Hvem kan booke låneværelserne?

Hospitalsenhed Midt stiller et begrænset antal låneværelser til rådighed for elever og studerende i praktikophold/klinikforløb og medarbejdere med et akut behov for overnatning i Silkeborg og Viborg. Det er gratis at bruge låneværelset.

Låneværelserne er til rådighed for alle erhvervsuddannelser samt mellemlange- og lange videregående uddannelser.

Læs mere i retningslinjen Låneværelser, HE Midt

Sådan booker du

Book værelser online

Udfyld vores online bookingformular på siden her for at booke et værelse. Alle felter skal udfyldes – eneste undtagelse er regionsid, hvis du ikke har det.

Vær opmærksom på, at ekspeditionstiden er 2-3 dage, og at værelserne bookes efter først til mølle.

Husk at annullere din booking

Der er stor efterspørgsel på låneværelserne.

Husk derfor altid at annullere din booking hurtigst muligt, hvis du alligevel ikke får brug af låneværelset.

Vær desuden opmærksom på, at hvis nøglen ikke er afhentet senest dagen efter 1. reservationsdag, bortfalder din reservation af værelset. Du har mulighed for at ringe og aftale en ny afhentningsdato.

Akut behov for lån af værelse

Ring til Informationen for at høre, om der er et låneværelse tilgængeligt, hvis du har akut behov for et låneværelse

Informationen på Regionshospitalet Silkeborg:

  • 78 41 50 00

Informationen på Regionshospitalet Viborg:

  • 78 44 00 00

Praktisk information

Afhentning af nøgle

Nøglerne skal afhentes i Informationen i den by, du har bestilt værelset. Nøgler skal afhentes i åbningstiden.

Åbningstider på Regionhospitalet Silkeborg:

  • Hverdage: Kl. 7-17
  • Weekender og helligdage: Lukket

Åbningstider på Regionhospitalet Viborg:

  • Hverdage: Kl. 6-20
  • Weekender og helligdage: Kl. 8-20

Aflevering af nøgle

Nøglerne skal afleveres i postkassen ved Informationen. Du kan aflevere nøglen både i og udenfor åbningstiden.

Nøglerne skal senest afleveres kl. 9 på afrejsedagen.

Sengelinned og rengøring

Du skal efterlade låneværelset opryddet og pænt efter brug.

Sengelinned tages af og puttes i snavsetøjsposen eller afleveres i Centraldepotet.

Uniformer mv. må ikke efterlades på værelserne.

Vær opmærksom på, at låneværelserne bliver rengjort 1 gang om ugen.