraktivt forskningsmiljø inden for kredsløbssygdomme med afsæt i det nære sundhedsvæsen på patientens præmisser.
Marie Dahl er udpeget som forskningsleder af universitetsklinikken og professorkvalificering af Marie Dahl er pågående i henhold til gældende kriterier. Marie Dahl forventes at blive den første forskningsleder af en universitetsklinik i Region Midtjylland med sygeplejefaglig baggrund.
Sammenligning af tå- og ankel-måling med transkutan iltmåling til bestemmelse af sårhelingspotentiale hos patienter med fodsår
Telemedicin
Afdækning af barrierer og katalysatorer for effektiv brug af telemedicin i sårbehandling. Efterfølgende udarbejdes optimeringsværktøjer til klinisk brug.
Struktureret superviseret gangtræning i kommunalt regi for PAD-patienter; henvisning, forløb og opfølgning.
For patienter med den mildeste symptomgivende grad af PAD, claudicatio intermittens, udgør struktureret gangtræning hjørnestenen i behandlingen. Der er inden for det seneste år derfor vedtaget på nationalt plan, at patienter med PAD kan henvises til træning i kommunalt regi fra de karkirurgiske afdelinger.
Der foreligger dog ingen forløbsbeskrivelse, der definerer, præcist hvad patienterne skal tilbydes af tiltag, hvorfor tilbuddet også har vist sig at variere meget afhængig af hvilken kommune patienterne henvises til. Kun få kommuner tilbyder en decideret samlet rehabiliteringsindsats til patienterne.
Formålet med dette projekt er derfor at muliggøre og beskrive effekten af et optimalt fuldt rehabiliteringsforløb for PAD patienter inklusiv behovet for opfølgning og karkirurgisk intervention efter endt rehabilitering.
Metode: Beskrivelse af patientgruppen, der henvises til og fuldfører vs. ikke fuldfører et rehabiliteringsforløb. Kvantificering af effekten af rehabiliteringsforløbet, samt analyse af efterfølgende behov for opfølgning i karkirurgisk regi på kort og på lang sigt.
Samarbejdspartnere: Sundhedscenter Skive v/ Marianne Balsby (leder), Inge og Emil (fysioteraputer). Hjertesygdomme, Hospitalsenhed Midt, v/ Malene Hollingdal og Nikolaj Krarup.
Force Repair
Projektet undersøger sammensætningen af sårvæskes enkelte komponenter (fra patienter med venøse bensår) og undersøger hvordan disse påvirker de enkelte celler funktion igennem sårhelings processen.
De indsamlede data skal bruges i udviklingen af en ny teknik med 3D printede bandage der skal målrettes det enkelte sår. Derudover vil bakteries-ammensætningen, kendt som sår mikrobiomet blive undersøgt.
Undersøgelsen vil desuden give forskere en bedre indsigt i, hvordan disse faktorer indbyrdes påvirker hinanden, og kan bruges til at udpege vigtige markører, der kan vejlede læger i behandlingen af patienter med venøse bensår for at opnå hurtigere heling.
Projektet er igangsat som et samarbejde mellem forsker ved Videncenter for Sårheling Bispebjerg Hospital og Akribes Biomedical (Østrig). Frederik Plum, læge og ph.d.-studerende ved Videncenter for Sårheling er projektleder.
Optimizing compression therapy in patients with peripheral artery disease and edema
Karkirurgisk Journal Club
Næste Journal Club er onsdag den 13. november 2024 fra kl. 8.00-8.45
Konferencelokale 4. sal i Karkirurgisk Klinik
Datoer for Karkirurgisk Journal Club 2025:
- 26. februar
- 28. maj
Ph.d.-netværk
På Regionshospitalet Viborg er der ph.d.-studerende fordelt på mange forskellige afdelinger. For at skabe et større fagligt og socialt fællesskab, er der oprettet et ph.d.-netværk.
Her mødes de ph.d.-studerende og spiser frokost sammen en gang hver eller hver 2. måned. Derudover findes der forskellige Journal Clubs, som man kan deltage i alt efter faglig interesse.
Blandt andet bliver der hver 3. måned afholdt en Journal Club i patientrapporterede på oplysninger (PRO). Ønsker du at deltage, kan du kontakte Malene Glud på malglu@rm.dk.
Kontakt
