Skema til beskrivelse af MTV affødte projekter på hospitaler i Erfaringsforum Vestdanmark regi

 

1.    Igangværende projekter

    
 

Projektets emne/titel

 

Implementering af Task Specific Repetitive Training (TSRT) på Sensomotorisk Klinik,

Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN

 

Kategori

 

Sæt kryds:    

      x               □               □                □                 □            

Teknologi 1            Teknologi 2          Patient og            Organisering               Økonomi

                                                       pårørende

 

Hospital

 

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

 

Kontaktperson – navn, afdeling, telefonnummer, mailadresse

 

Marianne Jensen, H10, manjns@hammel.dk

Tove Kristensen, Udviklingsafd. tove.kristensen@hammel.rm.dk, 78 41 90 71

 

 

Projekttype (udviklingsprojekt, implementering, forskning) 

 

Implementering

 

Kort resumé (max 50 ord)

 

Tværfagligt implementeringsprojekt med henblik på anvendelse af opgaveorienteret repetitiv træning i Sensomotorisk Klinik. Ergoterapeuter, fysioterapeuter og plejen deltager.  

 

Projektbeskrivelse (kan vedhæftes)

 

Baggrund

Ønsket om at implementere TSRT på Sensomotorisk Klinik har rod i ”Hjerneskaderehabilitering – en Medicinsk Teknologivurdering” udgivet af Sundhedsstyrelsen januar 2011 (1).

MTV’en anbefaler TSRT og vurderer, at der er god evidens for en moderat positiv effekt af TSRT på opnåelse af selvstændig gangfunktion, gangdistance og -hastighed samt på ADL (1). Anbefalingen sker på baggrund af vurdering af to systematiske reviews (2, 3). MTV’en beskriver også et behov for sygeplejefaglig inddragelse i terapi aktiviteter med TSRT, på baggrund af et review (4).

Såvel ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejegruppen i Sensomotorisk Klinik har ønsket at implementere TSRT, og i MTV prioriteringsprocessen på RHN indstillede flere grupper TSRT som emne for implementering (5,6,7). TSRT blev som Teknologi 1 projekt prioriteret som indsatsområde i Sensomotorisk Klinik af såvel Center Ledelsen som Klinik Ledelsen.

 

Task Specific Repetitive Training har mange navne i litteraturen og kaldes bl.a. Task Specific Training, Repetitive Functional Practice, Repetitive Task Practice, Task Oriented Therapy (2), Task Oriented Training, Task Oriented Approach (4) og Repetitive Task Training (3). De mange forskellige navne kan dække over forskellige opfattelser af hvad terapien indeholder, hvordan den doseres, og til hvem den kan anvendes. I MTV’en beskrives TSRT som terapi rettet mod motoriske problematikker hos mennesker med hjerneskade og indeholder repetitiv udførelse af motoriske opgaver, som er aktivitetsbestemte, meningsgivende for den enkelte, tager udgangspunkt i hverdagens daglige aktiviteter og støttes af positiv feedback fra terapeuten. Det er en terapiform som tager udgangspunkt i den fra basal hjerneforskning genererede viden om hjernens plasticitet, og hvordan denne kan påvirkes (1). I forbindelse med implementering vil det være nødvendigt at afdække nærmere hvad TSRT indeholder og hvordan den kan integreres som et fælles grundlag og i den enkelte faggruppe. Desuden skal der være fokus på om alle patienter kan profitere af TSRT og hvem træningsformen evt er specielt anvendelig til.

 

Formål/mål

Projektets formål er at afdække viden og principper fra litteraturen om TSRT og

at omsætte viden og principper til den neurorehabiliterende praksis på Sensomotorisk Klinik, herunder både at afklare hvordan TSRT kan inddrages tværfagligt og i de monofaglige bidrag (5).

 

Fokuserede spørgsmål

For at opfylde projektets formål vil der være behov for at besvare følgende spørgsmål:

1.      Hvad er principperne for TSRT?

2.      Hvordan doseres TSRT for at opnå den ønskede virkning?

3.      Til hvilke patienter kan TSRT anvendes?

4.      Hvordan kan TSRT anvendes i Sensomotorisk Klinik, herunder

  • i fysioterapi på H1/H2 og på H10?
  • i ergoterapi på H1/H2 og på H10?
  • af plejen på H1/H2 og på H10?
  • i det interdisciplinære arbejde på H1/H2 og på H10?

5.      Hvordan kan det fremover monitoreres, at TSRT anvendes til relevante patienter med den nødvendige dosering? Og hvordan kan vi evt monitorere patienters og personales oplever af TSRT?

