Let ombygning af Sengeafsnit 5 og etablering af nyt elevatortårn
På Hammel Neurocenter har vi gennemført en let ombygning og tilpasning af Sengeafsnit 5 for at skabe bedre omgivelser for patienter og personale.
Ombygningen er en midlertidig foranstaltning, indtil det er muligt at etablere et helt nyt sengeafsnit til Sengeafsnit 5.
I forbindelse med projektet har vi gennemført en række tilpasninger, der skal forbedre arbejdsmiljøet for sengeafsnittets medarbejdere og sikre opfyldelsen af en række brandkrav.
Herudover er vi ved at etablere en nyt elevatortårn, der skal sikre tilgængelighed og bedre patient- og arbejdsmiljøforhold, da den nuværende elevator er for lille og utidssvarende for målgruppen.
Elevatortårn forventes færdigetableret medio 2026.