Hjælp til EndNote
Her finder du vejledning til referencehåndtering i EndNote og indsætning i Word.
Hvad er EndNote?
EndNote er regionens tilbud til forskere og andre, som har brug for at holde styr på referencer i deres daglige arbejde. Uanset om man bruger Microsoft Word 365 Citrix-app eller Word Online kan EndNote bruges.
Læs mere om EndNote på Region Midtjyllands intranettet
I Region Midtjylland har alle adgang til Word Online gennem en browser, og nogle har derudover også en skrivebordsapp til Word 365 på Citrix.
Det er vigtigt, at du som udgangspunkt kun indsætter EndNote referencer i én af udgaverne. Ellers risikerer du, at referencerne går i stykker.
For generel vejledning i brugen af Endnote, tryk F11 i EndNote-programmet.
Åbn EndNote og lav et bibliotek
Alle i Region Midtjylland har adgang til EndNote på Citrix Workspace.
Find den under "APPS" og tilføj som favorit ved at stjernemarkere den.
Som udgangspunkt er det nemmest at bruge EndNote på Citrix, uanset om du vil indsætte referencer i Word som skrivebordsapp eller online.
Når du åbner EndNote, skal du vælge, om du vil åbne et eksisterende EndNote-bibliotek eller oprette et nyt.
EndNote anbefaler, at man som udgangspunkt kun har ét EndNote-bibliotek, som man organiserer i Groups og Group Sets. Det gør det nemmere i forhold til synkronisering af biblioteket, da man kun kan synkronisere ét bibliotek til sin konto.
EndNote og Word online
Hvis du ønsker at bruge biblioteket til at indsætte referencer i Word Online, skal du synkronisere biblioteket med en EndNote Online-konto.
Gå til fanen "Edit" og vælg "Preferences". Vælg "Sync" og tryk "Enable Sync" for at "Sign Up" til en ny konto eller logge ind med en eksisterende Clarivate/EndNote-konto.
Efter oprettelse eller login, er din EndNote Online konto aktiv, og det valgte bibliotek bliver synkroniseret online. Første gang kan det være nødvendigt at klikke på ”Sync status” og vælge ”Sync Now” for at synkronisere biblioteket med det samme.
Import af referencer
Du kan eksportere referencer fra onlinedatabaser og importere dem til dit EndNote-bibliotek. Herunder demonstreres import fra udvalgte sundhedsfaglige databaser.
Generelt er anbefalingen at eksportere til RIS-format. Citrix forsøger automatisk at genkende og åbne RIS-filer i EndNote. Ligeledes kan screeningsprogrammer som Covidence og Rayyan også genkende referencer i RIS-format.
Organisering af referencer i EndNote
Når du har importeret referencer til EndNote, kan det være en god idé at organisere referencerne i groups og group sets.
Når du åbner en RIS-fil, lægger EndNote automatisk dem i en midlertidig mappe kaldet "Imported References". Ligeledes samler EndNote alle referencer, som ikke er i en group, i mappen "Unfiled". Vi anbefaler, at du umiddelbart efter import tilføjer referencerne til en group.
Groups er de "mapper", som holder styr på dine referencer. Group sets er de "hylder", som holder styr på dine groups.
Du kan lave flere groups og group sets. Group sets kan foldes ind og rækkefølgen flyttes rundt. Groups er sorteret alfabetisk under group settet.
Den samme reference kan godt være i flere groups på samme tid.
Sådan indsætter du i Word skrivebordsapp
Hvis du har adgang til Microsoft Word 365 skrivebordsapp i Citrix, er EndNote plugin'et allerede installeret og kan findes i fanen EndNote 21.
Tryk "Go to EndNote" for at sikre, at dit EndNote-bibliotek er åbent og på samme Citrix-server. Hvis Word gerne vil åbne EndNote igen, så luk EndNote og åbn det ved at trykke "Go to EndNote".
Du kan nu indsætte referencer fra dit EndNote-bibliotek og ændre Output Style til det format, du ønsker, fx Vancouver eller APA.
BEMÆRK! Husk kun at indsætte, ændre eller fjerne referencer i Word, når funktionen "Registrer ændringer" eller "Korrektur" er slået fra. Ellers kan det føre til fejl i referencerne, eller at Word fryser og lukker ned.
Indsæt hellere en kommentar med ændringer eller indsætning af referencer, for så derefter indsætte dem, når "Registrer ændringer" er slået fra igen.
Da det er muligt at have dubletter i sit EndNote-bibliotek, anbefaler vi, at du samler en group med de referencer, du skal bruge i det pågældende dokument. Du kan derefter indsætte referencer ved at stå i EndNote i den relevante group, markere den eller de ønskede referencer og trykke på citations-knappen i EndNote, hvilket indsætter referencerne på det aktive sted i det åbne Word-dokument.
Hvis referencerne står som tekst i {tuborg-klammer} i dit Word-dokument, skal du ændre til "Instant Formatting is On" i EndNote-fanen.
Sådan indsætter du i Word Online
Alle i Region Midtjylland har adgang til Word Online, hvilket kan tilgås gennem en browser på www.office.com, direkte i Citrix eller med Microsoft Authenticator på privat enhed.
EndNote plugin'et er allerede tilføjet og ligger under "Referencer" som en EndNote-knap.
Når du trykker på EndNote, får du mulighed for at logge ind med din EndNote Online-konto (beskrevet øverst under "Åbn EndNote og lav et bibliotek"). Når du er logget ind, anbefaler vi, at du vælger at se referencerne i den ønskede group, så du ikke risikerer at have dubletter i dokumentet.
BEMÆRK! Husk kun at indsætte, ændre eller fjerne referencer i Word, når funktionen "Registrer ændringer" eller "Korrektur" er slået fra. Ellers kan det føre til fejl i referencerne, eller at Word fryser og lukker ned.
Indsæt hellere en kommentar med ændringer eller indsætning af referencer, for så derefter indsætte dem, når "Registrer ændringer" er slået fra igen.
Markér den eller de ønskede referencer og tryk på "Insert Citation" for at indsætte referencer i det aktive sted i Word-dokumentet. Tryk på "Update Citations" for at ændre referencerne i {tuborg-klammer} til den valgte Output Style.
Man kan ændre Output Style ved at trykke på de tre prikker og vælge det ønskede format. Vælg derefter "Apply Style".
Samarbejde og deling med andre
Nedenstående er korte anvisninger og gode råd til dig, som samarbejder med andre. Listen er ikke udtømmende, men er dem, som Fagbiblioteket oftest får henvendelser på.