Hvem kan søge tilskud?

Målgruppe

Regionen yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, som har betydelige, dokumenterede tandproblemer i henhold til Sundhedslovens §166.

Patienten kan søge om tilskud, hvis vedkommende har:

  • Modtaget strålebehandling i hoved-/halsområdet i forbindelse med kræftsygdom
  • Modtaget helkropsbestråling forud for knoglemarvstransplantation i forbindelse med blodkræft
  • Udviklet kronisk Graft versus host-sygdom (GvHD) efter knoglemarvstransplantation
  • Sjøgrens Syndrom
  • Modtaget kemoterapi, immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling i forbindelse med kræftsygdom
  • Modtaget radioaktivt jod i forbindelse med sygdom i skoldbruskkirtlen
  • Sjælden medfødt sygdom

Læs også: Vejledning for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje

Dokumentation og krav

De specialiserede tandplejeordninger omfatter blandt andet særlige tilskudsordninger til tandpleje for borgere, der har kræft, Sjøgrens Syndrom og sjældne sygdomme.

Læs mere særlige tilskudsordninger i den regionale specialtandpleje på sundhed.dk

Egenbetaling

Den årlige egenbetaling er ved bevillingsdato i:

  • 2025: 2.280 kr.
  • 2024: 2.200 kr.

Patienten må ikke modtage refusion fra kommune eller fra Sygeforsikringen danmark, på de ydelser Region Midtjylland betaler.

Ansøgningsskemaer

Ansøgningsskemaer sendes til Regional Specialtandpleje.

Ved brug af digitalt ansøgningsskema sendes ansøgningen automatisk til Regional Specialtandpleje ved afslutning af ansøgningen.

De øvrige skemaer sendes via digital post eller som almindeligt brev.

Find kontaktoplysninger under "Kontakt" nederst på siden.

Vi opfordrer til brug af EDI Portalen eller digital ansøgning.

NYT: Ansøgning og dokumentation kan fremsendes via EDI Portalen

Sådan gør du:

  • Vælg "Opret ny"
  • Vælg "Digital formular"
  • Udfyld patientoplysninger
  • Vælg modtager
  • Vælg ansøgning – §166 Ansøgning om støtte til tandbehandling
  • Herefter åbnes ansøgningsskemaet
  • Bilag kan vedhæftes, når ansøgningsskemaet er udfyldt
  • Vær opmærksom på, at underskrevet samtykke fra patient skal vedhæftes (hentes via EDI i ansøgningen)

Ansøg om tilskud til tandbehandling

Samtykkeerklæring til underskrift

Hvis tandlægen sender ansøgningen på vegne af en patient, skal der vedhæftes en underskrevet samtykkeerklæring.

Forlængelse og tillæg