Om afsnittet

Psykiatrisk Afsnit 5 er et alment psykiatrisk afsnit med subspeciale i ældrepsykiatri.

Ledelse og personalegruppe

Psykiatrisk Afsnit 1 ledes af:

  • Oversygeplejerske Charlotte Rudbeck og Jeanette Hougaard
  • Ledende overlæge Hannah Linde

Vi har en tværfagligt sammensat personalegruppe, der inkluderer:  

  • Sygeplejersker 
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Rengøringsassistenter
  • Socialrådgiver
  • Fysioterapeut/Ergoterapeut

Derudover uddanner vi læger, sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever. Vores personale spænder fra nyuddannede til medarbejdere med flere års erfaring. Alle faggrupper deltager ligeligt og aktivt i den daglige pleje af patienterne.

Fysiske rammer

På afsnittet har vi plads til 16 patienter. Hver patient har en enestue med eget toilet og bad.

Afsnittet er midlertidigt placeret i en pavillon pga. byggeri af Ny Psykiatri i Viborg. I det nye byggeri bliver der plads til 14 patienter i forbedrede fysiske rammer. 

Arbejdsopgaver

Vi arbejder efter kontaktpersonsprincippet. . Som kontaktperson er du ansvarlig for: 

  • At etablere relation til patienten og evt. pårørende
  • Administrative opgaver relateret til patienten
  • Tilbyde daglige samtale med personalet
  • Deltagelse i stuegang
  • Planlægning af udskrivelse

Udover pleje- og behandlingsopgaver har vi en række administrative opgaver, som alle i personalegruppen deltager i. Disse opgaver kan for eksempel være: 

  • Modtagelse, udredning og behandling af patienter
  • Kvalitativ dokumentation og udskrivelsesplanlægning

Derudover forventer vi, at alt personale er med til at hjælpe patienterne med at overholde husorden og følge den planlagte handlingsplan.  

Vi behandler både frivilligt indlagte patienter og patienter under tvang. Vi arbejder aktivt med at nedbringe brugen af tvang i overensstemmelse med psykiatriloven og Safewards-interventioner. 

Vores patienter er ofte indlagt i en kort periode til afklaring og/eller opstart af medicinsk behandling, ECT- eller TMS-behandling. Indlæggelsestiden varierer fra få timer til flere uger afhængigt af patientens behov. Vi involverer så vidt muligt pårørende i behandlingsforløbet, hvis patienten ønsker det. 

Trivsel og tryghed

Arbejdsmiljø

På Psykiatrisk afsnit 5 prioriterer vi sikkerhed og arbejdsmiljø højt. Vi arbejder aktivt på at forbedre både personale- og patientsikkerheden gennem kontinuerlig træning og supervision. Vi har også:

  • Refleksion og faglig sparring både i dag- og aftenvagterne, hvor det er muligt at drøfte svære situationer eller få vendt noget, du er i tvivl om.
  • Personalemøder hver måned, hvor vi arbejder med konflikthåndtering, kvalitetssikring og ensretning af arbejdsgange.
  • Supervision, hvor du deltager i det omfang, det er muligt.
  • Årlig temadag, hvor alle deltager, det kan f.eks. omhandle arbejdsgange, arbejdsmiljø eller andre relevante emner.
  • Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) med henblik på at øge din trivsel

Dine kolleger

Du kommer ikke til at stå alene, og der vil altid være mulighed for at hente hjælp ved kolleger eller evt. på anden afdeling, hvis det er nødvendigt. Ingen dage er ens, men vi hjælper hinanden, og der er plads til at grine sammen i dagligdagen. 

Introduktionsforløb

Som ny medarbejder på Psykiatrisk afsnit 5 vil du deltage i et introduktionsprogram, der strækker sig over ca en måned. Du får tilknyttet en mentor og vil følge en erfaren kollega, så du kommer vidt omkring på afsnittet, inden du stille og roligt bliver tilknyttet som fast kontaktperson og tæller med i normeringen.

Derudover får nye medarbejdere også undervisning i f.eks. dokumentation, Førstehjælp, Brandkursus, Deeskalering og skånsommagt osv. 

Work-life-balance

Vi arbejder i tre vagtlag (dag/aften, dag/nat eller aften/nat)  8-timers vagter hver anden weekend eller 12 timers vagter med 4 weekends på 12 uger. Vi forsøger at tilrettelægge vagtplanen, så den passer bedst muligt til dine ønsker, og det er næsten altid muligt at bytte vagter.

Løn og ansættelse 

Vi tilbyder løn i henhold til overenskomst samt lokale individuelle aftaler. 

Muligheder for faglig udvikling

Find kurser og uddannelser

Psykiatriakademiet.rm.dk er Region Midtjyllands digitale kursuskatalog og uddannelsesunivers for medarbejdere i det psykiatriske speciale. Du kan også finde inspirationshistorier, hvor du kan møde medarbejdere og høre om deres karriereveje i inden for specialet.

På Psykiatriakademiet kan du dykke ned i introduktionssporene for de forskellige faggrupper.

Er du sygeplejestuderende?

Som sygeplejestuderende kan du med fordel deltage i Psykiatrifaglig Sommersymposium og få viden om de psykiatriske specialer. Det er også en mulighed for at starte dit netværk i psykiatrien. Og hvem ved, måske giver det dig interesse i et studiejob hos os?

Ledige jobs

Du kan se alle ledige jobs i psykiatrien her - søg på "psykiatri" eller afsnittets navn: