Kompressionsbehandlingen deles i to hovedtyper – elastisk og uelastisk kompression.
For at skelne mellem elastisk og uelastisk kompression bruges begrebet Static Stiffness Indeks (SSI), som er forskellen i subbandagetryk i liggende og stående position målt i gamacheområdet lige på overgangen mellem akillessenen og lægmusklen.
- <10 mmHg/cm = Elastisk kompression
- >10 mmHg/cm = Uelastisk kompression
Stiffness er udtryk for kompressionsøgning pr. centimeter benomfangsøgning målt i mmHg/cm.
Kompressionen ændrer sig afhængig af om patienten, står, går eller er i hvile og afhængigt af hvilken kompressionstype man vælger.
Elastisk kompression yder højere hviletryk end den uelastiske bandage, da hviletrykket er det tryk, som kompressionsbandagen yder mod afslappet muskel i hvile. Trykket er afhængigt af den kraft, som bandagen er anlagt med og den elasticitet, der er i bandagen.
Uelastisk kompression yder højere arbejdstryk end den elastiske bandage, da arbejdstrykket opstår imellem musklen og kompressionsbandagen ved muskelaktivitet. Jo mindre eftergivelige kompressionsbandagerne er, jo højere arbejdstryk. Det vil sige, at et højt SSI giver højt arbejdstryk – se illustration herunder.
Den uelastiske (gul) giver store udsving i aktivitet og lav tryk i hvile.
Den elastiske (rød) giver mindre udsving ved aktivitet og højere tryk i hvile.
Kilde: Physics of Compression, Hugo Partsch
Elastisk kompression
Definition
Kompression anlagt med bandager, hvor fibrene kan strækkes mere end 100 procent og elasticiteten er så høj, at SSI er mindre end 10 mmHg. Det vil sige, at der ikke er stor forskel i trykkurven på arbejdstryk og hviletryk. Derfor yder bandagen et forholdsvist højt tryk, selv om patienten er inaktiv. Det vil sige også i hvile, fx om natten.
Kompressionsgraden er afhængig af, hvilket stræk bandagerne er anlagt med, hvor mange lag der anlægges ovenpå hinanden, hvor bred bandagen er og omkredsen på ekstremiteten.
Trykket øges ved stort stræk, flere lag ovenpå hinanden samt smal bandage.
Trykket reduceres jo større omkredsen er på ekstremiteten. Det vil sige, at hvis benomfanget tiltager jævnt op ad benet, aftager kompressionstrykket opad benet – gradueret kompression.
Anvendelse
Er specielt velegnet til inaktive patienter, men skal bruges med forsigtighed hos patienter med nedsat blodforsyning.
Elasticiteten i bandagen gør, at den er let at anlægge og gør, at nogle patienter kan oplæres i at anlægge den selv.
Hvis patienten har normalt kredsløb og følesans, må de gerne sove med bandagerne på om natten.
Bandagen skal lægges om dagligt. Hvis det tages af til nat, skal den genanlægges umiddelbart efter, at patienten står op.
Bandagen kan bruges flere gange, men skal vaskes (maks. 60 grader) efter 2-3 omlægninger for at genvinde sin elasticitet.
Den må ikke hænge til tørre, da elasticiteten så bliver trukket ud.
Bandagen bør kasseres, når den ikke længere genvinder elasticiteten efter vask.
Til denne grupper hører langstræksbind, fx Dauerbinde K, Lastodur og Rhena Lactic.
Vejledning i anlæggelse:
- Polstring med vat eller polsterskum ved behov for at tilnærme benets facon mest muligt til normal og/eller for at beskytte knoglefremspring
- Fodled i 90 grader
- Anlægges fra tæernes grundled til cirka 2 centimeter under knæhasen
- Hælen skal være dækket
- Jævnt/fast stræk
- Anlægges cirkulært, så man har styr på antal lag af bandager oven på hinanden og eventuel overskydende bandage klippes af
Se vejledning: Anlæggelse af kompressionsbandage
Uelastisk kompression
Definition
Kompression anlagt med bandager, hvor elasticiteten er så lille, at SSI er over 10 mmHg. Der er stor forskel i trykkurven på arbejdstryk og hviletryk.
På grund af den lave elasticitet yder bandagen minimalt tryk i sig selv og derfor er der begrænset kompression i hvile, men i det øjeblik musklen aktiveres og arbejder op i mod den faste bandage, kommer der høje tryk (peaks).
Anvendelse
Effekten afhænger af muskelaktivitet hos patienten. Derfor kan den være begrænset ved immobile patienter og hos patienter med nedsat muskelmasse. Den er specielt velegnet til patienter med dårlig blodforsyning, da blodforsyningen ikke bliver kompromitteret i hvile.
Den manglende elasticitet i bandagen og den for multikomponentbandagerne ofte specielle anlæggelsesteknik betyder, at den kan være lidt svær at anlægge.
Da hviletrykket er lavt, kan patienterne beholde bandagen på om natten.
Der skal anlægges 2-3 lag af samme type bind udenpå hinanden og/eller meget tætte viklinger for at sikre tilstrækkelig stiffness.
Bandagen kan blive på om natten, men skal lægges om dagligt. Vælger man, at tage dem af til nat, skal de genanlægges umiddelbart efter, at patienten er stået op.
Den kan bruges flere gange og vaskes ved 90 grader.
Bandagen kasseres, når den ikke længere har fast struktur.
Til denne gruppe hører flerlagsbandager i form af kortstræksbind, fx Rosidal K, Comprilan og Pütterbinde.
Vejledning i anlæggelse:
- Polstring med vat eller polsterskum ved behov for at tilnærme benets facon mest muligt til normal og/eller for at beskytte knogle fremspring
- Fodled i 90 grader
- Anlægges fra tæernes grundled til cirka 2 centimeter under knæhasen
- Hælen skal være dækket
- Jævnt/fast stræk
- Anlægges cirkulært, med sildeben eller i 8-tal afhængigt af, hvad man er mest erfaren i og så mange lag, at man har opnået tilstrækkelig fasthed/stivhed
Adhesive/cohesive bandager (Acrylastic, Tensoplast, Co-Plus LF, Coban, Actico)
Bandagerne er enten klæbende (adhesive) eller hæfter kun på sig selv (cohesive). De findes i mange udgaver og med forskellige egenskaber.
For at kunne komme i betragtning som uelastisk kompression, bør de have en SSI over 10 mmHg. Er det ikke målt for det produkt, man vælger, må vurderingen bero på den observerede effekt. Svinder ødemet ikke i tilstrækkeligt omfang og hurtigt nok, bør man vælge et andet produkt.
Det er et engangsprodukt og klippes op.
Vejledning i anlæggelse:
- Følg den enkelte producents vejledning
Mulitkomponentbandager (Coban 2, Coban 2 lite, Profore, ProGuide, Rosidal TCSZipsoc/coban)
Bandagerne er en kombination af flere forskellige typer bind med forskellige egenskaber.
Bandagerne skal lægges om 1-2 gange ugentligt. Derfor forudsætter brugen, at sårene er i en fase, hvor det er tilstrækkeligt med sårbehandling i det interval.
En af fordelene ved de lange skiftefrekvens er et reduceret forbrug af personaletimer og at man bedre kan planlægge med, at det er kvalificeret personale, der bliver tildelt opgaven.
Det er et engangsprodukt og klippes op.
Vejledning i anlæggelse:
- Følg den enkelte producents vejledning