Om teamet

Team for Depression og Mani er en del af Klinik for Affektive Lidelser i Psykiatri i Hospitalsenhed Midt. Vi behandler mennesker over 18 år med affektive lidelser såsom depression og bipolar lidelse.

Oversygeplejerske Hanne Gaarde Nørgaard er leder af teamet.

Vores team består af:

  • Sygeplejersker
  • Læger
  • Lægesekretærer
  • Psykolog

Vores team arbejder på tværs af vores to matrikler i henholdsvis Viborg og Skive.

Arbejdsopgaver

I arbejdet med patienterne ser vi det hele menneske, for alt hvad det indeholder. Vi arbejder meget selvstændigt, men vi har altid mulighed for at få sparring ved kollegaer, hvilket giver en stor tilfredsstillelse i vores arbejde.

Vores arbejdsopgaver er alsidige, hvor ingen dage er ens. De specifikke opgaver inkluderer:

  • At fungere som kontaktperson for en gruppe patienter med komplekse problemstillinger.
  • At varetage dokumentation i EPJ (elektronisk patientjournal).
  • At deltage i behandlingskonferencer og samarbejde med aktører som jobcentre og IPS-konsulenter.
  • At indgå i undervisningsopgaver rettet mod patienter, pårørende og studerende.
  • At deltage i kvalitets- og forbedringsarbejde

Vi vil gerne tilbyde det bedste patientforløb til vores patienter. Derfor inddrager vi dem gennem PRO Psykiatri. Vi ser de pårørende som en stor ressource i behandlingsforløbene, og vi tilbyder dem deltagelse i de individuelle samtaler samt i vores gruppe-psykoedukation.

Trivsel og tryghed

Arbejdsmiljø

Hos Team for Depression og Mani vil vi gerne skabe en arbejdsplads, hvor trivsel, tryghed og faglig udvikling går hånd i hånd, og hvor du som medarbejder bliver en del af et engageret fællesskab. Vi er stolte af at have en høj faglighed og vores gode psykiske arbejdsmiljø.

Vi prioriterer sikkerhedsnormering og giver plads til kollegial sparring, så medarbejderne føler sig trygge i det daglige arbejde. Vi understøtter dette med faste supervisioner og ugentlige konferencer, hvor vi kan drøfte komplekse problemstillinger med teamets læger, psykolog og sygeplejekollegaer.

Vores ledelse er baseret på en høj grad af tillid og inddragelse. Vi arbejder for, at hver medarbejder har indflydelse på eget arbejde og en klar forståelse af deres rolle. Sammen løfter vi teamets daglige opgaver i flok og med en stærk teamånd.

Dine kolleger

Vi lægger stor vægt på at opretholde et godt kollegialt fællesskab med en uhøjtidelig omgangstone og en kultur, hvor vi støtter hinanden. Sociale arrangementer som farvekode-uger og julesweater-dage bidrager til at styrke sammenholdet og skabe glæde i hverdagen, både på og uden for arbejdspladsen. 

Introduktionsforløb

Når du starter som ny medarbejder, sørger vi for en grundig introduktion og onboarding. Du får en skræddersyet introperiode, der tager udgangspunkt i dine behov. Vi tilbyder bl.a.:

  • En tværfaglig mentorordning, så du altid har en erfaren kollega at støtte dig til.
  • Fastlagte mentorsamtaler og opfølgning ved oversygeplejersken.
  • Et særligt tilrettelagt onboarding-forløb, der sikrer en tryg og lærerig start.

Work-life-balance

Teamet har åbent for patientbehandling i tidsrummet kl. 8-15 på hverdage og kl. 8-14 om fredagen. Din arbejdstid vil derfor fortrinsvis være inden for dette tidsrum, og vi gør en dyd ud af at planlægge din arbejdstid sammen med dig. Målet er at finde en balance, der både tilgodeser dit privatliv og teamets behov for tilstedeværelse. Når det kommer til planlægning af ferie, sker det i fællesskab med teamet.

Løn

Vi tilbyder løn efter overenskomst og kompetencer.

Muligheder for faglig udvikling

Teamet er kendetegnet ved et højt fagligt ambitionsniveau. Medarbejderne arbejder løbende på at udvikle sig fagligt og har en fælles ambition om at yde den bedst mulige behandling for patienterne. Dette understøtter vi ved hjælp af:

  • Månedlig undervisning, som er fælles for alle ambulante teams i Psykiatri i Hospitalsenhed Midt
  • Årlige temadag i teamet, som medarbejderne selv er med til at planlægge
  • Årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS) med ledelsen, hvor du bl.a. kan tale om dine faglige udviklingsønsker

Find kurser og uddannelser

Psykiatriakademiet.rm.dk er Region Midtjyllands digitale kursuskatalog og uddannelsesunivers for medarbejdere i det psykiatriske speciale. Du kan også finde inspirationshistorier, hvor du kan møde medarbejdere og høre om deres karriereveje i inden for specialet.

På Psykiatriakademiet kan du dykke ned i introduktionssporene for de forskellige faggrupper.

Er du sygeplejestuderende?

Som sygeplejestuderende kan du med fordel deltage i Psykiatrifaglig Sommersymposium og få viden om de psykiatriske specialer. Det er også en mulighed for at starte dit netværk i psykiatrien. Og hvem ved, måske giver det dig interesse i et studiejob hos os?

Ledige jobs

Du kan se alle ledige jobs i psykiatrien her - søg på "psykiatri" eller afsnittets navn: