Oprensning af sår/debridering indebærer:

  • Fjernelse af fibrin, slough og nekrotisk væv i såret
  • Fjernelse af tørret sårsekret, skorper og callositeter omkring såret

Oprensning medvirker til, at sår og omgivelser bringes i en biologisk tilstand, der giver den hurtigste og bedste heling samt minimerer bakteriebyrden.

Oprensning er en forudsætning for at skabe overblik over sårbundens reelle størrelse og dybde.

Oprensning kan medvirke til at fjerne lugtgener og toksiske substanser, som påvirker patienten alment.

Ved at fjerne callositeter, fjerner man også tryk fra det underliggende væv. Det er specielt vigtigt hos patienter med diabetes.

Et sår bør oprenses mekanisk ved hvert bandageskift. På den måde når såret hurtigere fra inflamationsfasen (oprensningsfasen) til proliferationsfasen (ophelingsfasen), hvor sårbunden dækkes af fint rødt granulationsvæv og hvor skifteintervallerne kan forlænges.

Læs også: Valg af sårbehandlingsstrategi og sårbehandlingsprodukter

Ofte kan oprensning foregå uden bedøvelse, da det er avitalt væv, der fjernes.

Former for oprensning/revision

Autolytisk oprensning

Ved autolytisk oprensning understøttes kroppens evne til at opløse og afstøde nekroser ved at opretholde i fugtigt miljø i sårbunden. Metoden er relativ langsom og bør kombineres med andre oprensningsformer.

Enzymatisk oprensning

Larveterapi er en enzymatisk behandling, hvor larverne udskiller enzymer, der opløser nekrotisk væv i såret.

Læs mere om larveterapi

Kirurgisk revision

Behandlingen kaldes også for debridering. Den indebærer, at der fjernes nekrotisk væv fra sårbunden ved hjælp af skalpel/saks/curette og pincet. Ofte kan det foregå uden bedøvelse.

Forud for kirurgisk revision er det vigtigt, at patienten er forberedt på den forestående handling. Sårsmerter bør monitoreres ved hjælp af VAS-skala eller numerisk skala, og behovet for PN smertestillende og lokal bedøvelse vurderes.

Ved behov kan der forud for denne procedure ilægges overfladebedøvende cremer/geler i såret. Ved større revisioner i Sårcentret bruges også lokalbedøvelse med injektion.

Lokalbedøvelse

Sårsmertealgoritmen kan være en god hjælp til at vurdere patientens smerteoplevelse samt behandlingsforslag af både farmakologisk og non-farmakologisk karaktér.

Efter oprensning skal den forudgående procedure evalueres, og det må vurderes, om patienten har været tilstrækkeligt smertedækket eller der skal justeres næste gang.

Mekanisk oprensning

Oprensning ved hjælp af afvaskning eller skylning af såret. Temperaturen af skyllevæsken bør være cirka 32 grader for at undgå afkøling af såret. Man kan foretage skylning med forskelligt tryk (høj- eller lavtryksspuling) afhængigt af sårets fase.

Ofte foretages skylning med almindeligt postevand eventuelt tilsat medicinsk sæbe. Der findes også skyllevæsker på markedet, der nedsætter overfladespændingen i biofilm og på den måde medvirker til reduktion af bakteriervækst og bekæmpelse af biofilm i sårbunden.

Læs også: Klinisk retningslinje for rensning af akutte og kroniske sår: Sæbe, skyllevæsker og skylletryk

Litteratur

Sår - Baggrund, diagnose og behandling, Finn Gottrup, Tonny Karlsmark, 2. Udgave, 1. oplag, 2008, Munksgaard

Lokal sårbehandling: Skiftning af sårbandage. Klinisk procedure, Finn Gottrup, Susan Bermark, Kirsten Müller, Ugeskrift for Læger, 2008, 170(1):44

Sharp technique for wound debridement, David Leaper, World Wide Wounds, December, 2002

The Science of Wound Bed Preparation, Jaymie Panuncialman, Vincent Falanga, Clinics in Plastic Surgery 34, 2007, 621-632

Tryksår, Bermark, S & Melby B.Ø., 1. udgave, 1.oplag, 2014, Munksgaard