 

 

Metode

Litteraturstudie

Udvælgelse af litteratur

Der tages udgangspunkt i den litteratur som MTV rapporten har søgt og vurderet. Det drejer sig om 3 reviews/metanalyse (2,3,4). I Sensomotorisk Klinik er tidligere (i forbindelse med implementering af CIMT) anvendt litteratur, som bl.a. beskriver principperne i Task Oriented Training. Denne inddrages også (8). 

 

Desuden søges litteratur fra 2009 -2012 for at få evt nyere litteratur med, idet litteratur søgningen til MTV’en foregik i 2009.

Der søges i databaserne Pubmed, CIHNAL og ? ud fra udarbejdet søgestrategi (9). Relevante artikler læses, vurderes og til-/fravælges af 2-3 medarbejdere fra arbejdsgruppen.

Artiklerne udvælges ud fra følgende kriterier:

·         Effektstudier skal være review eller RCT,

·         målgruppen er voksne med erhvervet hjerneskade (>18 år) under 1 år efter skaden,

·         interventionen er TSRT (evt andet navn) men ikke specielle former for TSRT som f.eks CIMT, robot assisteret træning, motor imaginary, virtual reality træning, funktionel el-stimulation eller biofeedback styret træning

·         artikler som beskriver principper for TSRT

 

Litteraturlæsning og gennemgang

Arbejdsgruppen læser den valgte litteratur med henblik på at uddrage viden som kan besvare de fokuserede spørgsmål, specielt sp 1-3. Denne viden diskuteres i arbejdsgruppen.

 

Anvendelse af TSRT i Sensomotorisk Klinik

Analyse af eksisterende arbejdsmetoder og arbejdsform

Det undersøges hvilke elementer af TSRT der allerede anvendes. Den eksisterende kliniske praksis sammenholdes med viden fra litteraturen. Med henblik på at besvare sp 4 ses der på hvordan kan eksisterende elementer af TSRT kan udbygges/forstærkes og hvilke nye tiltage skal etableres? Der arbejdes tværfagligt og monofagligt.

 

Mono- og tværfaglig beskrivelse af TSRT på sensomotorisk Klinik

På baggrund af ovenstående beskrives:

·         hvad er TSRT,

·         dosering,

·         til hvilke patienter,

·         konkrete idéer til TSRT aktiviteter, forslag til nye aktiviteter.

·         hvem gør hvad og hvordan samarbejde om TSRT?

 

Beskrivelsen skal kunne skrives i e-doc. Der kan være tale om en praksisrettet (light) udgave og en bagvedliggende fyldigere, mere teoretisk udgave

 

Implementering

Rammer for implementering

Opgavespecifik træning skal implementeres blandt fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i Sensomotorisk klinik. Her rehabiliteres patienter med svær hjerneskade på afsnit H1 og H2 og patienter med moderate og svære hjerneskader på afsnit H10. Afsnittene har bl.a. på grund af forskellen i målgruppe en hverdag som er forskellig og som giver sig udtryk i forskellige procedurer, organisering og anvendte metoder. Forskellen i målgruppe gør også, at opgavespecifik træning umiddelbart kan anvendes til flere patienter på H10 end på H1 og H2.

 

Terapeutgruppen på H10 har erfaring med bl.a. holdtræning og CIMT forløb, som er en gren af opgavespecifik træning. Vi formoder at dette gør H10´s udgangspunkt for at implementere opgavespecifik træning lettere. H1 og H2 vil kunne drage nytte af H10´s erfaringer.

 

Det formodes, at opgavespecifik træning er mest anvendt inden for terapiområdet i rehabilitering af hjerneskadede, og at det er et mere ukendt begreb for medarbejderne i sygeplejegruppen. Idet ergo-, fysioterapeuter og sygeplejegruppe har forskellig vidensgrundlag ift opgavespecifik træning kan undervisning med fordel foregå i monofaglige fora. Eventuel supplerende teoretisk undervisning kan foregå tværfagligt på udvidede H-møder. Dette skal først foregå, når opgavespecifik træning er i anvendelse og der er høstet nogle erfaringer med det.

Der vil også være behov for, at logopæder, hjerneskadekoordinatorer, neuropsykologer og læger informeres om opgavespecifik træning. Dette kan foregå på tværfaglig konference på de enkelte afsnit.

 

Undervisning monofagligt finder sted i januar/1. februar 2013. Primo februar 2013 tages opgavespecifik træning i anvendelse i praksis jf. afsnittet ”Metode”.

 

Ift. planlægning af undervisningen, har terapeut- og sygeplejegruppen forskellige muligheder for den praktiske gennemførsel. Ca. 75 % af fysio- og ergoterapeutgruppen har mulighed for at komme med til deres planlagte undervisningstid i januar/februar, hvor det for sygeplejegruppens vedkommende vil dreje sig om ca. 15-20 % pr. undervisningsseance på grund af flere skiftende vagter. Dette kan betyde, at der bliver brug for at lave undervisningsseancer udover det i forvejen planlagte.

 

Det skønnes, at implementeringen af opgavespecifik træning for ergoterapeut- og sygeplejegruppens vedkommende vil justere og optimere tilgangen til dagligdags aktiviteter. Ergoterapeut- og sygeplejegruppen vil qua deres fag have forskellige foci i forbindelse med dagligdags aktiviteter.

For fysioterapeutgruppens vedkommende skønnes det, at træningsformen vil justere og optimere tilgangen til patientens motoriske funktionsniveau. Fysioterapeuter samt ergoterapeuter med særlig uddannelse indenfor bevægeanalyse, vil have et særligt ansvar dels ift analyse af motorisk funktion og ift at dele denne viden med ergo- og sygeplejegruppen.

 

Personalet på afsnittene har generelt en travl hverdag ift den direkte pleje/behandling og ift de administrative opgaver som planlægning af monofaglige tiltag, rehabiliteringsplan, scoringer, tværfaglig status m.v. Der kommer også hele tiden udefrakommende opgaver som skal implementeres/udføres med det samme. Dette forøger travlheden. I hverdagen er det derfor ekstra vigtigt, at ledere og teams er opmærksomme på, at der planlægges tid i kalenderen til teammøder, hvor patientfokus/rehabiliteringsplan diskuteres. Den analyserende, dokumenterende og udførende del af opgavespecifik træning vil specielt i starten af implementeringsperioden kræve ekstra tid for at praksis kan forandres.  

 

Hvordan implementering

Den teoretiske baggrund for implementeringen findes i RHN’s ”Retningslinje for praktisk implementering af forandringer i klinikken” (2007). Heri beskrives PDSA-modellen (står for ”Plan”, ”Do”, ”Study”, ”Act”), som er en cirkulær proces med følgende punkter:

  • planlægning af formidling af det nye tiltag,
  • gennemførelse af formidling/undervisning,
  • undersøgelse af hvordan det går efterfølgende og
  • handling hvis det viser sig nødvendigt

Implementeringsprocessen er således ikke overstået med introduktion til opgavespecifik træning. For at fremme at det bliver en brugbar træningsform i afsnittene, og for at afdække om dette sker, vil der være behov for fokus på opgavespecifik træning i en tidsperiode. Målet er at opsamle erfaringer, at lære af den proces der udspiller sig og at ændre i dele af implementeringsplanen, hvis det viser sig nødvendigt.

 

Der sigtes mod,at så mange som muligt af ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på afsnit H1, H2 og H10 får mulighed for at deltage i en undervisningsseance, hvor opgavespecifik træning bliver introduceret.

 

Undervisningen varetages af den tværfaglige projektgruppe som har udarbejdet retningslinjen ”Anvendelse af opgavespecifik træning i Sensomotorisk klinik:

Ergoterapeut H2 Jane Værge Lavdal

Ergoterapeut H10 Birthe Tornegård Holm

Specialeansvarlig sygeplejerske H2 Britta Kjær Rasmussen

Specialeansvarlig sygeplejerske H10 Mette Kurup

Specialeansvarlig fysioterapeut H10 Marianne Jensen

Specialeansvarlig fysioterapeut H1/H2 Vibeke Knudsen

Det tilstræbes, at én fra hver faggruppe deltager i undervisningen.

 

Det enkelte afsnit udvælger en patient, der vil kunne profitere af opgavespecifik træning. Teamet omkring patienten planlægger i samarbejde med én specialeansvarlig detaljerne i træningen. Andet personale i afsnittet deltager i den opgavespecifikke træning efter instruktion.

 

Organisering og ressourcer

Sensomotorisk Klinik har udpeget en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle afdelinger og fordelt på de tre involverede faggrupper. Arbejdsgruppen består af:

Jane Værge Lavdal, ergoterapeut, H2

Ergoterapeut Birthe Tornegaard Holm, H10 (indtrådt i arbejdsgruppen okt 2012)

Rikke Kjær Jensen, specialeansvarlig ergoterapeut (deltager kun når Jane og Birte har behov for sparring)

Marianne Jensen, specialeansvarlig fysioterapeut, H10

Vibeke Knudsen, specialeansvarlig fysioterapeut, H1/H2

Britta Kjær Rasmussen, specialeansvarlig sygeplejerske, H2

Mette Kurup, specialeansvarlig sygeplejerske, H10

Tove Kristensen, udviklingsfysioterapeut (tovholder)

 

Overfysioterapeut Karin Ibsen H10 og afdelingssygeplejerske Karina Laustsen H2 er arbejdsgruppens kontakter til ledelsen. Arbejdsgruppen kan desuden involvere gruppen af ledere og specialeansvarlige i Sensomotorisk Klinik, og denne gruppe informeres løbende om arbejdsgruppens arbejde.

 

Plan for arbejdet inkl. tidsplan

 

Hvem

Hvad

Hvornår

Arbejdsgruppen

Opstart, forventningsafstemning mm

April 2012

Arbejdsgruppen

Første læseperiode (MTV litteratur)

Maj 2012

MaJ, TKr, evt MK

Søge og udvælge supplerende litteratur

Juni-juli-august 2012

Arbejdsgruppen

Fælles litteraturgennemgang, besvare sp 1-3

Sept. 2012

Arbejdsgruppen

Analyse af eksisterende arbejdsmetoder og arbejdsform, besvare sp 5

Sept. 2012

Arbejdsgruppen

Idéforrum – forstærke eksisterende interventioner, nye tiltag, samarbejdsformer mm

Besvare sp 4 og 5

Sept. eller okt 2012

Monofaglige grupper

Idéforrum – forstærke eksisterende interventioner, nye tiltag, samarbejdsformer mm

Besvare sp 4 og 5

Sept el okt 2012

Arbejdsgruppen og evt monofaglige grupper

Beskrive TSRT i Sensomotorisk Klinik

Okt 2012

Personale H1, H2 og H10

Undervisning mono- og tværfagligt

 

Nov 2012

Personale H1, H2 og H10

Nye tiltag sættes igang

Nov – dec 2012

 

Opsamling af erfaringer

Jan-juni 2013

 

Evt overvejelser vedr. metoder til evaluering

 

Evaluering

Anvendelse af opgavegavespecifik træning evalueres løbende. Når det enkelte afsnit har høstet erfaringer, bredes træningsformen ud til flere relevante patienter og dermed flere teams på én gang. Specialeansvarlige og afsnitsledere er ansvarlige for at udbredningen sker, når det enkelte afsnit er klar til det. 

                                                    

De specialeansvarlige i Sensomotorisk klinik er ansvarlige for, at erfaringer fra afsnittene noteres. Erfaringsopsamlingen diskuteres i projektgruppen og udmøntes i eventuelle justeringer i implementeringen af opgavespecifik træning hvis nødvendigt.

 

Hvis den løbende evalueringsproces indikerer et behov for undersøgelse af, om opgavespecifik træning bliver anvendt og på hvilken måde, kan det ske i form af:

·         Journalaudit (hvordan fremgår anvendelse af opgavespecifik træning i rehabiliteringsplanen)

OG

·         Feltstudie efterfulgt af interview med ”udøvende” personale

ELLER

·         Struktureret spørgeskema (Har I vurderet at opgavespecifik træning er relevant ved patient X? Hvilket fokus? Hvilke mono- og tværfaglige tiltag?)

 

Litteratur

1.      Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation. Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation 2011. Serienavn 2011; 13(1)

2.      Hubbard IJ, Parsons MW, Neilson C, Carey LM. Task-specific training: Evidence

for and translation to clinical practice. Occup Ther Int. 2009;16(3-4):175-89.

3.      French B, Thomas LH, Leathley MJ, Sutton CJ, McAdam J, Forster A, et al.

Repetitive task training for improving functional ability after stroke. Cochrane

Database of Systematic Reviews. 2007, Issue 4. Art. No.: CD006073. DOI:

10.1002/14651858.CD006073.pub2.

4.      Rensink M, Schuurmans M, Lindeman E, Hafsteinsdottir T. Task-oriented training

in rehabilitation after stroke: Systematic review. J Adv Nurs. 2009;65(4):737-54.

5.      Rikke Kjær Jensen, Marianne Jensen, Mette Kurup og Tove Kristensen. MTV-projekt indstillinger til Centerledelsen. Task Specific Repetitive Training (TSRT) i Sensomotorisk Klinik.

6.      Tove Kristensen, Marianne Jensen og Anne-Mette Jensen. MTV-projekt indstillinger til Centerledelsen. Task Specific Repetitive Training (TSRT). Fysioterapi hele RHN med udgangspunkt i Sensomotorisk Klinik

7.      Gruppen af ledende ergoterapeuter, specialeansvarlige ergoterapeuter, klinisk vejleder og ergoterapeuter i udviklings- og forskningsenhed. . MTV-projekt indstillinger til Centerledelsen. Task Specific Repetitive Training (TSRT) i den ergoterapeutiske intervention på RHN.

8.      Winstein C, Wolf S. Task-oriented training to promote upper extremity recovery. Chapter 17 in 'Stroke Recovery and Rehabilitation' Eds. Joel Stein, Richard Harvey, Richard Macko, Carolee Winstein, and Richard Zorowitz. Publisher Demos 2010.

9.      Jane Værge Lavdal, Marianne Jensen, Britta Kjær Rasmussen, Tove Kristensen. Søgeord/Søgestrategi