Som radiograf arbejder du med billedoptagelser af kroppens knogler og organer, enten når et menneske skal undersøges for sygdomme, eller når et menneske har behov for en bestemt type af behandling.

Uddannelsen til professionsbachelor i radiografi er en mellemlang videregående uddannelse på 3½ år. Uddannelsen består af 7 semestre, hvor der veksles mellem  teoretisk undervisning på skolen og klinisk undervisning (praktik) på forskellige hospitaler. 

De fleste radiografer arbejder på de offentlige sygehuses billeddiagnostiske afdelinger. Arbejdet som radiograf kombinerer både det teknologiske (arbejde med apparatur, billeddannelse og bearbejdning af billeder) og patientkontakt, hvor omsorg, respekt og indlevelse er vigtige egenskaber.

Radiografuddannelsen på Hospitalsenhed Midt foregår i samarbejde med University College Nordjylland (UCN) i Aalborg, som tilbyder studieretningerne Radiologisk billeddiagnostik og Stråleterapi. 

Både Røntgen og Skanning på Regionshospitalet Viborg og Røntgen og Skanning på Regionshospitalet Silkeborg tilbyder klinisk undervisning i radiologisk billeddiagnostik på alle kliniske semestre. Begge hospitaler har to pladser på hvert kliniske semester og tilbyder undervisning ved samtlige modaliteter. 

Yderligere information om radiografuddannelsen: 

Kontakt

Birgitte Jakobsgaard Olesen

Uddannelsesansvarlig

Tlf. 78 44 30 05

Skriv til Birgitte